
Second League - Group 1
- Sæson: 2025
- Første kamp: 22/03-2025
- Sidste kamp: 13/09-2025
- Antal hold: 14
- Fører: Pobeda
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Second League - Group 1 Stillinger
Her kan du se stillingerne for Second League - Group 1 i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
20 | 13 | 2 | 5 | 27 | 17 | 10 | 41 |
|
2 |
![]() |
20 | 11 | 6 | 3 | 33 | 25 | 8 | 39 |
|
3 |
![]() |
20 | 11 | 5 | 4 | 31 | 21 | 10 | 38 |
|
4 |
![]() |
20 | 9 | 9 | 2 | 35 | 19 | 16 | 36 |
|
5 |
![]() |
20 | 10 | 4 | 6 | 27 | 18 | 9 | 34 |
|
6 |
![]() |
20 | 7 | 8 | 5 | 30 | 20 | 10 | 29 |
|
7 |
![]() |
20 | 8 | 5 | 7 | 27 | 18 | 9 | 29 |
|
8 |
![]() |
20 | 7 | 7 | 6 | 28 | 24 | 4 | 28 |
|
9 |
![]() |
20 | 7 | 6 | 7 | 29 | 22 | 7 | 27 |
|
10 |
![]() |
19 | 7 | 4 | 8 | 17 | 20 | -3 | 25 |
|
11 |
![]() |
20 | 6 | 6 | 8 | 21 | 28 | -7 | 24 |
|
12 |
![]() |
20 | 3 | 5 | 12 | 12 | 27 | -15 | 14 |
|
13 |
![]() |
20 | 3 | 5 | 12 | 16 | 35 | -19 | 14 |
|
14 |
![]() |
19 | 0 | 2 | 17 | 9 | 48 | -39 | 2 |
|
Second League - Group 1 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Second League - Group 1 i år.
Kommende Second League - Group 1 Kampe
Runde 18














