FC Rubin Kazan

FC Rubin Kazan Kampe

Her kan du se kampprogrammet for FC Rubin Kazan i år.

FC Rubin KazanKommende Kampe

Runde 3

4. Aug 19:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FC Sochi

17:00

Dommer: -

Runde 4

9. Aug 14:45

VEB Arena

CSKA Moskva

vs.

FC Rubin Kazan

12:45

Dommer: -

Runde 5

17. Aug 14:45

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FC Rostov

12:45

Dommer: -

Runde 6

24. Aug 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

Spartak Moskva

15:00

Dommer: -

Runde 7

30. Aug 13:00

Stadion Gazovik

FC Orenburg

vs.

FC Rubin Kazan

11:00

Dommer: -

Runde 8

14. Sep 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

Anzhi Makhachkala

15:00

Dommer: -

Runde 9

20. Sep 17:00

Solidarnost Samara Arena

FC Akron Tolyatti

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 10

28. Sep 17:00

RZD Arena

Lokomotiv Moskva

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 11

5. Oct 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

Krylja Sovetov Samara

15:00

Dommer: -

Runde 12

18. Oct 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FC Baltika Kaliningrad

15:00

Dommer: -

Runde 13

26. Oct 17:00

Ozon Arena

FC Krasnodar

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 14

2. Nov 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

Dynamo Moskva

15:00

Dommer: -

Runde 15

9. Nov 17:00

Stadion Nizhny Novgorod

FC Nizjni Novgorod

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 16

23. Nov 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FK Akhmat Grozny

15:00

Dommer: -

Runde 17

30. Nov 17:00

Gazprom Arena

Zenit Skt. Petersborg

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 18

7. Dec 17:00

Rostov Arena

FC Rostov

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 19

1. Mar 17:00

Anzhi Arena

Anzhi Makhachkala

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 20

8. Mar 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FC Krasnodar

15:00

Dommer: -

Runde 21

15. Mar 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

Lokomotiv Moskva

15:00

Dommer: -

Runde 22

22. Mar 17:00

Solidarnost Samara Arena

Krylja Sovetov Samara

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 23

5. Apr 17:00

Olimpiyskiy Stadion Fisht

FC Sochi

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 24

12. Apr 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FC Orenburg

15:00

Dommer: -

Runde 25

19. Apr 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FC Akron Tolyatti

15:00

Dommer: -

Runde 26

23. Apr 17:00

VTB Arena

Dynamo Moskva

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 27

26. Apr 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

CSKA Moskva

15:00

Dommer: -

Runde 28

3. May 17:00

Rostec Arena

FC Baltika Kaliningrad

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 29

10. May 17:00

Lukoil Arena

Spartak Moskva

vs.

FC Rubin Kazan

15:00

Dommer: -

Runde 30

17. May 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

vs.

FC Nizjni Novgorod

15:00

Dommer: -

FC Rubin KazanFærdigspillede Kampe

Runde 2

27. Jul 17:00

Ak Bars Arena

FC Rubin Kazan

2–2

Zenit Skt. Petersborg

Slut – 90+6'

Dommer: Aleksey Sukhoy, Russia

Runde 1

20. Jul 17:30

Akhmat Arena

FK Akhmat Grozny

0–2

FC Rubin Kazan

Slut – 90+7'

Dommer: Ivan Abrosimov, Russia

FC Rubin Kazan Stillinger

Her kan du se FC Rubin Kazans Premier League stilling. FC Rubin Kazan ligger lige nu på 6 plads i Premier League stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Lokomotiv Moskva	3	3	0	0	8	3	5	9
2	Krylja Sovetov Samara	3	2	1	0	7	2	5	7
3	FC Krasnodar	3	2	0	1	5	2	3	6
4	FC Akron Tolyatti	2	1	1	0	5	1	4	4
5	FC Baltika Kaliningrad	2	1	1	0	4	1	3	4
6	FC Rubin Kazan	2	1	1	0	4	2	2	4
7	Zenit Skt. Petersborg	2	1	1	0	4	3	1	4
8	CSKA Moskva	2	1	1	0	2	1	1	4
9	Dynamo Moskva	3	1	1	1	2	2	0	4
10	Spartak Moskva	2	1	0	1	1	3	-2	3
11	FC Orenburg	2	0	2	0	1	1	0	2
12	Anzhi Makhachkala	2	0	1	1	1	2	-1	1
13	FK Akhmat Grozny	2	0	0	2	1	4	-3	0
14	FC Rostov	3	0	0	3	2	7	-5	0
15	FC Nizjni Novgorod	3	0	0	3	2	8	-6	0
16	FC Sochi	2	0	0	2	0	7	-7	0

