
Lokomotiv Moskva
Grundlagt: 1923
Liga: Premier League
Placering: #1
Hjemmebane
RZD Arena
ul. Bol'shaya Cherkizovskaya 125, Moskva
Kapacitet: 28800
Overflade: Græs

Lokomotiv Moskva Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Lokomotiv Moskva i år.
Lokomotiv MoskvaKommende Kampe
Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Lokomotiv MoskvaFærdigspillede Kampe
Runde 2


Runde 1


Lokomotiv Moskva Stillinger
Her kan du se Lokomotiv Moskvas Premier League stilling. Lokomotiv Moskva ligger lige nu på 1 plads i Premier League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 3 | 0 | 0 | 8 | 3 | 5 | 9 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 2 | 5 | 7 |
|
3 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 5 | 2 | 3 | 6 |
|
4 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 5 | 1 | 4 | 4 |
|
5 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 1 | 3 | 4 |
|
6 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
7 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 3 | 1 | 4 |
|
8 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 1 | 1 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
10 |
![]() |
2 | 1 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 3 |
|
11 |
![]() |
2 | 0 | 2 | 0 | 1 | 1 | 0 | 2 |
|
12 |
![]() |
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
13 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 4 | -3 | 0 |
|
14 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 7 | -5 | 0 |
|
15 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 8 | -6 | 0 |
|
16 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 0 | 7 | -7 | 0 |
|
Lokomotiv Moskva Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 28 spillere på Lokomotiv Moskvas hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som Lokomotiv Moskva er med i:

A. Mitryushkin
Goalkeeper
Trøje #1
D. Veselov
Goalkeeper
Trøje #16
I. Lantratov
Goalkeeper
Trøje #22
A. Ageev
Defender
Trøje #0
Lucas Fasson
Defender
Trøje #3
G. Nyamsi
Defender
Trøje #5
M. Nenakhov
Defender
Trøje #24
A. Siljanov
Defender
Trøje #45
Yegor Pogostnov
Defender
Trøje #59
I. Samoshnikov
Defender
Trøje #77
E. Morozov
Defender
Trøje #85
C. Ramírez
Defender
Trøje #99
V. Harutyunyan
Midfielder
Trøje #0
D. Barinov
Midfielder
Trøje #6
Z. Bakaev
Midfielder
Trøje #7
V. Sarveli
Midfielder
Trøje #8
S. Pinyaev
Midfielder
Trøje #9
N. Saltykov
Midfielder
Trøje #14
A. Batrakov
Midfielder
Trøje #83
Danila Godyayev
Midfielder
Trøje #90
A. Karpukas
Midfielder
Trøje #93
A. Timofeev
Midfielder
Trøje #94
Pedro Lopes
Attacker
Trøje #7
D. Vorobjev
Attacker
Trøje #10
A. Rudenko
Attacker
Trøje #19
N. Komlichenko
Attacker
Trøje #27
D. Radikovskiy
Attacker
Trøje #37
R. Myalkovskiy
Attacker
Trøje #99Lokomotiv Moskva Historie og Info
FC Lokomotiv Moskva er en af de ældste og mest markante fodboldinstitutioner i Rusland. Klubben blev grundlagt den 23. juli 1922 under navnet «Kazanʹka» og er siden vokset fra en lille jernbaneklub til en af hovedstadens dominerende sportsorganisationer med tre russiske mesterskaber, elleve nationale pokaltitler og et betydeligt aftryk i europæisk fodbold.
Som det officielle hold for jernbanesektoren – og i dag tæt forbundet med det statslige selskab Russiske Jernbaner (RŽD) – har «de røde-grønne» gennem knap hundrede år været præget af både perioder med storhed og med dybe kriser. I sovjettiden var klubben især kendt for sine to triumfer i Pokalen (1936 og 1957) samt for en sølvmedalje i ligaen 1959; i postsovjetisk tid kom det definitive gennembrud med mesterskaberne 2002, 2004 og 2017/18 samt gentagne pokalsejre fra midten af 1990’erne og frem.
