
Anzhi Makhachkala
Grundlagt: 2019
Liga: Premier League
Placering: #12
Hjemmebane
Anzhi Arena
n/a, Kaspiysk
Kapacitet: 31000
Overflade: Græs

Anzhi Makhachkala Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Anzhi Makhachkala i år.
Anzhi MakhachkalaKommende Kampe
Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Anzhi MakhachkalaFærdigspillede Kampe
Runde 2


Runde 1


Anzhi Makhachkala Stillinger
Her kan du se Anzhi Makhachkalas Premier League stilling. Anzhi Makhachkala ligger lige nu på 12 plads i Premier League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 3 | 0 | 0 | 8 | 3 | 5 | 9 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 2 | 5 | 7 |
|
3 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 5 | 2 | 3 | 6 |
|
4 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 5 | 1 | 4 | 4 |
|
5 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 1 | 3 | 4 |
|
6 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
7 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 3 | 1 | 4 |
|
8 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 1 | 1 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
10 |
![]() |
2 | 1 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 3 |
|
11 |
![]() |
2 | 0 | 2 | 0 | 1 | 1 | 0 | 2 |
|
12 |
![]() |
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
13 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 4 | -3 | 0 |
|
14 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 7 | -5 | 0 |
|
15 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 8 | -6 | 0 |
|
16 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 0 | 7 | -7 | 0 |
|
Anzhi Makhachkala Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 17 spillere på Anzhi Makhachkalas hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som Anzhi Makhachkala er med i:

D. Volk
Goalkeeper
Trøje #27
I. Shumakhov
Defender
Trøje #4
Jemal Tabidze
Defender
Trøje #5
S. Kagermazov
Defender
Trøje #13
M. Azzi
Defender
Trøje #22
V. Paltsev
Defender
Trøje #70
J. Đapo
Defender
Trøje #71
M. Alibekov
Defender
Trøje #99
R. Magomedov
Midfielder
Trøje #9
M. Hosseinnezhad
Midfielder
Trøje #10
H. Mrezigue
Midfielder
Trøje #16
Abdulpasha Dzhabrailov
Midfielder
Trøje #21
N. Glushkov
Midfielder
Trøje #47
R. Magomedov
Attacker
Trøje #0
G. Agalarov
Attacker
Trøje #25
S. Serderov
Attacker
Trøje #28
K. Pomeshkin
Attacker
Trøje #96Anzhi Makhachkala Historie og Info
Anzhi Makhachkala er et navn, der vækker minder om spektakulære investeringer, dramatiske op- og nedrykninger samt et passioneret publikum fra hele Dagestan. Klubben har siden grundlæggelsen i 1991 gennemlevet bemærkelsesværdige højder – eksempelvis tredjepladsen i den russiske Premier League 2012/13 – men også dybe kriser, som kulminerede med tabet af den professionelle licens i 2022. Få russiske klubber har i samme grad som Anzhi tydeliggjort, hvor hurtigt store ambitioner kan omsættes til både international opmærksomhed og økonomisk sårbarhed.
Klubbens identitet er tæt knyttet til den multietniske republik Dagestan og hovedstaden Makhachkala. Navnet »Anzhi« stammer fra et gammelt kumykisk ord for perle og var engang en betegnelse for selve området omkring nutidens Makhachkala. De traditionelle gul-grønne farver er således blevet et symbol på regional stolthed, mens ørnen i klublogoet refererer til både lokal kultur og Kaukasus’ barske landskaber. I årevis måtte spillerne dog leve, træne og ofte også spille hjemmekampe langt fra republikken af sikkerhedsmæssige og infrastrukturelle årsager.
Anzhis fortælling spænder fra ydmyge rødder på byens gamle stadion »Trud«, over milliardinvestoren Sulejman Kerimovs stjerneindkøb af profiler som Roberto Carlos, Samuel Eto’o og Lassana Diarra, til den totale rekonstruktion af 2013, der førte til et radikalt budgetsnit, sportslig nedsmeltning og senere eksistenskamp på tredjeniveau. I 2024 blev et nyt initiativ til at genoplive brandet offentliggjort, og siden januar 2025 har klubben annonceret et egentlig comeback i den russiske systempyramide. Historien om Anzhi er således langt fra slut – og netop det gør den til et fascinerende studie i moderne fodboldøkonomi, regional identitet og sportslig dynamik.
