Second League - Group 4
- Sæson: 2025
- Første kamp: 12/04-2025
- Sidste kamp: 19/10-2025
- Antal hold: 14
- Fører: Amkar
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Second League - Group 4 Stillinger
Her kan du se stillingerne for Second League - Group 4 i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Amkar
|
14 | 11 | 3 | 0 | 35 | 6 | 29 | 36 |
|
| 2 |
Khimik Dzerzhinsk
|
14 | 10 | 3 | 1 | 30 | 12 | 18 | 33 |
|
| 3 |
Uralets Nizhnyi Tagil
|
14 | 7 | 3 | 4 | 20 | 13 | 7 | 24 |
|
| 4 |
Volna Nizhegorodskaya
|
14 | 7 | 3 | 4 | 21 | 19 | 2 | 24 |
|
| 5 |
Dinamo Barnaul
|
15 | 6 | 5 | 4 | 18 | 23 | -5 | 23 |
|
| 6 |
Orenburg II
|
14 | 5 | 7 | 2 | 24 | 15 | 9 | 22 |
|
| 7 |
Rubin Kazan 2
|
14 | 6 | 4 | 4 | 22 | 14 | 8 | 22 |
|
| 8 |
KDV
|
15 | 4 | 6 | 5 | 22 | 14 | 8 | 18 |
|
| 9 |
Krylya Sovetov II
|
14 | 4 | 5 | 5 | 17 | 19 | -2 | 17 |
|
| 10 |
Nosta
|
13 | 4 | 3 | 6 | 17 | 27 | -10 | 15 |
|
| 11 |
Chelyabinsk II
|
15 | 3 | 3 | 9 | 11 | 28 | -17 | 12 |
|
| 12 |
Ural II
|
15 | 2 | 4 | 9 | 15 | 36 | -21 | 10 |
|
| 13 |
Akron II
|
14 | 2 | 2 | 10 | 23 | 34 | -11 | 8 |
|
| 14 |
Sokol Kazan
|
13 | 2 | 1 | 10 | 8 | 23 | -15 | 7 |
|
Second League - Group 4 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Second League - Group 4 i år.
Kommende Second League - Group 4 Kampe
Runde 13
Chelyabinsk II
Sokol Kazan
Akron II
KDV
Dinamo Barnaul
Volna Nizhegorodskaya
Orenburg II
Runde 14
Nosta
Ural II
Dinamo Barnaul
Amkar
Khimik Dzerzhinsk
Rubin Kazan 2
Uralets Nizhnyi Tagil
Runde 15
KDV
Chelyabinsk II
Sokol Kazan
Krylya Sovetov II
Volna Nizhegorodskaya
Orenburg II
Akron II
Runde 16
Amkar
Dinamo Barnaul
Nosta
Ural II
Rubin Kazan 2
Uralets Nizhnyi Tagil
Chelyabinsk II
Runde 17
Volna Nizhegorodskaya
Krylya Sovetov II
Orenburg II
Khimik Dzerzhinsk
Akron II
Sokol Kazan
KDV
Runde 18
Amkar
Dinamo Barnaul
Ural II
Orenburg II
Rubin Kazan 2
Uralets Nizhnyi Tagil
Chelyabinsk II
Runde 19
Volna Nizhegorodskaya
Nosta
Krylya Sovetov II
Khimik Dzerzhinsk
Akron II
Sokol Kazan
KDV
Runde 20
Amkar
Dinamo Barnaul
Ural II
Orenburg II
Uralets Nizhnyi Tagil
Chelyabinsk II
KDV
Runde 21
Nosta
Volna Nizhegorodskaya
Krylya Sovetov II
Khimik Dzerzhinsk
Rubin Kazan 2
Akron II
Sokol Kazan
Runde 22
Amkar
Dinamo Barnaul
Ural II
Volna Nizhegorodskaya
Orenburg II
Chelyabinsk II
KDV
Runde 23
Nosta
Krylya Sovetov II
Khimik Dzerzhinsk
Rubin Kazan 2
Akron II
Uralets Nizhnyi Tagil
Sokol Kazan
Runde 24
Amkar
Volna Nizhegorodskaya
Orenburg II
Uralets Nizhnyi Tagil
Sokol Kazan
Chelyabinsk II
KDV
Runde 25
Amkar
Nosta
Ural II
Krylya Sovetov II
Khimik Dzerzhinsk
Rubin Kazan 2
Uralets Nizhnyi Tagil
Runde 26
Dinamo Barnaul
Nosta
Orenburg II
Akron II