FC Rubin Kazan Spillere sæsonen 25/26

Her er alle 22 spillere på FC Rubin Kazans hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som FC Rubin Kazan er med i:

A. Nigmatullin

Goalkeeper

Trøje #25

E. Staver

Goalkeeper

Trøje #38

E. Teslenko

Defender

Trøje #2

Denil Munguía

Defender

Trøje #3

K. Nizhegorodov

Defender

Trøje #4

I. Vujačić

Defender

Trøje #5

R. Bezrukov

Defender

Trøje #23

A. Gritsaenko

Defender

Trøje #27

I. Rozhkov

Defender

Trøje #51

D. Kabutov

Defender

Trøje #70

U. Iwu

Midfielder

Trøje #6

B. Jočić

Midfielder

Trøje #8

A. Lomovitskiy

Midfielder

Trøje #9

M. Apshatsev

Midfielder

Trøje #18

O. Ivanov

Midfielder

Trøje #19

A. Zotov

Midfielder

Trøje #21

Veldin Hodža

Midfielder

Trøje #22

N. Čumić

Midfielder

Trøje #24

U. Rahmonaliyev

Midfielder

Trøje #33

A. Jukić

Midfielder

Trøje #77

M. Daku

Attacker

Trøje #10

D. Shabanhaxhaj

Attacker

Trøje #99

FC Rubin Kazan Historie og Info

FC Rubin Kazan er en af de mest markante fodboldinstitutioner i Den Russiske Føderation, og klubben indtager en helt særlig plads i sportshistorien i Tatarstans hovedstad, Kazan. Den moderne identitet som en to-dobbel russisk mester og en jævnlig europæisk deltager er opbygget over mere end seks årtier, hvor holdet har bevæget sig fra divisionernes lavere lag til de absolutte tinder i russisk fodbold, er rykket ned, rejst sig igen, og undervejs har fostret talenter, der har sat aftryk langt uden for republikken.

Klubben blev etableret i april 1958 som fabriks- og virksomhedshold under navnet Iskra, og udviklingen i det sovjetiske ligasystem samt de skiftende politiske og økonomiske omstændigheder i både USSR- og postsovjetisk tid har sat et tydeligt præg på dens rejse. Perioder med fremgang er vekslet med faser præget af manglende finansiering, nedrykninger og interne omstruktureringer, men gennemgående har Rubin formået at bevare en stærk lokal forankring og en identitet baseret på klubfarven rubinrød, den mytiske Zilant-drage og en stolt fortælling om modstandskraft.

I dag spiller Rubin Kazan sine hjemmekampe på det moderne Ak Bars Arena med plads til godt 45 000 tilskuere, og klubben er efter triumfen i den næstbedste række 2022/23 atter en del af den russiske Premier League. Historien om Rubin rummer imidlertid langt mere end de resultater, der kan måles i medaljer; den favner pionerånden hos fabriksarbejdere i 1950’erne, legendariske trænere som Nikolaj Sentyabrev og Kurban Berdyev, ikoniske præstationer som sejren over FC Barcelona i 2009, stærke fan-miljøer med rødder i 1990’erne og et ungdomsarbejde, der blev formaliseret med åbningen af et moderne talentcenter i 2009.

Historisk udvikling – fra Iskra til topklub

Rødderne i luftfartsindustrien (1958-1964)

Rubin Kazan blev grundlagt 20. april 1958 under navnet Iskra (“gnisten”) som hold for Gorbunov-luftfartsfabrikken (tidl. fabrik nr. 22) i Kazan. Fabrikken arbejdede for den sovjetiske forsvarsindustri, og den tilknyttede fodboldklub skulle bidrage til arbejdskulturen og den lokale sportslige stolthed. Allerede i stiftelsesåret blev holdet optaget i USSR-mesterskabets klasse B (den daværende tredje nationale række). Debutkampen mod Spartak Kherson blev tabt 2-4, og den første sæson sluttede med en beskeden 14.-plads.