Oprindelse, navn og identitet
Navnets etymologi og historiske rødder
»Anzhi« er ifølge historiske kilder navnet på en ældgammel khazarisk by eller fæstning i nærheden af det middelalderlige Semender. På kumykisk betyder ordet »perle« eller »perlemor«, og i starten af det 20. århundrede registrerede forskeren K. F. Gan, at lokale kumykere anvendte betegnelsen om byen Port-Petrovsk – det daværende navn for Makhachkala. Navnet bygger på det tyrkiske rod »inju/andji/enchi«, der i flere tyrkiske sprogtraditioner dækker større arvebesiddelser.
Farver, logo og symbolik
Klubbens officielle farver er gul og grøn. Den gule hjemmebanetrøje er flankeret af en sort udebanedragt og en hvid reservevariant. I logoet figurerer en ørn iført kaukasiske elementer, mens baggrunden fremviser Dagestans farver. Gul forbindes med perlen fra navnets betydning og med solen over Det Kaspiske Hav; den grønne farve repræsenterer bjergenes vegetation og håbet om vækst.
Tekniske sponsorer gennem årene
- Indtil 2012: forskellige lokale leverandører
- September 2012 – 2018: Nike
- Juli 2018 – 2020: Jako
- Fra 2020: Puma
Historisk kronologi
Tidlige år (1991-1995)
Klubben blev grundlagt i 1991 på initiativ af den tidligere Dinamo Makhachkala-spiller Aleksandr Markarov i samarbejde med Magomed-Sultan Magomedov, direktør for det statslige olieselskab Dagnefteprodukt. Allerede samme år vandt Anzhi det regionale mesterskab uden nederlag og kvalificerede sig til den nyoprettede russiske ligastruktur. I 1992 endte holdet som nummer fem i Zone 1 i den daværende anden division (tredje niveau), mens de i 1993 tog gruppesejren, men på grund af en større reorganisering ikke rykkede op.
Vejen mod den øverste række (1996-1999)
Med den erfarne træner Eduard Malofeev ved roret sikrede Anzhi sig i 1996 adgang til den næstbedste række efter en andenplads. Angriberen Ibragim Gasanbekov markerede sig som ligaens topscorer både i 1993 (30 mål) og 1996 (33 mål). I 1999 blev den lokale politiker Khizri Shikhsaidov klubpræsident og ansatte den ansete dagestanske træner Gadzji Gadzhiev, som fuldstændig omstrukturerede truppen. Missionen lykkedes: Anzhi vandt første division og rykkede op i Premier League for første gang.
Premier League-debut og europæisk smag (2000-2002)
Allerede i debutsæsonen var Anzhi tæt på bronzemedaljer. Før sidste spillerunde lå klubben på tredjepladsen, men et sent straffespark til Torpedo Moskva betød et fald til fjerdepladsen – dog nok til at kvalificere sig til UEFA-cuppen. Her blev Anzhi sat på én afgørende kamp mod Rangers FC i Warszawa, som skotterne vandt 1-0.
Sæsonen 2001 huskes for klubbens første russiske pokalfinale. Anzhi førte 1-0 mod Lokomotiv Moskva indtil tillægstiden, men måtte nøjes med sølv efter straffesparkskonkurrence. Året 2002 endte med en 15.-plads i ligaen og nedrykning, efter at tre forskellige cheftrænere havde haft ansvaret.
Første divisions maraton (2003-2009)
De følgende syv sæsoner forblev klubben i den næstbedste række. Trænerskiftene var hyppige, og den højeste placering var en sjetteplads – indtil den tidligere Anzhi-spiller Omari Tetradze i 2009 førte holdet til endnu en divisionssejr og dermed tilbage til Premier League.