I dag spiller Lokomotiv sine hjemmekampe på den moderne RŽD Arena med plads til 27 320 tilskuere, fortsat med de klassiske røde og grønne farver som visuel signatur og med Russian Railways som hovedsponsor. Klubben rummer et omfattende akademi, en succesrig ungdomsafdeling, en engageret fanbase organiseret omkring den sydlige tribune – og et komplekst, til tider turbulent ledelses- og trænerhierarki, der løbende har sat sit præg på resultater og identitet.
Historisk udvikling
1922 – 1935 De første jernbaneklubber
Lokomotivs rødder ligger i arbejderholdet «Kazanʹka» tilknyttet Moskva-Kazan-jernbanen. I 1924 blev de stærkeste spillere fra flere jernbanelinjer samlet under navnet KOR («Klub Oktjabrʹskoj Revoljutsii»). I 1931 vendte navnet «Kazanʹka» tilbage, før det endelige skifte til «Lokomotiv» i 1936, samme år som det frivillige idrætsselskab Lokomotiv blev stiftet og holdet fik officiel tilknytning til Transportministeriet.
1936 – 1945 Debut i sovjetisk topfodbold og første pokal
22. maj 1936 skrev klubben sig ind i historien, da Sovjetunionens første nationale mesterskab blev sparket i gang netop med Lokomotiv mod Dynamo Leningrad. Få måneder senere blev den første store titel vundet, da Dynamotbilisi blev besejret 2-0 i pokalfinalen, der blev overværet af 20 000 tilskuere på stadion Dinamo i Moskva.
1946 – 1963 Efterkrigstid, international åbning og sølvglans
Efter Anden Verdenskrig svingede præstationerne kraftigt; nedrykning til 1. ligaen indtraf to gange. I 1951 sikrede en andenplads dog hurtig tilbagevenden, og resten af 1950’erne blev en guldalder med minister Boris Beščev som protektor og Boris Arkadjev – seksdobbelig sovjetmester med Dynamo og CDSA – som cheftræner. Resultatet blev endnu en pokaltriumf (1957) og det bedste sovjetiske ligaplacering nogensinde: sølv i 1959.
1964 – 1985 Skiftevis op- og nedrykning
1960’erne og 1970’erne bød på ustabilitet. Holdet vandt 1. ligaen tre gange (1947, 1964, 1974) og tog sølv i 1971 og 1987, men opholdt sig samlet 16 sæsoner uden for den øverste række. Trods manglende kontinuitet fostrede klubben profiler som Yurij Sjomín og Valerij Gazzaev, der begge senere blev kendte trænere.
1986 – 1991 Sjomíns første æra
Med Yurij Sjomín som cheftræner fra 1986 begyndte genrejsningen. I 1988 vendte Lokomotiv tilbage til Sovjetunionens øverste division, og i 1990 nåede holdet pokalfinalen – dog et klart nederlag til Dynamo Kyiv (1-6).
1992 – 2005 Tiden med Filatov & Sjomín – klubbens gyldne år
Efter Sovjetunionens opløsning blev Valerij Filatov præsident (1992-2006), mens trænerduoen Sjomín/Eštrekov stod ved roret. Klubben etablerede sig som fast topklub: bronze i 1994, sølv året efter, gentagne topplaceringer og europæiske gennembrud:
- To semifinaler i Cup Winners’ Cup (1997/98, 1998/99).
- Første russiske mesterskab 2002 efter «guldmatch» mod CSKA.
- Andet mesterskab 2004, atter foran CSKA.
- Deltagelse i Champions League-gruppespillet fire år i træk (2001-04) og 1/8-finale 2003/04 (exit mod Monaco).