Runde 21














Runde 22














Runde 23














Runde 24














Runde 25














Runde 26














Færdigspillede Second League - Group 1 kampe
Runde 20














Runde 19














Runde 17














Runde 16














Runde 15














Runde 14














Runde 13














Runde 12














Runde 11














Runde 10














Runde 9














Runde 8














Runde 7














Runde 6














Runde 5














Runde 4














Runde 3














Runde 2














Runde 1














Second League - Group 1 Historie
Den russiske 2. Division – i nyere terminologi ofte benævnt Vtoraïa Liga Division A eller ganske enkelt den russiske Second League – udgør tredje trin i det professionelle fodboldsystem i Rusland. Inden for denne struktur har den geografiske underopdeling, der i mange år bestod af op til fem separate zoner, spillet en afgørende rolle for turneringens praktiske afvikling. Særligt Gruppe 2, der i store dele af ligaens historie har svaret til den gamle Vest-zone, har dannet rammen om et bredt udsnit af klubber fra den europæiske del af Rusland samt enkelte hold med tilknytning til Sibirien.
Ligakonstruktionen blev etableret umiddelbart efter opløsningen af Sovjetunionen i 1992 og tog i de første år navn efter den sovjetiske forlæg – anden liga – før den i 1998 skiftede officiel betegnelse til 2. Division. Konkurrencen blev fra begyndelsen organiseret af Professional Football League (PFL), men både struktur og ledelse har siden undergået flere reformer, der kulminerede i 2023-24-sæsonen med indførelsen af et todelt system: Division A (tredje niveau) og Division B (fjerde niveau). Denne artikel giver et samlet, detaljeret overblik over turneringens udvikling med særligt fokus på Gruppe 2 – dens historiske betydning, nuværende rolle og de konstante organisatoriske forandringer, som har præget russisk fodbold gennem tre årtier.
Fremstillingen er chronologisk, men vægter også de strukturelle særtræk, der kendetegner ligaen: skiftende geografiske grænser, varierende deltagerantal, finansielle udfordringer samt de sportslige mekanismer for oprykning og nedrykning. Resultatet er en dybdegående reference, der fremstiller de centrale fakta uden at gå på kompromis med nøjagtigheden.
Historisk baggrund og etablering i 1990’erne
Efter Sovjetunionens opløsning stod det russiske fodboldforbund over for opgaven med at skabe en national ligapyramide, der kunne erstatte den gamle sovjetiske struktur. I 1992 blev den nye tredjebedste række grundlagt under navnet Vtoraïa Liga (anden liga), og turneringen omfattede allerede i sin første sæson hele 115 klubber fordelt på seks zoner. Året efter steg tallet til 124 hold, fordelt på syv zoner, hvilket frem til i dag er det absolut højeste deltagerantal i rækkens historie.
Den voldsomme bredde skyldtes blandt andet, at et stort antal tidligere sovjetiske division 3-klubber automatisk blev indlemmet. Formatet med mange parallelle zoner blev valgt for at begrænse rejseomkostningerne i det geografisk vidtstrakte land, men medførte samtidig et betydeligt kvalitetsudsving mellem de enkelte grupper.
I 1998 gennemførtes den første større navneændring, da ligaen officielt gik fra betegnelsen Vtoraïa Liga til Vtory Divizion (2. Division). Samtidig blev fjerde niveau de-professionaliseret, hvilket førte en række klubber tilbage i tredje division og sendte deltagerantallet over 100 igen i perioden 1998-2002.
Organisatorisk udvikling og forbund
Fra 1992 til 2010 lå ansvaret hos Professional Football League (PFL), som ikke alene administrerede turneringen, men også gav navn til ligaen selv. I sæsonerne 2011-12 og 2012-13 tog Russisk Fodboldunions department for professionel fodbold midlertidigt over, hvilket afspejlede en kortvarig centralisering af styringen.
I 2013 vendte PFL tilbage som arrangør, og navnet ”Second Division” blev udfaset til fordel for det enklere ”PFL”. Denne nomenklatur bestod frem til sommeren 2021, hvor bestyrelsen for FNL – Football National League (som også organiserer den næstbedste række) overtog driften. Derpå indførtes kortvarigt betegnelsen FNL-2 til brug i sæsonen 2021-22.
Diskussionen om brand og identitet førte dog allerede året efter til endnu et navneskift, og siden 2022 har rækken igen båret den historiske titel Second League. Skiftet var i høj grad kosmetisk, men fulgte et langvarigt mønster, hvor ledelsen af turneringen regelmæssigt flyttes mellem PFL og FNL alt efter strategiske hensyn hos det russiske fodboldforbund.
Geografiske zoner og betydningen af Gruppe 2
I næsten hele ligaens eksistens frem til 2023 var den struktureret efter geografiske zoner, hvor antallet varierede fra tre til syv. Inddelingen havde til formål at balancere sportslig konkurrence med økonomiske realiteter, idet lange rejser er en markant udgiftspost for klubber på dette niveau.
Gruppe 2 svarede i mange år til den såkaldte Vest-zone. Ifølge den engelsksprogede terminologi blev zonerne frem til 2020-21 internt nummereret, hvor Zone 2 dækkede ”ex-West – Western European Russia and Eastern Siberia”. Kombinationen af vestligt og østligt område i samme gruppe kan virke paradoksal, men skyldtes nødvendigheden af at fordele klubberne nogenlunde jævnt efter logistiske forhold år for år.
Gruppe 2 har derfor traditionelt omfattet hold fra tætbefolkede regioner omkring Moskva, Sankt Petersborg og det nordvestlige Rusland, men i visse sæsoner også strakt sig til klubber så langt mod øst som Amur- og Irkutsk-regionerne. Denne sammensætning betød, at sportslig styrke, stadions og tilskuertallene kunne variere betydeligt, men den relative økonomiske robusthed hos klubberne i den europæiske del gjorde Gruppen til en af de mere stabile zoner.
Udvikling i deltagerantal
Antallet af klubber har svinget markant fra sæson til sæson. De vigtigste milepæle kan sammenfattes som følger:
Sæson(er) | Antal klubber (total) | Antal zoner | Bemærkninger |
---|---|---|---|
1992 | 115 | 6 | Første sæson efter USSR; mange tidligere sovjet-klubber indtræder. |
1993 | 124 | 7 | Højeste antal i historien. |
1994-1997 | ca. 60 | 4→3 | Indførsel af professionel fjerde division reducerer antal i tredje niveau. |