Tilbage i eliten og Kerimov-æraen (2010-2013)
I 2010 sluttede Anzhi som nummer elleve. Det store vendepunkt kom i januar 2011, da milliardæren Sulejman Kerimov erhvervede 100 % af aktierne uden vederlag, mod at love massiv finansiel støtte. Investeringen udmøntede sig i signings af internationale stjerner: Roberto Carlos, Jucilei, Yuri Zhirkov, Balázs Dzsudzsák og kulminationen med Samuel Eto’o for cirka 21 mio. € og en rekordhøj årsløn.
Under Guus Hiddinks ledelse kulminerede satsningen i 2012/13-sæsonen med bronze i Premier League, kvartfinale i Europa League og endnu en pokalfinale (tabt til CSKA Moskva på straffespark). Den samlede trupværdi toppede den 10. juli 2013 på 205,2 mio. €.
Budgetreduktion og sportslig kollaps (2013-2014)
Den 7. august 2013 meddelte Kerimov, at budgettet blev skåret ned til 50-70 mio. $ årligt. En omfattende firesale fulgte: Zhirkov, Denisov, Kokorin, Samba, Gabulov, Diarra, Boussoufa, Eto’o, Willian og flere andre forlod klubben. Resultatet var en bundplacering i 2013/14-sæsonen med blot tre sejre og 20 point – den laveste total for en sidstplaceret Premier League-klub i Europa den sæson.
Op- og nedrykninger samt ejerskifte (2014-2019)
Anzhi vendte omgående tilbage til Premier League som nummer to i FNL i 2014/15, men måtte igennem kvalifikationskampe for at overleve i 2015/16. Pavël Vrba indledte 2016/17 fint, men i december 2016 solgte Kerimov klubben til Osman Kadiyev, og Vrba blev afløst af Aleksandr Grigorjan. 2017/18 bød på endnu en nedrykning, som dog blev annulleret, da Amkar Perm mistede licensen. Sæsonen 2018/19 sluttede med definitiv nedrykning.
Tab af professionel status og genoplivning (2019-2025)
I maj 2019 fik Anzhi afslag på licens til FNL grundet gæld over 100 mio. RUB. Klubben søgte og fik licens til den tredje-bedste række (PFL) med et ungt, lokalt præg. I juni 2022 blev licensen til FNL-2 imidlertid nægtet, hvilket kostede den professionelle status. Den 1. september 2024 annonceredes et projekt til brand-genoplivning, og den 28. januar 2025 bekræftede klubben sit kommende indtog i den russiske tredjedivision.
Sportslige resultater og nøgletal
Oversigt over nationale meritter
Konkurrence | Bedste resultat | Årstal |
---|---|---|
Premier League | Bronze | 2012/13 |
Russisk pokal | Finalist | 2000/01, 2012/13 |
Første division | Vinder | 1999, 2009 |
FNL (2. niveau) | Sølv | 2014/15 |
Dagestansk mesterskab | Mester | 1991 |
Udvalgte klubrekorder
- Største sejr: 9-0 mod Urartru (1993).
- Største europæiske sejr: 5-0 ude mod AZ Alkmaar (2012).
- Længste sejrsrække i Premier League: 7 kampe (2012/13).
- Længste ubesejrede række i officielle kampe: 13 kampe (august-oktober 2012).
- Bedste sæsonbudget: ca. 180 mio. $ (2012/13).
- Højest placeret på IFFHS’ verdensrangliste: nr. 22 (maj 2013).
Topscorer-liste (uddrag)
Spiller | Kampe* | Mål |
---|---|---|
Ibragim Gasanbekov | 236 | 153 |
Samuel Eto’o | 66 | 34 |
*Kun turneringskampe på øverste niveau, hvor tal foreligger.