Efter en turbulent start med hyppige trænerskift overtog den 50-årige specialist Nikolaj Sentyabrev ansvaret i 1959. Under ham indledtes en stabiliseringsfase: femtepladsen i 1959 blev fulgt af en fjerdeplads året efter, og i 1960 indviedes Centralnyj-stadion, hvor Iskra besejrede Metallurg Kamensk-Uralskij 2-1 i den første hjemmekamp. I 1962 og 1963 placerede holdet sig som nummer tre i zoneturneringen, og 1964-sæsonen bød på 15 kampe i træk uden nederlag – en serie, der gav sølv i zonen og adgang til oprykningsspillet.

Navneskiftet til Rubin og kampene i klasse A (1964-1971)

I vinterpausen 1964/65 skiftede klubben navn til Rubin – inspireret af en radarlokationsstation udviklet til militære fly, hvilket man først offentliggjorde flere årtier senere. I den afgørende oprykningskamp mod Sokol Saratov vandt kazannerne 2-1 og sikrede sig adgang til klasse A (svarende til den næstbedste sovjetiske række efter reformerne). Sentyabrevs mandskab debuterede i 1966 med en femteplads, forsvarede i 1967 en fjerdeplads og introducerede i 1968 et af klubbens senere landsholdsfyrtårne, midtbanespilleren Viktor Kolotov.

1969 var tæt på at bringe endnu en oprykning, men SKA Khabarovsk sikrede sig førstepladsen med ét point mere. Efter 1970-sæsonen solgte Rubin Kolotov til Dynamo Kyiv, og flere rutinerede profiler indstillede karrieren. Sæson 1971 endte katastrofalt: en 14 kampe lang sejrsløs stime, Sentyabrevs tilbagetrækning af helbredshensyn og en sidsteplads, der sendte klubben ned. Dermed sluttede den 13 år lange epoke med Sentyabrev ved roret.

Mellem opture og nedture (1972-1977)

I årene 1972-1974 kæmpede Rubin i den anden sovjetiske liga (zone 5) med varierende succes: holdet havde store offensive problemer, men kunne 1973 notere en andenplads og semifinaledeltagelse i RSFSR-pokalen. I 1974 overtog tidligere spiller Jurij Markov som træner, og med forstærkninger som Aleksej Semjonov og Vladimir Sergejev sikrede Rubin oprykning tilbage til første liga via en zone- og semifinalesejr.

1975-sæsonen under Boris Batanov bød kun på en 11.-plads, og 1976 blev overlevelse med nød og næppe. Før sæsonen 1977 forsøgte ledelsen at forynge truppen markant, men udfaldet blev 20.-plads og direkte nedrykning.

Langvarig stagnation i den anden liga (1978-1991)

I hele 14 sæsoner – fra 1978 til 1991 – var Rubin fast inventar i den sovjetiske anden liga. Placeringerne svingede fra 2 til 19, men oprykningen udeblev. 1982 skilte sig ud som den mest succesrige sæson med sølv i zonen og klubrekord af angriber Vadim Popov (24 mål). En anden offensiv profil, Vladimir Gavrilov, slog siden klubrekord med 27 ligamål i 1986.

Under træner Ivan Zolotukhin vendte optimismen tilbage: i 1990 sluttede Rubin treer i zonen, og i 1991 førte en imponerende serie på 31 kampe uden nederlag til en suveræn førsteplads og billet til den kommende russiske første liga. Men Zolotukhin døde pludseligt 13. februar 1992 – en tragedie, der blev startskud til nogle af klubbens vanskeligste år.

Økonomisk krise og sportslig deroute (1992-1995)

Det post-sovjetiske 1990’ertal indledtes med begrænsede midler. Fabrikken trak sig som hovedsponsor, og Rubin – kortvarigt omdøbt til Rubin-TAN på grund af en ny finansiel partner – holdt sig i 1992 til en femteplads i første ligaens centrale zone. Allerede i 1993 forsvandt både sponsorstøtte og flere nøglespillere, og efter et trænerskifte til Murad Zadikasjvili endte sæsonen med nedrykning til anden liga.

1994 var katastrofalt: kun seks spillere fra året før blev, økonomien tvang holdet til at give afbud til udekampe, og ved sommerpausen lå Rubin sidst. En heroisk slutspurt sikrede dog overlevelse. 1995 blev endnu en kamp for eksistensen, men 17.-pladsen var nok til at undgå nedrykning til tredje liga – ikke mindst fordi hele seks konkurrenter måtte trække sig fra turneringen af økonomiske grunde.