2005 – 2016 Ti år med udsving og ledelseskaos
Efter Sjomíns farvel til fordel for landsholdet i 2005 fulgte en turbulent periode: treer i 2005 og 2006, femteplads i 2010, syvendepladser i både 2007, 2008 og 2014. Serien af trænerskift – Muslin, Dolmatov, Byšovec, Rahimov, Couceiro, Bilić, Kučuk, Božović, Čerevčenko – skabte konstant uro. Dog blev pokalsamlingen udvidet med sejre i 2007 og 2015.
2016 – 2017 Sjomíns fjerde come-back og ny pokal
Med Ilya Gerkus som ny præsident vendte Sjomín i 2016 tilbage som cheftræner, flankeret af ikoniske Dmitrij Losʹkov. Ligaen sluttede skuffende som nummer otte, men i maj 2017 vandt Lokomotiv sin syvende russiske pokal ved at slå Ural 2-0 i finalen på Fisht-stadion.
2017 – 2018 Det tredje mesterskab
Sommeren 2017 forlod flere løntunge spillere klubben, og kun den polske back Maciej Rybus kom til. Trods skader på nøglespillere overtog Jefferson Farfán rollen som angriber, og i august blev portugisiske Éder tilknyttet. Holdet førte ligaen fra første til sidste runde og sikrede titlen 5. maj 2018 med en 1-0-sejr over Zenit – målet scoret af Éder. Parallelt nåede Lokomotiv sin hidtil bedste Europa League-placering (1/8-finale, exit til senere vinder Atlético Madrid).
2018 – 2021 Sølv og pokaler, men voksende uro
Sommerindkøb inkluderede Fedor Smolov, Benedikt Höwedes og Grzegorz Krychowiak. Klubben tabte Supercuppen 2018, men hentede sølv i 2019 og en ny pokaltriumf (2019). I 2020 sikrede holdet endnu et sølv, men bestyrelsen valgte alligevel at afbryde samarbejdet med Sjomín og ansatte serberen Marko Nikolić, hvilket udløste kraftige fan-protester. Nikolić holdt sølvplaceringen i 2020, men i efteråret 2021 kulminerede kaos: sportsdirektør Thomas Zorn, træner Markus Gisdol og sportsrådgiver Ralf Rangnick forlod alle klubben.
2022 – 2024 Nye kræfter og stabiliseringstiltag
Foråret 2022 sluttede Lokomotiv på sjettepladsen – første gang uden for top tre siden 2016. Sommeren 2022 fulgte endnu et ledelsesskifte med tyske Josef Zinnbauer som nominal chef, mens Marvin Compper styrede træningen. En svag sæsonstart og fansenes «Udbryd tyskerne!»-kampagne førte til fyringer i oktober, hvorefter Mikhail Galaktionov overtog i november 2022. I 2022/23 endte holdet som nummer otte, mens sæsonen 2023/24 gav forbedret fjerdeplads i ligaen og kvartfinaler i pokalturneringen.
Sommeren 2024 Farvel til en klublejende målmand
1. juli 2024 meddelte klubben at kaptajn og mangeårig keeper Marinato Guilherme forlod truppen efter 17 år og 387 kampe. Senere samme år vendte han tilbage som koordinator for målvogterudvikling i akademiet. Sportsligt sluttede holdet 2024-sæsonen som nummer seks i ligaen og røg ud i pokalkvartfinalerne mod Dynamo og Rostov. Ifølge medierapporter er Galaktionovs position under pres.
Identitet, symboler og kultur
Klubnavne gennem tiden
År | Navn |
---|---|
1922 – 1923 | Kazanʹka (Moskva-Kazan-jernbanen) |
1924 – 1930 | KOR – Klub Oktjabrʹskoj Revoljutsii |
1931 – 1935 | Kazanʹka (genindført) |
Fra 1936 | Lokomotiv Moskva |
Farver og dragt
Lokomotiv har historisk skiftet mellem flere farvesæt, men de gennemgående elementer er rødt og grønt:
- 1930’erne – 1950’erne: Røde trøjer med bred hvid vertikal stribe; hvide eller sorte shorts.