Europæiske deltagelser
Format og nøgletal
Sæson | Turnering | Runde nået | Modstander der eliminerede Anzhi |
---|---|---|---|
2001/02 | UEFA-cup | 1. runde (én kamp) | Rangers FC |
2012/13 | Europa League | 1/8-finale | Newcastle United |
2013/14 | Europa League | 1/8-finale | AZ Alkmaar |
Bemærkelsesværdige øjeblikke
UEFAs beslutning om at flytte hjemmekampene i 2001/02 til Warszawa samt i 2012/13 til Ramenko og senere Moskvas »Lokomotiv-stadion« vidner om de sikkerhedsudfordringer, der gentagne gange har påvirket Anzhis tilhørsforhold til Makhachkala. Trods logistiske benspænd opnåede klubben seks europæiske sejre på stribe i 2012/13-sæsonen og forlod først turneringen efter et overtidsmål af Papiss Cissé på St. James’ Park.
Stadioner og træningsfaciliteter
Historisk hjemmebane-liste
- Stadion »Trud«, Makhachkala (1992)
- »Trud«, Kaspijsk (1993, 1995-1997)
- »Dynamo«-stadion, Makhachkala (1994, 2000-2003, 2006-2012)
- »Khazar«-stadion, nær Makhachkala-Kaspijsk vejen (2003-2006)
- »Anzhi Arena« (tidl. Khazar, ombygget) fra 2013 til 2019
- Stadion im. Bilymchanova, Groznyj – enkelte kampe 2019/20
- Træningsbanen ved RDYuSSh, populært kaldet »Markarov-skolen«, fra 2020
Kravet om neutral europæisk bane
På grund af nærheden til konfliktområder måtte Anzhi både i 2001/02 og fra 2012 spille europæiske hjemmekampe uden for Dagestan. Først valgte UEFA Warszawa, senere Ramenko (Saturn-stadion) og Moskva (Lokomotiv-stadion). Planerne om et nyt 40 000-sæders stadion blev fremlagt i 2011, men blev aldrig realiseret.
Ejerskab og økonomi
Sulejman Kerimovs investeringer
Kerimov overtog klubben i januar 2011 uden økonomisk kompensation fra det offentlige ejerskab, men forpligtede sig til løbende at finansiere driften. Lønudgifter og transfers lå efterfølgende på 30-50 mio. $ årligt, mens infrastrukturen skulle tilføres over 200 mio. $ ifølge de offentliggjorte intentioner. Lønnen til Eto’o på ca. 20,5 mio. € om året blev et globalt samtaleemne.
Budgetreduktionen i 2013
I august 2013 offentliggjorde bestyrelsesformand Konstantin Remchukov, at klubben fremadrettet ville holde sig til et budget på 50-70 mio. $, satse på akademiet og udfase højtbetalte profiler. Officielle forklaringer nævnte sportslige resultater og ejerens helbred som årsager, mens eksterne analyser pegede på faldende aktiekurser for Kerimovs selskaber som en mulig faktor.
Salg til Osman Kadiyev
Den 28. december 2016 blev klubben overtaget af forretningsmanden Osman Kadiyev. Ejerskiftet markerede et endeligt skifte fra stjernespækket satsning til et mere moderat, lokalt funderet setup.
Akademi og talentudvikling
I oktober 2012 åbnede Anzhi en fodboldakademi – den første af sin slags i Dagestan – ledet af sportsdirektør Jelle Goes. I 2017 udvidedes konceptet med et filialcenter i Derbent. Under kriseårene 2019-2021 bestod førsteholdstruppen i perioder udelukkende af lokale U-spillere, hvilket dels var en økonomisk nødvendighed, dels et udtryk for en ny strategisk linje.
Supporterkultur
Anzhis fanbase trækker især på hele Nordkaukasus, men klubben har også tilhængere i den brede diaspora. Fangruppen »Dikaja Divizija« (Den vilde division) er den mest fremtrædende. Klubben har historisk set haft et anspændt forhold til visse Moskva-klubber og Zenit Skt. Petersborg, hvor rivalisering har været præget af både økonomisk misundelse og etniske spændinger.
Spillere og profiler
Udvalgte stjernespillere (med landskampe)
- Roberto Carlos – Brasiliansk verdensmester 2002; ankom 2011 som spiller og senere spillende træner/direktør.
- Samuel Eto’o – Camerounsk landsholdslegende; 34 mål i 66 kampe for Anzhi.
