Second League - Group 3
- Sæson: 2025
- Første kamp: 28/03-2025
- Sidste kamp: 01/11-2025
- Antal hold: 16
- Fører: Dinamo St. Petersburg
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Second League - Group 3 Stillinger
Her kan du se stillingerne for Second League - Group 3 i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Dinamo St. Petersburg
|
16 | 10 | 5 | 1 | 24 | 9 | 15 | 35 |
|
| 2 |
Salyut-Belgorod
|
15 | 10 | 2 | 3 | 30 | 13 | 17 | 32 |
|
| 3 |
Dinamo Bryansk
|
16 | 10 | 2 | 4 | 26 | 10 | 16 | 32 |
|
| 4 |
Metallurg Lipetsk
|
16 | 10 | 1 | 5 | 22 | 10 | 12 | 31 |
|
| 5 |
Znamya Truda
|
16 | 9 | 2 | 5 | 27 | 11 | 16 | 29 |
|
| 6 |
Ryazan
|
14 | 9 | 1 | 4 | 19 | 11 | 8 | 28 |
|
| 7 |
FK Spartak Tambov
|
15 | 7 | 3 | 5 | 24 | 12 | 12 | 24 |
|
| 8 |
Rodina Moskva III
|
15 | 4 | 6 | 5 | 20 | 24 | -4 | 18 |
|
| 9 |
Zenit Penza
|
16 | 5 | 3 | 8 | 16 | 23 | -7 | 18 |
|
| 10 |
Rotor-2
|
16 | 4 | 5 | 7 | 18 | 25 | -7 | 17 |
|
| 11 |
Strogino
|
15 | 5 | 2 | 8 | 23 | 31 | -8 | 17 |
|
| 12 |
Orel
|
15 | 4 | 4 | 7 | 16 | 26 | -10 | 16 |
|
| 13 |
Arsenal Tula II
|
15 | 3 | 4 | 8 | 14 | 22 | -8 | 13 |
|
| 14 |
SKA Khabarovsk II
|
16 | 3 | 1 | 12 | 18 | 36 | -18 | 10 |
|
| 15 |
Kvant
|
16 | 0 | 5 | 11 | 8 | 42 | -34 | 5 |
|
Second League - Group 3 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Second League - Group 3 i år.
Kommende Second League - Group 3 Kampe
Runde 10
SKA Khabarovsk II
Strogino
Khimki II
Kvant
Ryazan
FK Spartak Tambov
Rodina Moskva III
Orel
Runde 11
Dinamo St. Petersburg
Zenit Penza
Dinamo Bryansk
Metallurg Lipetsk
Rotor-2
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Arsenal Tula II
Runde 12
Ryazan
Zenit Penza
Orel
Khimki II
Strogino
Rodina Moskva III
FK Spartak Tambov
Znamya Truda
Runde 13
Dinamo Bryansk
Dinamo St. Petersburg
Zenit Penza
Kvant
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Rotor-2
Arsenal Tula II
Runde 14
Khimki II
SKA Khabarovsk II
FK Spartak Tambov
Ryazan
Znamya Truda
Salyut-Belgorod
Rodina Moskva III
Strogino
Runde 15
Metallurg Lipetsk
Orel
Dinamo St. Petersburg
Dinamo Bryansk
Kvant
Strogino
Rotor-2
Arsenal Tula II
Runde 16
SKA Khabarovsk II
Zenit Penza
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Rotor-2
FK Spartak Tambov
Rodina Moskva III
Ryazan
Runde 17
Khimki II
Arsenal Tula II
Orel
Dinamo St. Petersburg
Dinamo Bryansk
Metallurg Lipetsk
Kvant
Strogino
Runde 18
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Rotor-2
Zenit Penza
SKA Khabarovsk II
Rodina Moskva III
FK Spartak Tambov
Runde 19
Dinamo Bryansk
Kvant
Khimki II
Arsenal Tula II
Dinamo St. Petersburg
Orel
Ryazan
Strogino
Runde 20
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Rotor-2
Zenit Penza
SKA Khabarovsk II
Dinamo St. Petersburg
FK Spartak Tambov
Runde 21
Rotor-2
Dinamo Bryansk
Ryazan
Khimki II
Arsenal Tula II
Rodina Moskva III
Orel
Strogino
Runde 22
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Rotor-2
Zenit Penza
Arsenal Tula II
SKA Khabarovsk II
Dinamo St. Petersburg
Runde 23
Dinamo Bryansk
Kvant
Ryazan
Strogino
Khimki II
Rodina Moskva III
FK Spartak Tambov
Orel
Runde 24
Dinamo Bryansk
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Rotor-2
Zenit Penza
Arsenal Tula II
Dinamo St. Petersburg
Runde 25
Kvant
Strogino