Sokol Kazan
Chelyabinsk II
KDV
Færdigspillede Second League - Group 4 kampe
Runde 12
Ural II
Krylya Sovetov II
Akron II
Dinamo Barnaul
Nosta
Khimik Dzerzhinsk
Rubin Kazan 2
Runde 11
Ural II
KDV
Dinamo Barnaul
Orenburg II
Chelyabinsk II
Amkar
Volna Nizhegorodskaya
Runde 10
Akron II
Sokol Kazan
Khimik Dzerzhinsk
Uralets Nizhnyi Tagil
Krylya Sovetov II
Nosta
Rubin Kazan 2
Runde 9
Uralets Nizhnyi Tagil
Ural II
Dinamo Barnaul
KDV
Orenburg II
Chelyabinsk II
Amkar
Runde 8
Krylya Sovetov II
Akron II
Rubin Kazan 2
Nosta
Sokol Kazan
Volna Nizhegorodskaya
Khimik Dzerzhinsk
Runde 7
Dinamo Barnaul
Ural II
Uralets Nizhnyi Tagil
Rubin Kazan 2
Amkar
Orenburg II
Chelyabinsk II
Runde 6
Akron II
KDV
Nosta
Volna Nizhegorodskaya
Sokol Kazan
Khimik Dzerzhinsk
Krylya Sovetov II
Runde 5
Uralets Nizhnyi Tagil
Dinamo Barnaul
Nosta
Chelyabinsk II
Amkar
Rubin Kazan 2
Ural II
Runde 4
KDV
Krylya Sovetov II
Akron II
Sokol Kazan
Volna Nizhegorodskaya
Orenburg II
Khimik Dzerzhinsk
Runde 3
Uralets Nizhnyi Tagil
Dinamo Barnaul
Nosta
Khimik Dzerzhinsk
Ural II
Amkar
Rubin Kazan 2
Runde 2
Krylya Sovetov II
Akron II
Sokol Kazan
Volna Nizhegorodskaya
Chelyabinsk II
Orenburg II
KDV
Runde 1
Volna Nizhegorodskaya
Rubin Kazan 2
Ural II
Krylya Sovetov II
Uralets Nizhnyi Tagil
Amkar
Khimik Dzerzhinsk
Second League - Group 4 Historie
2. Division (Rusland) – Gruppe 4 udgør, under forskellige navne og organisatoriske rammer, den del af den russiske tredjebedste fodboldrække der geografisk samler klubber fra det enorme område, som i den officielle terminologi betegnes Ural-Povolzjye, dvs. det sydlige Ural-bælte og det vestligste Sibirien. Siden ligaens oprettelse i 1992 har denne gruppe været blandt de faste, tilbagevendende zoner, og dens historie kan derfor ikke adskilles fra hele den russiske tredjedivisions udvikling. Alligevel har Gruppe 4 sin egen identitet, der både afspejler regionens særlige demografi og de sportslige, økonomiske og logistiske vilkår, der følger af meget store afstande og varierende infrastruktur.
Gruppe 4 er ikke et selvstændigt mesterskab, men fungerer som et geografisk organiseret underafsnit af den samlede turnering, der på nationalt plan officielt hedder Den Russiske Anden Liga (russisk: Вторая лига). Gruppen har, ligesom de øvrige zoner, til formål dels at skabe en overkommelig rejsekalender for klubberne, dels at sikre en balanceret sportlig konkurrence inden for en realistisk økonomisk ramme. Gennem mere end tre årtier har netop den balance været konstant under forandring, både fordi selve liga‐systemet har skiftet navn og ejerstruktur, og fordi antallet af deltagende klubber har svinget markant fra sæson til sæson.