Kommunalt løft og opstigning (1996-2002)

Vendepunktet kom, da Kazans borgmester Kamil Iskhakov i 1996 gjorde klubben til sit projekt. Trænerlegenden Igor Voltsjok fik til opgave at føre Rubin i første omgang til den russiske første division og dernæst til den øverste række. 18 nye spillere ankom, heriblandt bomberne Vladimir Pantjusjenko og Rustam Zabirov, og 1996 sluttede med en sjetteplads.

Under skærpede turneringsregler skulle kun én klub rykke op fra centralzonen i 1997. Rubin vandt 13 kampe i træk, nåede 102 point ud af 120 og sikrede suverænt oprykningen. Samtidig nåede holdet for første gang kvartfinalen i landspokalen 1997/98.

Efter to syvendepladser i 1998 og 1999 – trods et kort ophold af træner Pavel Sadyrin – ansatte klubben i 2000 Viktor Antikhovitj. Tredjepladsen det år blev fulgt af en nedtur til ottendepladsen i 2001, og storklubambitionerne syntes igen truet.

Berdyev-æraen, første del (2001-2013)

4. august 2001 pegede ledelsen på Kurban Berdyev som ny cheftræner. Han hentede profiler som David Tjaladze, Gennadij Sjoemin og Makbeth Sibaya. Allerede i 2002 blev Rubin vinder af første division og rykkede for første gang i historien op i den russiske Premier League.

2003 bragte en sensationel debut: bronze i den øverste række, kvalifikation til UEFA-Cuppen og et markant ry som “overraskelsen fra Volga”. Sæsonen var præget af lange ubesejrede perioder, trods et hårdt slag da keeper Sergej Kozko blev langtidsskadet. Årene 2004-2007 var mere ujævne – tiendepladsen i 2004 blev fulgt af en fjerdeplads og Intertoto-eventyr i 2005, men 2007 endte igen som nummer 10, og holdet blev ramt af tragedien omkring dødsfaldet af backen Lenar Gilmullin.

Klubbens sande gennembrud kom i jubilæumsåret 2008. Strategiske indkøb som Sergjej Semak, Savo Milošević, Sergij Rebrov og den tyrkiske fanfavorit Gökdeniz Karadeniz blev bakket op af defensive talenter som Kristhian Ansaldi og keeper Sergij Ryzjikov. Med syv sejre i sæsonens første syv runder og en 4-1 sejr over de regerende mestre Zenit i runde 17 lagde Rubin grundstenen til det første mesterskab, der blev sikret tre runder før slut.

I 2009 forsvarede Rubin titlen. Med Alejandro Domínguez og Alexander Bukharov som offensiv kraft, forstærket defensiv via César Navas og videre taktisk finpudsning af Berdyev, opnåede klubben ti sejre med mindst tre måls margin – en ligarekord. Domínguez blev kåret til ligaens bedste spiller, otte Rubin-profiler kom på listen over de “33 bedste” i Rusland, og holdet skrev sig ind i europahistorien 20. oktober 2009 ved at besejre FC Barcelona 2-1 på Camp Nou.

Pokaler, Champions League og europæisk forankring (2010-2013)

I marts 2010 fulgte sejr i den russiske Supercup over CSKA (1-0). I Champions League mødte Rubin på ny Barcelona og opnåede 1-1 hjemme samt 0-2 ude; holdet sluttede treer i gruppen og fortsatte i Europa League, hvor Hapoel Tel Aviv blev elimineret, men Wolfsburg stoppede Kazan-toget i 1/8-finalerne.

2011/12-sæsonen gav klubbens første russiske pokaltitel: finalesejr 9. maj 2012 sendte Rubin i Europa League direkte fra gruppespillet. Samme sommer slog Rubin Zenit 2-0 i Supercuppen og påbegyndte endnu en europæisk sæson, hvor holdet besejrede Inter Milano 3-0 hjemme og nåede kvartfinalen mod Chelsea. 11. april 2013 vandt Rubin 3-2 i returkampen på Luzjniki, men samlet gik englænderne videre.