Khimki II
SKA Khabarovsk II
Rodina Moskva III
FK Spartak Tambov
Orel
Ryazan
Runde 26
SKA Khabarovsk II
Dinamo Bryansk
Kvant
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Rotor-2
Arsenal Tula II
Dinamo St. Petersburg
Runde 27
Ryazan
Strogino
Znamya Truda
Khimki II
SKA Khabarovsk II
Rodina Moskva III
FK Spartak Tambov
Orel
Runde 28
Dinamo Bryansk
Kvant
Metallurg Lipetsk
Rotor-2
Zenit Penza
Arsenal Tula II
Dinamo St. Petersburg
Orel
Runde 29
Ryazan
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Khimki II
Zenit Penza
SKA Khabarovsk II
Rodina Moskva III
FK Spartak Tambov
Runde 30
Dinamo Bryansk
Kvant
Metallurg Lipetsk
Strogino
Rotor-2
Arsenal Tula II
Dinamo St. Petersburg
Orel
Færdigspillede Second League - Group 3 kampe
Runde 9
SKA Khabarovsk II
Rotor-2
Zenit Penza
Dinamo St. Petersburg
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Arsenal Tula II
Runde 8
Khimki II
Orel
Strogino
Kvant
FK Spartak Tambov
Dinamo Bryansk
Rodina Moskva III
Ryazan
Runde 7
SKA Khabarovsk II
Zenit Penza
Dinamo St. Petersburg
Kvant
Znamya Truda
FK Spartak Tambov
Metallurg Lipetsk
Salyut-Belgorod
Runde 6
Strogino
Khimki II
Kvant
Dinamo Bryansk
Orel
Rodina Moskva III
Arsenal Tula II
Ryazan
Runde 5
Salyut-Belgorod
SKA Khabarovsk II
Metallurg Lipetsk
Zenit Penza
Znamya Truda
Rotor-2
Rodina Moskva III
FK Spartak Tambov
Runde 4
Khimki II
Strogino
Kvant
Orel
Dinamo St. Petersburg
Dinamo Bryansk
Ryazan
Arsenal Tula II
Runde 3
Rodina Moskva III
SKA Khabarovsk II
Zenit Penza
Znamya Truda
Rotor-2
FK Spartak Tambov
Ryazan
Salyut-Belgorod
Runde 2
Strogino
Khimki II
Kvant
Arsenal Tula II
Dinamo St. Petersburg
Orel
Metallurg Lipetsk
Dinamo Bryansk
Runde 1
Khimki II
SKA Khabarovsk II
Zenit Penza
Salyut-Belgorod
Znamya Truda
Ryazan
FK Spartak Tambov
Rodina Moskva III
Second League - Group 3 Historie
Den russiske 2. Division – Gruppe 1 udgør en central brik i det russiske ligasystem og kan historisk betragtes som det geografiske sydlige underafsnit af landets tredjebedste række. Siden etableringen i 1992, umiddelbart efter Sovjetunionens opløsning, har gruppen spillet en vigtig rolle i talentudviklingen og været bindeled mellem den stærkt professionelle Første Division (niveau 2) og de mere regionale eller semiprofessionelle strukturer under den nationale pyramide. Det er i denne sammenhæng, at klubber fra det sydlige europæiske Rusland traditionelt har konkurreret om at sikre sportslig avancement, fastholde professionel status og håndtere de betydelige logistiske udfordringer, som lange distance-rejser og varierende økonomiske vilkår medfører.
Når der tales om Gruppe 1, refererer man i praksis til den zone, der tidligere blev kaldt “Syd” (russisk: Юг), og som efter senere omstruktureringer fik den officielle betegnelse “Zone 1”. Gruppens identitet udspringer dermed af både geografi og fodboldkultur: Den dækker først og fremmest den sydlige del af Den Europæiske Del af Rusland, hvor klima, publikumssammensætning og lokaløkonomi adskiller sig markant fra nordlige eller østlige regioner. Trods gentagne navne- og formatændringer, som hele 2. Division løbende har gennemgået, er Gruppe 1 forblevet et fast holdepunkt for regionale rivaliseringer og en naturlig indstigningsrute til det nationale topfodbold-hierarki.