- Lassana Diarra – Fransk midtbanespiller, signet 2012.
- Yuri Zhirkov – Russisk landsholdsspiller, hentet fra Chelsea i 2011.
- Christopher Samba – Kongolesisk forsvarer, hentet fra Blackburn og senere solgt tilbage til England.
Permanent reserverede numre
- Nr. 11 – Ibragim Gasanbekov (posthum ære efter dødsfald 1999).
- Nr. 12 – Klubben dedikeret til fansene.
Trænerhistorik – hovedpunkter
Periode | Cheftræner |
---|---|
1996 | Eduard Malofeev |
1999-2001 | Gadzji Gadzhiev |
2001 | Leonid Tkatjenko |
2003 | Gadzji Gadzhiev (2. periode) |
2007-2009 | Omari Tetradze |
2010-2011 | Gadzji Gadzhiev (3. periode) |
2012-2013 | Guus Hiddink |
Juli 2013 | René Meulensteen |
Aug. 2013-2014 | Gadzji Gadzhiev (4. periode) |
2015 | Yuri Semin |
2016 | Pavël Vrba |
2017 | Aleksandr Grigorjan |
2018-2019 | Magomed Adiev (ikke detaljeret i kilder, medtages ikke) |
Gadzhiev står som rekordholder med 229 officielle kampe over fire separate perioder.
Æresbevisninger og individuelle kåringer
Spillere i det russiske årsbedste-hold
- Yuri Zhirkov – Nr. 1 (2011/12), Nr. 2 (2012/13)
- Samuel Eto’o – Nr. 1 (2012/13), Nr. 2 (2011/12)
- Narvik Sirhaev – Nr. 1 (2000)
- Vladimir Gabulov, Lassana Diarra, Christopher Samba – Nr. 2 (2012/13)
- Ruslan Agalarov – Nr. 3 (2001)
- Mubarak Boussoufa – Nr. 3 (2011/12)
Statistiske rekorder – detaljeret
Holdpræstationer
- Længste sejrsrække i europæiske turneringer: 6 triumfer (2012/13).
- Længste ubesejrede serie i europæiske kampe: 8 (samme sæson).
- Største pointtal i en FNL-sæson: 71 (2014/15).
Individuelle rekorder
- Første mål for klubben i professionel sammenhæng: Karen Udunyan (18. april 1992).
- Første mål i Premier League: Predrag Ranđelović (8. april 2000).
- Første hattrick i Premier League: Predrag Ranđelović (17. maj 2000).
- Første europæiske mål: Jucilei (19. juli 2012).
- Første europæiske dobbeltscoring: Samuel Eto’o (26. juli 2012).
Fremtidsudsigter
Med den nylige annoncering af en tilbagevenden til det tredje niveau fra 2025 søger Anzhi at kombinere det stærke regionale bagland med en mere bæredygtig økonomisk ramme. Projektet tæller brug af klubbens historiske brand, overdraget til nye kræfter under velsignelse af tidligere ejer Osman Kadiyev, og en fortsat satsning på unge dagestanske talenter. Fremtiden vil vise, om Anzhi igen kan etablere sig som en magtfaktor i russisk topfodbold, men klubbens hidtidige historie demonstrerer i hvert fald, at evnen til at rejse sig efter tilbageslag er dybt forankret i Makhachkalas »perle«.
Konklusion
Anzhi Makhachkalas rejse fra lokal amatørklub til international mediedarling og videre til finansielt presset underdog illustrerer de ekstreme udsving, moderne fodbold kan producere. Trods mangfoldige ejerskifter, stadionudfordringer og sportslige nedture har klubben bevaret en stærk identitet i Dagestan, symboliseret af de gul-grønne farver og en trofast fangruppe. Med et nyt kapitel på vej er der atter lagt op til, at Anzhi kan overraske – om end med mere ydmyge midler end under Kerimov-æraen. Skulle klubben atter nå helt til tops, vil det uden tvivl blive skrevet som endnu et bemærkelsesværdigt afsnit i en i forvejen unik fodboldhistorie.