Trods sportslige højdepunkter begyndte interne spændinger at vokse; 20. december 2013 fyrede klubledelsen Berdyev efter mere end tolv år. Med ham forsvandt også direktør Andrej Gromov og vicepræsident Kamil Iskhakov. Det markerede slutningen på Rubin-æraens hidtil mest succesrige periode.

Nye retninger og foranderligt lederskab (2014-2017)

Rinat Biljaletdinov blev præsenteret som ny cheftræner i januar 2014, men da han ikke rådede over en UEFA Pro-licens, bar assistent Vladimir Maminov formelt titlen i foråret. Sportsligt leverede holdet en nierplacering. Sæsonen 2014/15 bød på femteplads, Ildar Portnjagin topscorer med 12 mål og kåring af Elmir Nabiullin som ligaens bedste unge spiller. UEFAs Financial Fair Play-sag mod Dynamo Moskva i sommeren 2015 gav Rubin adgang til Europa League, men starten på ligaen 2015/16 var elendig, og både Biljaletdinov og præsident Valerij Sorokin trådte tilbage. Assistent Valerij Tjalyj tog over.

I maj 2016 ansatte klubben spanske Javi Gracia på en fireårig aftale. Med massive investeringer – 39,7 mio. € ifølge klubben selv – hentede Rubin profiler som Moritz Bauer, Aleks Song og Rubén Rochina, men resultatet blev blot en niendeplads og semifinale i pokalen 2016/17. 31. maj 2017 trak præsident Ildsur Metsjin sig; ejerskabet overtoges af koncernen TAIF, og Radik Sjaimiev blev ny præsident. 8. juni 2017 stoppede Javi Gracia efter gensidig aftale.

Berdyevs tilbagekomst og strukturelle ændringer (2017-2019)

9. juni 2017 vendte Kurban Berdyev tilbage på trænerbænken. I marts 2018 ændrede klubben juridisk status til et privat selskab: Berdyev og direktør Rustem Sajmanov ejede hver nær halvdelen. Sportsligt var perioden relativt stabil, men økonomiske udfordringer og manglende topplaceringer førte 5. juni 2019 til, at Berdyev igen blev afskediget.

Tiden under Leonid Slutskij og nedrykningen (2020-2022)

I første omgang overtog tidligere anfører Roman Sjaronov i 2019, men manglende licens betød, at hans assistent Eduardo Docampo stod som officiel chef. 19. december 2019 ansatte Rubin den tidligere russiske landstræner Leonid Slutskij. Han reddede klubben fra nedrykning i 2019/20 og førte den i 2020/21 til fjerdepladsen, hvilket gav europæisk fodbold for første gang siden 2015/16. Dog røg holdet allerede i Conference League-kvalifikationen mod polske Raków.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 forlod næsten alle udenlandske spillere klubben, og anden halvdel af sæsonen 2021/22 blev skæbnesvanger: historisk stort 0-6-nederlag til Sochi 30. april og 1-2 hjemme mod Ufa 21. maj sendte Rubin ned på 15.-pladsen og i FNL – første nedrykning siden 2003. Slutskij blev, men sagde op 15. november 2022.

Tilbage til Premier League (2022-)

Assistent Jurij Utkulbajev blev midlertidig træner og fra januar 2023 fast mand frem til 12. april 2023, hvor kontrakten ophørte uden ét eneste nederlag. Samme dag ansatte Rubin den erfarne Rasjid Rakhimov. Han fortsatte den ubesejrede stime og sikrede 20. maj 2023 en 1-0-sejr ude mod Baltika Kaliningrad, hvilket definitivt bragte klubben tilbage i Premier League som vinder af FNL 2022/23. Klubben kom på ny under Republikken Tatarstans fulde finansielle kontrol december 2022, hvilket sammen med Rakhimovs resultater har skabt optimisme foran de kommende sæsoner.

Titler og meritter

Europæisk deltagelse

Højdepunkter

• Debut i UEFA-turneringer i 2004/05-sæsonens UEFA Cup.
• Sensationel 2-1-sejr på Camp Nou mod FC Barcelona 20. oktober 2009.
• To gruppespil i Champions League (2009/10 og 2010/11) – begge gange tredjeplads og overgang til Europa League.
• Europa League-kvartfinale 2012/13, hvor Rubin besejrede Inter Milano 3-0 og senere røg ud til Chelsea med samlet 4-5.
• Samlet 18 kampe i træk uden europæisk hjemmebanenederlag pr. november 2012 – klubrekord.