1998-2002 | 100+ | 6 | Fjerde niveau de-professionaliseres, mange klubber vender tilbage. |
2003 | <100 | 5 | Permanent switch til fem geografiske grupper. |
2016-17 | 58 | 5 | Lavpunkt pga. økonomiske problemer i russisk fodbold. |
2020-21 | 64 | 4 | Gruppe Øst nedlægges; resterende zoner omnummeres 1-4. |
2023-24 (Division A) | 20 | 2 | Ny struktur med Gold og Silver Group. |
Det er karakteristisk, at tilgangen eller frafaldet af klubber ofte har været uafhængigt af sportlige resultater. I praksis har økonomisk bæredygtighed spillet en større rolle for, om en klub kunne fortsætte i rækken fra år til år. Dette gælder i særlig grad for de langtfra beliggende hold i Sibirien og Fjernøsten, hvor rejserne til modstandere i Gruppe 2 kunne overstige flere tusind kilometer.
Format, turneringsmodel og kampafvikling frem til 2023
Inden reformen i 2023-24 var grundideen enkel: hvert hold mødte sine zonerivaler to, tre eller fire gange pr. sæson, afhængigt af deltagerantallet i den pågældende gruppe. Vinderne af de fem (senere fire) zoner rykkede direkte op i det næstbedste niveau, mens de nederste klubber mistede deres professionelle licens og rykkede ned i den russiske amatørliga.
Gruppe 2 var derfor hvert år garanteret minimum ét direkte op- eller nedrykningsplads. Imidlertid kunne klubber undgå nedrykning, hvis de fortsat kunne garantere finansiering og der samtidig manglede egnede oprykkere fra amatørsystemet. Denne fleksible praksis blev indført for at bevare et bæredygtigt deltagerantal og undgå tvangsnedlæggelser midt i en sæson.
Reformen 2023-24: Indførelsen af Division A og Division B
Med sæsonen 2023-24 skete den største omlægning i ligaens levetid. Third tier blev omdøbt til Second League Division A, mens det hidtidige fjerde niveau blev reorganiseret og fik navnet Second League Division B. Formålet var at skabe en mere rationel piramidisk struktur med klare udviklingsveje for klubber og spillere.
Division A
Division A rummer kun 20 hold opdelt i to undergrupper: Gold Group og Silver Group. Første fase (sommer/efterår) består af et traditionelt dobbelt møde mellem alle hold i samme gruppe, hvilket giver 18 kampe pr. klub. Siden omrokeres grupperne:
- Gold Group (forår/sommer): top-6 fra første-fase Gold og top-4 fra første-fase Silver.
- Silver Group (forår/sommer): bund-4 fra første-fase Gold, 5.-6.-placerede fra første-fase Silver samt fire gruppevindere fra Division B.
På denne måde opstår en dynamisk rotation, hvor præstationer i første halvdel får direkte konsekvens for, hvilken gruppe klubberne tilhører i anden halvdel. For så vidt angår oprykning:
- De to bedste hold i Gold Group efter hele sæsonen rykker direkte op i First League.
- 3.-pladsen i Gold møder det højst rangerede første-fase Gold-hold (med visse forbehold) i en playoff om en tredje oprykningsbillet.
Der sker tilsvarende bevægelser nedad, hvor de fire lavest placerede i Gold rykker til Silver året efter. Silver-vinderne overtager deres pladser.
Division B
Division B fungerer fra 2023-24 som fjerde niveau og spilles efter kalenderår (marts-november). Den er opdelt i fire geografiske grupper. Vinderen af hver gruppe rykker op til Silver Group i Division A til forårsdelen, mens bundplaceringerne i Silver Group om vinteren rykker den modsatte vej.
Oprykning, nedrykning og playoff-systemer
Selv om basisprincipperne – vinderen rykker op, taberen rykker ned – har været konstante, har detaljerne udviklet sig. Under det gamle fem-zone-system var det relativt ligetil: zonens vinder sikrede oprykning. Med Division A/B-reformen er systemet mere flerlaget, idet både direkte pladser og playoff-kampe indgår.
For klubber fra den traditionelle Gruppe 2 (nu spredt i Gold eller Silver efter sportslig merit) betyder modellen, at stabilitet alene ikke er nok; klubben skal fremvise top-6-form fra start for at sikre sig en plads blandt oprykningskandidaterne i anden halvdel. Omvendt kan en dårlig start sendes holdet ned i Silver og risikere nedrykning til Division B.
Cup PFL (2003-2010)
Mellem 2003 og 2010 organiserede PFL et afsluttende, neutralt miniturneringsformat – populært kendt som Cup PFL – hvor de fem zonevindere mødtes på Stadion Luzjniki i Moskva. De fem hold spillede mod hinanden én gang, og den bedst placerede efter alle indbyrdes opgør blev kronet som samlet mester for tredje division.
Cup PFL fungerede som et både sportsligt prestigefyldt og kommercielt arrangement, men blev nedlagt, da PFL efter 2010 mistede den direkte styring af ligaen. Selvom præmien ikke gav yderligere sportslig gevinst ud over oprykning, tilbød turneringen et sjældent interregionalt sammenstød på samme niveau – en kontrast til den ellers strikt zonedelte hverdag.
Gruppe 2’s særlige udfordringer og karakteristika
Geografisk spændvidde har altid været den mest tydelige udfordring. Selvom den overvejende del af Gruppe 2-klubberne lå i den europæiske del af landet, medførte inddragelsen af enkelte sibiriske hold, at rejsetider kunne overstige fem timer med fly, hvortil kom tidsforskelle på op til fem-seks timer.
Finansielt har klubberne i Gruppe 2 typisk haft fordel af kortere afstande til Moskva og Sankt Petersborg sammenlignet med deres kolleger i Øst- eller Syd-zonerne, hvilket gjorde sponsorarbejde og tv-dækning lettere. Dog kan den markante konkurrence fra store Premier League-klubber i nærområdet også presse billetsalg og medieinteresse.
Afsluttende bemærkninger
Den russiske 2. Division – og i særdeleshed Gruppe 2 – afspejler de gennemgribende transformationer, som russisk fodbold har gennemgået siden 1992. Fra de rekordhøje 124 hold i 1993 til det moderne, strømlinede Division A-setup med blot 20 klubber har rejsen været præget af konstante justeringer i jagten på både økonomisk bæredygtighed og sportslig kvalitet.
Fokus på logistisk optimering, økonomisk kontrol og sportslig meritokrati nåede sit foreløbige klimaks med reformen i 2023-24. Om løsningen med Gold- og Silver-grupper vil sikre den langsigtede stabilitet, eller om yderligere ændringer bliver nødvendige, vil de kommende sæsoner vise. Uanset udviklingen vil Gruppe 2 – med sin historiske arv som Vest-zone og sit nuværende bidrag til Division A – fortsat være en uomgængelig brik i forståelsen af russisk fodbolds tredjebedste niveau.