Gennem mere end tre årtier har ligaen været præget af organisatoriske skift mellem forskellige forbundsinstanser, justeringer i antallet af deltagende hold og nyfortolkninger af selve turneringsmodellen. Alle disse overordnede udviklinger slår umiddelbart igennem på Gruppe 1, hvad enten det gælder antal klubber, antallet af indbyrdes opgør eller de konkrete betingelser for op- og nedrykning. Nedenstående artikel gennemgår i detaljer de historiske, strukturelle og sportslige aspekter, der tilsammen udgør det komplicerede, men fascinerende billede af 2. Division (Rusland) – Gruppe 1.
Historisk kontekst
2. Division blev etableret i 1992 som direkte afløser for den sovjetiske tredjedivision. I begyndelsen anvendte man navnet “Anden Liga”, mens man fra 1998 officielt gik over til betegnelsen “Anden Division”. Navneforandringerne markerer et tydeligt skifte i den organisatoriske selvforståelse, men baggrunden var konstant: at levere en fuldt professionel række på niveau 3, hvorfra man kunne rykke op i Første Division (niveau 2).
I perioden 1992-2010 blev rækken administreret af den Professionelle Fodboldliga (PFL). I sæsonerne 2011-12 og 2012-13 greb det russiske fodboldforbunds eget “Department of Professional Football” ind og varetog driften, inden PFL igen tog over fra 2013-14 og frem til sommeren 2021. Herefter blev både 2. og 1. Division samlet organisatorisk under paraplyen “Ligue Nationale de Football” (FNL), som i første omgang omdøbte rækken til “FNL-2”. Til sæsonen 2022-23 genindførtes det historiske navn “Russian Second League”, mens den fulde titel fortsat lød “Second Division of the Football National League”.
Gruppe 1 har i alle disse epoker fungeret som sydzonen under de skiftende rammer. Formatet har dog ændret sig markant: Fra de meget store 1992-93-sæsoner med op til syv zoner og i alt 124 hold til perioder med færre end 60 deltagere fordelt på tre til fem zoner. Hver gang strukturen blev revideret, tilpassede Gruppe 1 sig i forhold til, hvor mange klubber der økonomisk og sportsligt var i stand til at konkurrere.
Organisatorisk struktur og administration
Ledelsesansvaret for 2. Division – og dermed for Gruppe 1 – har skiftet hænder flere gange. 1992-2010 lå ansvaret fast hos PFL, som også lagde navn til ligaen. I to sæsoner (2011-12 og 2012-13) fungerede forbundets eget professionelle afdeling som organisator, hvorefter PFL vendte tilbage og beholdt roret gennem 2020-21.
Som følge af en større overbygning blev ansvaret i 2021 overdraget til FNL, der i forvejen stod for niveau 2. Man forsøgte dermed at skabe en mere glidende overgang mellem landets anden- og tredjebedste niveau, og ændringen betød, at både licenskrav, kampkalendere og kommercielle rammeaftaler blev harmoniseret. I forbindelse med overdragelsen ændrede rækken officielt navn til “FNL-2”, men historiske fans og medier fortsatte ofte med at bruge “2. Division” i daglig omtale.
Siden 2022 har navnet igen været “Russian Second League”. Samtidig blev organisationen opdelt i to separate niveauer: Division A, som nu udgør landets tredje trin, og Division B, som fungerer som det fjerde. Det var en substantiel reform med direkte indflydelse på Gruppestrukturen.
Geografisk opdeling og Gruppe 1’s territorium
Den geografiske inddeling har fra starten været bærende: Rusland dækker enorme afstande, og at gruppere klubber regionalt reducerer rejseomkostninger og gør det nemmere for fans at følge udekampe. Oprindeligt opererede man med op til syv zoner; siden 2003 oftest med fem. Før omlægningen i 2023 bestod strukturen af følgende fem grupper:
- Vest (Запад)
- Syd (Юг) – svarende til det, vi her kalder Gruppe 1
- Center (Центр)
- Ural-Volga (Урал-Поволжье)
- Øst (Восток)
Efter 2020-21 forsvandt Østzonen, da for få hold havde økonomi til at gennemføre de lange rejser. Herefter blev strukturen i praksis omdannet til fire zoner, hvor Gruppe 1 fortsat dækkede den sydlige del af den europæiske halvdel af Rusland. Ifølge den engelsksprogede opdeling benævnes zonerne i dag 1–4, hvor “Zone 1” netop er den tidligere “Syd”.
Geografisk spænder Gruppe 1 fra Sortehavets kyster til det nordlige Kaukasus og inkluderer en række byer med stærke fodboldtraditioner. Klimaet er generelt mildere end i andre regioner, hvilket påvirker kampafviklingen positivt med færre vinterafbrydelser. Omvendt kan sommervarmen i de sydligste byer udgøre en sportslig udfordring, som klubberne må tage højde for i deres trænings- og rotationsplaner.