Europa-statistik i udvalgte sæsoner

Stadioner og faciliteter

Ak Bars Arena

Åbnet 14. juni 2013 med en kapacitet på 45 379 tilskuere og opført som flagskib til Sommeruniversiaden 2013. Rubin spillede sin første kamp her 17. august 2014 mod Lokomotiv Moskva. Arenaen var en af værtsbanerne under VM 2018, hvilket har givet klubben et topmoderne hjem med international standard.

Centralnyj stadion

Indviet 25. juni 1960 under navnet Centralstadion opkaldt efter Lenin. Det var Rubins hjemmebane i de fleste sovjet- og tidlige russiske år. Kapaciteten var oprindeligt 30 000, senere reduceret til ca. 25 400 efter flere renoveringer, senest i 2012 frem mod Universiaden. Stadionet er nu reservebane og huser klubbens administration samt fanorganisationer.

Rubin-stadion (træningskompleks)

Den historiske hjemmebane fra 1958, beliggende i parken Krylʹja Sovetov, rummer 10 000 tilskuere. Den gennemgik en stor rekonstruktion i 1970’erne og igen i 1980’erne. I moderne tid bruges den til ungdoms- og reservekampe samt træning for førsteholdet, når Ak Bars Arena ikke er til rådighed.

Klubidentitet

Navne gennem årene

Farver og trøjer

Klubbens visuelle identitet har altid haft rød som den dominerende farve – ofte en dyb, mørk rubintonet variant. I sovjettiden eksperimenterede man dog også med helhvide, blå, sort-guld og endda gul-brune sæt. Fra sæsonen 2014/15 introducerede klubben et sort-guld “alternativt” sæt, som blev betragtet som lykkebringende, men fans stemte efterfølgende for at vende tilbage til det klassiske rubinrøde look. Nummer 17 er permanent pensioneret til minde om Lenar Gilmullin, mens legendespilleren Gökdeniz Karadeniz har fået nummer 61 reserveret.

Emblemernes udvikling

• 1970’erne: rund logoform med raketsymbol – reference til luftfarts-sponsor.
• 1992: skifte til drage-design inspireret af Kazans byvåben, Zilant.
• 1996: skjoldform med “Rubin” på kyrillisk, trikolor fra Tatarstan og etablering af grafisk identitet.
• 2012: re-stylet gælisk skjold på latiniseret skrift af designer A. Salmanova.
• 2013: ny italiensk-designet badge med centralt placeret rubinsten og moderniseret Zilant – mødt af fanprotester.
• 2016: hybridlogo designet af Sellout Sport System og A. Jermolajev; kombinerer elementer fra 1970’erne og 1996.
• 2019: finjusteret version med justeret Zilant-profil og boldsilhuet, fjernelse af skriftlige “knæk”.

Ledelse, ejerskab og økonomi

Ejerskabsforhold

Klubben var oprindeligt fabriks-ejet, blev et kommunalt foretagende i 1995, omdannet til et privat selskab i 2018 med Berdyev og Sajmanov som hoved-aktionærer, og vendte i december 2022 tilbage under republikken Tatarstans kontrol. TAIF-koncernen, Tatarstans store petrokemiske aktører samt lokale bank- og televirksomheder har gennem årene været hovedsponsorer.

Sponsorer og partnere

Blandt de vigtigste navnesponsorater kan nævnes: “Kazanorgsintez”, “Nizhnekamskneftekhim”, “Ak Bars Bank”, “Tatneft”, “Tattelekom”, “Viatti”, Mail.ru, “Megafon”, “Fonbet” og advokatfirmaet “Sila International Lawyers”. Disse aftaler har dækket alt fra trøjereklamer til digitale partnerprogrammer.

Trænere gennem tiderne

Spillerprofiler og individuelle udmærkelser

• Alejandro Domínguez – kåret som bedste udenlandske spiller i Premier League 2006; ligaens bedste spiller efter 2009-sæsonen i flere medier og forbundsafstemninger.
• Alexander Bukharov – nummer to på topscorerlisten 2009; matchvinder i Supercuppen 2010.
• Sergij Ryzjikov – optaget i Lev Jasjin-klubben (over 100 clean sheets) i 2013.
• Elmir Nabiullin – kåret som bedste unge spiller i ligaen 2014.
• Khvicha Kvaratskhelia – bedste unge spiller i både 2020 og 2021.
• Denis Makarov – scorede årets mål i 2021-sæsonen.