Den nuværende inddeling i et Division A-lag (tredje niveau) og et Division B-lag (fjerde niveau) – indført med virkning fra sæsonen 2023-24 – betyder, at Gruppe 4’s historiske rolle som én af flere sideordnede zoner er blevet suppleret med et klart hierarkisk skel mellem de to divisioner. Alligevel har den grundlæggende idé overlevet: holdene fra det sydlige Ural og det vestlige Sibirien danner stadig deres egen pulje, hvor gruppevinderen kan sikre sig direkte oprykning til næsthøjeste række, mens de dårligst placerede risikerer degradering til amatørfodbolden.
Historisk kontekst og etablering
Den russiske 2. Division – kaldet Vtoraïa Liga i årene 1992-1998 – blev etableret som den officielle arvtager til Sovjetunionens tredjebedste niveau umiddelbart efter unionens opløsning. I den første udgave i 1992 fandtes der intet særskilt fjerde niveau, og ligaen bestod derfor af hele 115 klubber, fordelt på seks zoner. Sæsonen efter voksede antallet til 124 hold i syv zoner, hvilket fortsat er det absolutte deltagelsesrekordtal. Gruppe 4 optrådte allerede i 1992-formatet som en af de faste geografiske underopdelinger.
Fra begyndelsen var Ligaen for Professionel Fodbold (PFL) den formelle arrangør. Mellem 1992 og 2010 – samt igen fra sæsonen 2013-14 – var PFL derfor myndighed, licensgiver og rettighedshaver for hele tredjedivisionen. I årene 2011-12 og 2012-13 overtog det russiske fodboldforbunds eget Department of Professional Football (DPF RFS) driften. Senere, fra sommeren 2021, blev ligaen placeret under FNL (Den Nationale Fodboldliga), som i forvejen administrerede næstbedste række. Det udløste endnu et navneskift, idet turneringen i 2021-22 officielt hed FNL-2, før den i 2022 vendte tilbage til den historiske betegnelse Den Russiske Anden Liga.
Gruppe 4 har gennem alle disse organisatoriske skift bevaret sin plads i turneringstræet. Derfor kan man spore en ubrudt linje fra de allerførste post-sovjetiske sæsoner til nutiden, selv om både antallet af klubber, kampformaterne og de overordnede regler for op- og nedrykning har ændret sig adskillige gange.
Geografisk afgrænsning
I den officielle zonering defineres Gruppe 4 som Ural-Povolzjye. Det vil sige, at dens klubber er hjemmehørende i områderne omkring det sydlige Ural-bjergmassiv samt i den vestligste del af Sibirien. På engelsk ses gruppen tit kaldt ”Southern Urals and Western Siberia”, mens de russiske tekster benytter «Урал-Поволжье». Denne geografiske afgrænsning blev allerede i 1990’erne etableret for at sikre, at de længste rejser kunne reduceres i en liga, hvor økonomiske ressourcer for en stor dels vedkommende er begrænsede.
Et blik på det russiske landkort illustrerer, at selv en ”regional” zone som Gruppe 4 dækker enorme afstande, fordi det samlede landareal er så stort. Alligevel adskiller den sig klart fra fx den tidligere Øst-zone, der i vid udstrækning måtte håndtere endnu større logistiske udfordringer. Netop disse vanskeligheder førte til, at Øst-gruppen blev nedlagt fra og med sæsonen 2020-21, mens Gruppe 4 bestod som en af de tilbageværende zoner i den justerede fem-gruppestruktur.
Turneringsstruktur
Fra starten i 1992 frem til 2023 var princippet, at hver zone kårede sin egen vinder, og at disse vindere rykkede direkte op i næstbedste række. Tilsvarende mistede de hold, der sluttede på sidstepladsen i zonen, deres professionelle licens og blev henvist til amatørfodbolden. Det betød i praksis, at Gruppe 4’s førsteplads altid var billetten til 1. Division (senere kaldet FNL eller Den Første Liga).
Antallet af indbyrdes møder pr. sæson har aldrig været entydigt fast. Hvis zonen bestod af få hold, spillede klubberne fire runder mod hinanden (to hjemme, to ude). I større felter tydede kalenderen derimod på blot to opgør (én hjemme, én ude). Den afvigelse dækkede over mottoet om, at kampantallet skulle balancere rent økonomisk: for lange turneringer øger rejsebudgettet, mens for korte turneringer mindsker billetsalg og eksponering.