- 1955: Ny variant med hvide ærmer til røde trøjer.
- 1983: Hvid dragt med rød vertikal stribe til venstre.
- Siden 2000: Grønt tilføjes i detaljer, fra 2004 konstante røde trøjer med grøn krave.
- 2008: Særligt «salatgrøn-rødt» hjemme-sæt samt gyldent trøjesæt i venskabsturnering.
- 2012: Speciel lilla europæisk reserve-trøje mod Athletic Bilbao.
Emblem
Fra 1936 prydes logoet af et stort rødt «Л» med et lokomotiv, oprindelig en dampmaskine. Senere erstattedes den af en grøn TЭ3-diesel. Nederst ses det klassiske «vingede hjul», jernbanens symbol. I 1996 blev der tilføjet en fodbold. Rettighederne til mærket tilhører fortsat det russiske idrætsforbund Lokomotiv; klubben betaler årligt licens for brugen.
Klubhymnen
Den officielle hymne, skrevet af fanlederen Avgust Krepak, blev præsenteret 10. februar 2005 og spilles før hvert hjemmemøde. Indspilningen blev foretaget med Statsakademiets Symfoniske Kapel under Valerij Pojanskij og solist Alexej Martynov.
Stadion og faciliteter
Fra Razguljaj til RŽD Arena
Det første eget anlæg blev anlagt 1923 på et gammelt jernbaneterræn («Razguljaj»). I 1935 begyndte byggeriet af et nyt parkstadion, oprindelig bestilt af elektrikerforbundet og kaldt «Stadion CK Elektrikov», senere «Stalinec». 17. august 1966 åbnede det moderne «Lokomotiv-stadion» samme sted.
Nybyggeriet 2000 – 2002
I 2000 påbegyndtes total nedrivning og nyopførelse. Den 5. juli 2002 blev første kamp spillet: 1-0 mod Uralan (selvmål af Semotjko). Anlægget rummer:
- 27 320 overdækkede siddepladser fordelt på fire tolags-tribuner.
- Fire storskærme i hjørnerne.
- VIP-logering i ring mellem etagerne.
- To træningsbaner, kontorfløj, fitness-center og parkering.
- Et udstillet damplokomotiv L-3516 ved indgangen.
5. august 2017 fik anlægget navnet RŽD Arena. Udover Lokomotiv har det russiske landshold og CSKA afviklet flere kampe her.
Organisationsstruktur og økonomi
Ejerskab og hovedsponsor
Klubben er tæt knyttet til statsselskabet Russian Railways (RŽD), der fungerer som generalpartner. Denne model viderefører traditionen fra Sovjetunionens jernbanesportsforbund.
Bestyrelse og direktion
Funktion | Navn | Periode |
---|---|---|
Bestyrelsesformand | Jurij Nagornych | Nuværende |
Generaldirektør | Vladimir Leončenko | Siden 2020 |
Sportsdirektør | Dmitrij Uljanov | Nuværende |
Udviklingschef ungdom | Boris Rotenberg | Nuværende |
Budget
Budgettet lå omkring 5,5 mia. rubler i sæsonerne 2017-18; i 2023 blev der disponeret cirka 5,6 mia. og klubben rangerede blandt de seks økonomisk stærkeste i Premier-ligaen.
Sportslige meritter
Titeloversigt
Turnering | Antal | År |
---|---|---|
Russisk/Sovjetisk mesterskab | 3 | 2002, 2004, 2017-18 |
Sølv | 7 | 1959, 1995, 1999, 2000, 2001, 2018-19, 2019-20 |
Bronze | 6 | 1994, 1998, 2005, 2006, 2014, 2020-21 |
Pokalen | 11 (rekord) | 1936, 1957, 1996, 1997, 2000, 2001, 2007, 2015, 2017, 2019, 2021 |
Supercup | 3 | 2003, 2005, 2019 |
Første liga-sejr | 3 | 1947, 1964, 1974 |
Internationale | – | CW-Cup-semifinaler 1998 & 1999; CIS Cup 2005 |
Europæiske højdepunkter
- Cup Winners’ Cup semifinale to sæsoner i træk (1997/98, 1998/99).