Rekordliste:

• Flest ligakampe: Valerij Martynov – 393 optrædener (1977-1995).
• Flest ligamål: Vladimir Gavrilov – 85 mål.
• Flest mål i en sæson: Andrej Knjazev – 30 officielle scoringer i 1997.
• Længste ubesejrede serie: 35 kampe (oktober 1990 – september 1991).
• Største sejrsrække i én sæson: 13 kampe (1997).

Ungdomsarbejde og talentudvikling

1. september 2009 åbnede klubben et dedikeret Center for Ungdomsuddannelse (ЦПМФ) i nærheden af Rubin-stadion. Institutionen har været ledet af blandt andre Ivan Daniljants og Rakhid Ahmadullin. Siden 2017 har Daniljants igen haft ansvar for den overordnede udviklingsstrategi. Centeret samarbejder tæt med farmklubben Rubin-2, som i 2023 blev genoplivet og deltager i den russiske 2. liga, division B.

Fans, kultur og rivaliseringer

Ultras og supportergrupper

Det organiserede fanmiljø kan spores tilbage til 9. maj 1998, hvor den første koordinerede udebanetur fandt sted; denne dato betragtes som “fødselsdag” for Rubin Ultras. Gruppen holder traditionelt til bag det ene mål – først på Centralnyj, siden på Ak Bars Arena – og er kendt for farverige tifo-shows og en konsekvent modstand mod gentagne logoændringer (“Bevar emblemet – bevar traditionerne”).

Uden for hardcore-miljøet findes ældre fanfraktioner som “Old Crazy Alcogoal-X” (stiftet 2006) og et bredt netværk af sympatisører i såvel Tatarstan som i store dele af Centralasien, særligt i Tyrkiet, Iran og Turkmenistan. Den 20. november 2009 stiftede en gruppe fans amatørklubben “Zarja”, der i dag spiller i den lokale hobbyliga.

Rivalopgør

• Volga-derbyet mod Krylja Sovetov Samara – næremotionel duel mellem to Volga-metropoler.
• Bashkir-Tatar-derbyet mod FC Ufa – spænder over regional identitet mellem nabolandene Tatarstan og Bashkortostan.
• Tatarstan-derbyet mod KAMAZ Naberezjnye Tjelny – især markant i 2. liga-årene.

Organisation og nuværende nøglepersoner

Statistik og nøgletal

• Flest point i én sæson: 102 (1997) – svarende til 85 % af mulige.
• Færrest nederlag i en hel sæson: 2 (1997).
• Bedste målscore pr. sæson: +66 (88-22 i 1997).
• Færrest indkasserede mål i Premier League-sæson: 14 (2002 – da i 1. div.).
• Største Premier League-nederlag: 0-6 mod Sochi 30. april 2022.
• Største sejr i USSR-ligaen: 7-0 over EVM Ruzajevka (1991).

Perspektiver

Med genoprykningen i 2023 og stabil økonomisk opbakning fra Republikken Tatarstan er forventningerne, at Rubin Kazan igen kan etablere sig som en markant aktør i den russiske Premier League. Klubben råder over infrastruktur i absolut topklasse, et veletableret talentakademi og en fanskare, der både historisk og aktuelt viser sig robust i modgang. Mens moderne fodboldøkonomi udfordrer traditionelt forankrede klubber, står Rubins identitet funderet på kombinationen af lokal patriotisme, en dokumenteret vinderkultur fra 00’erne og en ledelse, der efter flere turbulente år har genvundet en klar organisatorisk struktur.

Hvorvidt Rubin på kort sigt kan gentage bedrifterne fra 2008-09 eller de dybe europæiske løb 2012-13 afhænger af kontinuiteten omkring cheftræner Rakhimov, evnen til at fastholde nøglespillere i en liga præget af økonomiske omvæltninger og fortsat satsning på akademiet. Klubbens historie viser dog, at rubinrød modstandskraft og viljen til at rejse sig fra selv de dybeste lavpunkter er en central del af DNA’et – og netop den arv er udgangspunktet for Rubins næste kapitler.