Med omlægningen i 2023-24 fik systemet et mere udbygget hierarki. Anden Liga består nu af Division A – som reelt er den fortsatte tredjedivision – og Division B, der er fjerde niveau. Gruppe 4’s karakter af ”zone” findes derfor formelt set kun i Division B, hvor organisationen har valgt at fastholde fire geografiske puljer, benævnt 1, 2, 3 og 4. I Division A er den gamle zoneopdeling erstattet af to overordnede grupper på tværs af landet (Guld- og Sølv-gruppe).
Udvikling i deltagerantal
Det samlede deltagerantal i den russiske tredjedivision har, over hele perioden 1992-2023, været præget af store udsving. De to første sæsoner – med 115, hhv. 124 hold – er de absolutte højdepunkter, hvor Gruppestrukturen havde syv zoner. Derpå fulgte et markant fald i midten af 1990’erne, da en række klubber blev overført til en dengang professionel fjerde division. Det betød, at feltet i 1994-1997 sæsonerne blev reduceret til omtrent 60 hold, fordelt på først fire, siden tre zoner.
Da fjerde division mistede sin professionelle status i 1998, vendte mange af de tidligere nedrykkere tilbage, hvilket endnu en gang pressede deltagerantallet op over 100, nu spredt over seks zoner. Fra 2003 og fremefter ser man så en ny faldende tendens: ligaen skærer ned til fem zoner, og via en række naturlige afgangsår bliver antallet af professionelle klubber gradvist færre. For første gang i historien falder deltagerfeltet i sæsonen 2016-17 under 60, en bundrekord der siden er blevet referencepunkt for økonomiske bekymringer i russisk divisionsfodbold.
Selv om kilderne ikke oplyser specifikke tal for Gruppe 4 alene, ligger det i sagens natur, at udsvingene i det samlede deltagerantal også slår igennem i hver enkelt zone. Når der fx samlet var 58 klubber i 2016-17, fordeltes de over fem zoner; beaufortreglen tilsiger derfor, at en gruppe i gennemsnit indeholdt rundt regnet 11-12 mandskaber i den sæson.
Administrative ændringer og navneskift
Gruppe 4’s organisatoriske tilhørsforhold følger den overordnede liga. Fra 1992 til 2010 lå ansvaret hos PFL (Professional Football League). I de to sæsoner 2011-12 og 2012-13 rykkede styringen, med alle administrative beslutninger og licensudstedelse, til DPF RFS under det russiske fodboldforbund. Siden 2013-14 flyttede kompetencen igen tilbage til PFL, men i 2021 overtog FNL. Det ledsagede et navneskift til FNL-2, som varede én sæson, hvorefter ligaen i 2022 reintroducerede betegnelsen Den Russiske Anden Liga.
Disse navne- og organisationsskift var ikke kosmetiske. Hver omstrukturering udløste nye licenskrav, frisk fordeling af tv- og sponsorindtægter samt jævnlige justeringer af kampprogrammodellerne. For Gruppe 4 betød det, at klubberne måtte forholde sig til skiftende deadlines for licensansøgning og variable økonomiske garantier.
Formatomlægningen 2023-24
I sommeren 2023 trådte den mest radikale omstrukturering siden 1992 i kraft. Turneringen blev spaltet i to lag: Division A (tredje trin) og Division B (fjerde trin). På Division A-niveau er den gamle zoneinddeling afskaffet, og 20 hold fordeles nu på Guld-gruppen og Sølv-gruppen med ti hold i hver.
Første fase (sommer/efterår) – 18 kampe per klub – følges af en anden fase (forår/sommer), hvor grupperne re-konstitueres: top 6 fra Guld plus top 4 fra Sølv danner en ny Guld-pulje, mens bund 4 fra Guld samt 5-6-pladserne fra Sølv suppleres af fire oprykkere fra Division B og danner den nye Sølv-pulje. De to bedste i den afsluttende Guld-gruppe rykker direkte op i Første Liga, mens nr. 3 møder en modstander fra første halvdel af sæsonen i et todelt playoff om den sidste billet.