Turneringsformat gennem årene
Gruppe 1 har i lighed med de øvrige zoner typisk spillet en dobbeltturnering – altså hjemme og ude mod samtlige modstandere. Med 10–20 hold i gruppen har det givet mellem 18 og 36 kampe pr. sæson. I særlige perioder har man anvendt tre- eller endog firedobbelte turneringer, når antallet af deltagere var lavt.
Grundreglen har været, at vinderen af Gruppe 1 rykker direkte op i Første Division (niveau 2), mens de lavest placerede hold mister deres professionelle status og rykker ned i den russiske amatørliga. Reelt har økonomi dog ofte haft indflydelse, så klubber med sunde budgetter i enkelte tilfælde har kunnet undgå nedrykning, hvis der opstod ledige pladser efter andre holds tilbagetrækning.
Reformen 2023-24: Division A og Division B
I sæsonen 2023-24 blev hele den russiske fodboldpyramide omstruktureret, hvilket også fik direkte konsekvenser for Gruppe 1. Den traditionelle zonemodel blev suppleret af et todelt system:
- Division A – Tredje niveau, opdelt i en Guldgruppe og en Sølvgruppe, hver bestående af 10 hold.
- Division B – Fjerde niveau, opdelt i fire geografiske grupper, nummereret 1-4.
I den nye struktur spiller hvert hold i Guld- og Sølvgruppen 18 kampe i efteråret (to mod hver modstander i eget puljeafsnit). Til foråret rykkes holdene rundt: De seks bedste fra Guldgruppen og de fire bedste fra Sølvgruppen danner en ny Guldgruppe, mens de fire nederste fra Guldgruppen og de næste to fra Sølvgruppen suppleres af de fire vindere af Division B (Gruppe 1-4) for at danne den nye Sølvgruppe.
Systemet indebærer, at Division B’s Gruppe 1 – den geografiske arvtager til vores oprindelige sydzone – nu fungerer som direkte fødekanal til Division A’s Sølvafsnit. Dermed er Gruppe 1 ikke længere en del af det tredje, men af det fjerde niveau. Dog har vinderen stadig mulighed for at avancere to gange på ét år: først fra Division B til Sølvgruppen og siden, via en topplacering i den re-konstituerede Sølvgruppe, videre til Guldgruppen og derfra til Første Division.
Op- og nedrykningsmekanismer
Efter reformen er der tre primære veje for bevægelse mellem niveauerne:
- Top 2 i Guldgruppen rykker direkte op i Første Division.
- Nummer 3 i Guldgruppen skal ud i en playoff over to kampe mod det bedste Guldgruppe-hold fra efterårets første fase, såfremt dette hold ikke allerede er rykket op eller endt blandt de nederste fire.
- Bund 4 i Guldgruppen flyttes til Sølvgruppen næste sæson, mens top 4 i Sølvgruppen får plads i Guldgruppen.
For Gruppe 1 på Division B-niveau gælder, at vinderen kvalificerer sig til Sølvgruppen i vinterpausen. Nummer 2-4 forbliver i Division B, mens de nederst placerede bevarer deres plads, så længe de opfylder de økonomiske krav, idet amatørrykket afhænger af, om licenser bliver inddraget eller hold selv trækker sig.
Udvikling i antallet af deltagere
En af de mest markante dynamikker i russisk fodbold har altid været det varierende deltagerantal. I de to første sæsoner efter Sovjetunionens opløsning deltog henholdsvis 115 og 124 hold i 2. Division, fordelt på seks og syv zoner. I 1993 nåede man det absolutte maksimum, hvor Gruppe 1 var én ud af syv zoner.
Mellem 1994 og 1997 faldt antallet drastisk: en stor del af klubberne rykkede ned i en dengang professionaliseret fjerde division, så totalen kun var omkring 60 klubber fordelt på først fire, senere tre zoner. Da fjerde division igen blev gjort amatørbetonet i 1998, rykkede mange af disse klubber tilbage, så det samlede antal i 2. Division endnu en gang oversteg 100, fordelt på seks zoner. Fra 2003 og frem, efter flere klubtrækninger, bevægede man sig ned under 100 deltagere og konsoliderede ligaen i fem zoner, hvilket holdt helt frem til 2020.