I Division B bevares de fire geografiske grupper – heraf altså Gruppe 4 – og vinderne opnår oprykning til Division A’s Sølv-gruppe i vinterpausen. Division B er desuden skiftet til en kalender-sæson (marts-november), hvilket adskiller niveauet fra Division A’s efterårs-forårs-struktur.
PFL-pokalen (2003-2010)
Mellem 2003 og 2010 arrangerede ligaen en slutsæson-turnering med de fem gruppevindere fra tredjedivisionen. De blev samlet i et enkelt puljespil på neutralt underlag, traditionelt Luzjniki-stadion i Moskva, og mødte hinanden én gang. Pointtællingen afgjorde, hvem der kunne kalde sig russisk tredjedivisionsmester og modtage PFL-pokalen. For Gruppe 4 har det betydet, at zonens vinder hvert år i perioden fik mindst fire ekstra kampe mod andre gruppers vindere og dermed mulighed for at måle sig direkte på tværs af regioner.
Betydning og udfordringer for Gruppe 4
Sammenlignet med de andre zoner har Ural-Povolzjye-gruppen over årene været relativt stabil. De økonomiske udfordringer, som pressede Øst-zonen ud af systemet, har også påvirket Gruppe 4, men ikke i samme grad. Deltagertallet har været svingende, men ikke dramatisk under de markante faldgrænser, der ses i de mest perifere regioner.
En af de vigtigste faktorer for gruppens fortsatte eksistens har været den overkommelige rejsegeografi i forhold til Øst-Sibirien og Fjernøsten. Selvom byerne i Ural-regionen ligger langt fra Moskva, er den interne afstand mellem klubberne mindre end i østligste Rusland, hvilket er udslagsgivende for at holde omkostningerne under kontrol.
Sportsligt har gruppevinderen traditionelt haft mulighed for at etablere sig i den næsthøjeste række. Men med den nyeste reform, hvor kun to hold fra Division A – altså ikke fra selve Gruppe 4 – rykker direkte op, er stigen til toppen blevet længere. For klubberne i den moderne udgave af Gruppe 4, nu placeret i fjerde niveau (Division B), kræver det først en gruppesejr, siden en konkurrencedygtig halv sæson i Sølv-gruppen, før enten direkte eller playoff-baseret oprykning kan realiseres.
Det er karakteristisk for ligaen, at også nedrykningsreglerne ikke er ufravigelige. Så længe en klub formår at fremskaffe de nødvendige økonomiske garantier og licensdokumenter, har ligaen historisk vist sig villig til at dispensere fra en rent sportslig degradering. Særligt i Gruppe 4, hvor antallet af potentielle erstatningsklubber ikke altid dækker huller efter konkursramte hold, har denne fleksibilitet været udslagsgivende for at fastholde et levedygtigt deltagerfelt.
Fremtidsperspektiver
På baggrund af de seneste reformer står Gruppe 4 ved endnu en milepæl. Hvor de tidlige 1990’ere var kendetegnet ved en overflod af klubber og et flertal af zoner, er nutiden karakteriseret ved en mere koncentreret, hierarkisk turneringsstruktur. Det største spørgsmål for de næste sæsoner er, om Division A-formatet vil vinde fodfæste som et robust tredje niveau, og om Division B – inkl. Gruppe 4 – kan fungere som igangsætter for nye professionelle projekter i regionen.
Tendensen til faldende deltagerantal fra 2003 og frem peger på, at finansiel bæredygtighed fortsat er det helt centrale tema. En eventuel vækst i sponsormidler eller øgede tv-indtægter fra FNL-samarbejdet kan give sportslige perspektiver, men skaber også et behov for at balancere økonomisk forsigtighed med ønsket om sportslig fremdrift.
Under alle omstændigheder vil Gruppe 4 fortsat have rollen som den gateway, hvor klubber fra det sydlige Ural og det vestlige Sibirien må bevise deres niveau, før de kan tage det næste skridt op ad stigen i det russiske ligasystem. De fremtidige sæsoner vil dermed skrive næste kapitel i en historie, der begyndte med Sovjetstatens opløsning og som, trods talløse reformer, stadig bygger på det simple, men stærke, princip: den der vinder sin regionale gruppe, fortjener chancen på et højere trin.