De østligste grupper har traditionelt haft sværest ved at tiltrække og fastholde klubber på grund af de enorme afstande og lave indtægtsgrundlag. I perioden 2011-2016 blev deltagerantallet i Østzonen halveret fra 13 til seks, hvorefter zonen til sidst måtte nedlægges før sæsonen 2020-21. Samtidig forblev Gruppe 1 relativt stabil, da den sydlige infrastruktur og kortere rejseafstande inden for den europæiske del af Rusland skabte mere levedygtige forhold.
PFL-pokalen (2003-2010)
Mellem 2003 og 2010 arrangerede PFL et slutspil for at udpege én samlet mester blandt de fem gruppevindere. Turneringen fandt sted på Luzjniki-stadion i Moskva som et alle-mod-alle-format, hvor de fem vindere mødtes én gang indbyrdes. Der blev spillet på neutral grund, og vinderen modtog det prestigefyldte trofæ kaldet “PFL-pokalen”.
Gruppe 1’s vinder deltog derfor regelmæssigt i disse slutspil, hvilket bød på en ekstra sportslig udfordring udover den ordinære oprykning. Ordningen blev nedlagt efter 2010, men har sat sig spor i ligaens historie som et samlingspunkt på tværs af de ellers stramt adskilte zoner.
Visuel identitet og navneændringer
Selve brandingen af 2. Division – inklusive Gruppe 1 – har gennemgået flere faser. Til og med 2010 blev PFL-logoet benyttet, hvorefter nye logo-varianter knyttet til FNL blev introduceret. Selvom disse visuelle forhold i sagens natur mest er kosmetiske, giver de et billede af, hvor ofte ligaen har re-defineret sin position i det russiske fodboldlandskab.
Det samme gør de hyppige navne- og forkortelsesændringer: “Anden Liga” (1992-1998), “Anden Division” (1998-2013), “PFL” (2013-2021), “FNL-2” (2021-2022) og igen “Russian Second League” fra 2022. Gruppe 1 har bibeholdt sin geografiske kerne igennem alle disse skift, men klubberne og fansene har flere gange skullet forholde sig til nye officielle betegnelser.
Betydning for regional fodboldudvikling
Gruppe 1 udgør et økonomisk og sportsligt fristed for mindre og mellemstore byers fodboldambitioner. Muligheden for oprykning til Første Division fungerer som incitament for både investorer og kommunale myndigheder, der ofte står bag stadion- og træningsfaciliteter. Ligeledes er ligaen en naturlig platform for unge spillere fra sydlige provinser, der ønsker at gøre sig bemærket inden for det professionelle system.
Dertil kommer, at gruppeformatet fremmer lokale derbyer og kortere rejser, hvilket skaber højere tilskuertal end man ville forvente i en landsdækkende tredjedivision. Dermed har Gruppe 1 historisk set haft en finansielt mere bæredygtig profil end nogle af de nordlige eller østlige zoner.
Perspektiver og fremtid
Reformen pr. 2023-24 har flyttet Gruppe 1 fra det tredje til det fjerde niveau, men med direkte mulighed for et halv-årligt spring opad. Hvorvidt denne model giver større stabilitet, afhænger af flere faktorer: dels den overordnede økonomiske situation i russisk fodbold, dels viljen fra lokale myndigheder til fortsat at investere i infrastruktur og talentudvikling.
På kort sigt giver den nye struktur en klarere progression for klubberne og en mere kompakt konkurrencekalender. På længere sigt kan man forvente yderligere justeringer, eftersom antallet af hold, de geografiske afstande og de løbende finansielle udfordringer med stor sandsynlighed vil forblive variable størrelser. Historien har vist, at 2. Division – og dermed Gruppe 1 – evner at tilpasse sig disse realiteter.
Konklusion
2. Division (Rusland) – Gruppe 1 er et fremragende eksempel på, hvordan geografi, økonomi og sportslig ambition flettes sammen i et land med Ruslands udstrækning. Fra de formative år med over 100 klubber til nutidens mere kontrollerede struktur har gruppen overlevet talrige navneændringer, organisatoriske rokader og finansielle rystelser. Samtidig er Gruppe 1 fortsat en af landets vigtigste talent-generatorer og byder hvert år på intens regional konkurrence.
Uanset om fremtidige reformer medfører yderligere ændringer i antallet af deltagere, kampformatet eller den geografiske afgrænsning, vil Gruppe 1 formentlig fortsætte med at spille en nøglerolle i at forbinde græsrødderne i Sydrusland med det højeste professionelle niveau. Og så længe klubberne formår at balancere sportslige ambitioner med økonomisk realisme, vil gruppen forblive et velfungerende og vitalt led i den russiske fodboldpyramide.