- 1/8-finale i Champions League 2003/04 efter gruppespil med Arsenal, Inter og Dynamo Kyiv.
- Ny 1/8-finale, denne gang i Europa League 2017/18 (exit til Atlético).
Hold og sportslig struktur
Førsteholdstrup (11. juli 2025)
Sommertruppen rummer primært russiske spillere; kun fire udlændinge er registreret, i overensstemmelse med klubbens nylige strategi om at satse på hjemlige talenter.
Ungdoms- og reservehold
Lokomotiv driver et omfattende akademi samt holdene «Lokomotiv-d», «Lokomotiv-2» og senest «Lokomotiv-Kazanʹka», der fra 2016/17 til 2021/22 deltog i den professionelle PFL og to gange nåede podieplaceringer. Akademiet har vundet det russiske U-primærmesterskab i 2011 og 2015/16.
Trænere gennem tiderne (udpluk)
År | Cheftræner |
---|---|
1986 – 2005 | Yurij Sjomín (flere perioder med korte afbrydelser) |
2006 | Slavoljub Muslin |
2007 | Anatolij Byšovec |
2008 | Rašid Rahimov |
2011 | José Couceiro |
2012 – 2013 | Slaven Bilić |
2013 – 2014 | Leonid Kučuk |
2014 – 2015 | Miodrag Božović |
2015 – 2016 | Igor Čerevčenko |
2016 – 2020 | Yurij Sjomín (4. æra) / Marko Nikolić |
2021 – 2022 | Markus Gisdol / interim Zaŭr Chapov |
Fra nov. 2022 | Mikhail Galaktionov |
Kendte profiler og rekorder
Legendariske spillere
- Valentin Bubukin – Europamester 1960, kaptajn i pokalsejren 1957.
- Vladimir Maslačenko – Keeper, Europamester 1960 og senere tv-kommentator.
- Dmitrij Losʹkov – To gange russisk spiller årets (2002, 2003), matchvinder i «guldkampen» 2002.
- Dmitrij Sytjov – Ligaens topscorer 2004, nøglegangriber i mesterskabssæsonen.
- Marinato Guilherme – 17 sæsoner, 387 kampe i målet fra 2007 til 2024.
Spillere med internationale titler mens de repræsenterede klubben
- Valentin Bubukin og Vladimir Maslačenko – Europamestre 1960 (Sovjetunionen).
- Sergij Gorlukovič – Olympisk guld 1988.
- Sesar Montes – CONCACAF Gold Cup-vinder 2025 (Mexico).
Individuelle rekordnoteringer i russisk liga
- Flest mål i én sæson: Dmitrij Sytjov, 15 mål (2004).
- Flest assists + mål (system «mål + assist»): Alexander Aliev, 20 bidrag (2010).
- Længste ubesejrede Ligue-serie: 20 kampe (2005, under Vladimir Eštrekov; samlet rekord 27 inklusive slutningen af 2004-sæsonen).
Fans, rivalisering og supporter-kultur
Organiserede fans siden 1981
Den organiserede støttekultur daterer sig til 22. maj 1981, hvor et lokomotiv-syndikat for første gang fulgte holdet på udebane. Dengang anså man Lokomotiv for Moskvas femte-hjul i fodboldvognen, bag Spartak, CSKA, Dinamo og Torpedo. I takt med sportslig succes og åbningen af det nye stadion i 2002 steg fremmødet fra under 2 000 tilskuer i begyndelsen af 1990’erne til over 15 000 i 2009.
United South – den sydlige tribune
Ultragruppen United South (Объединённый Юг) har hjemme på den sydlige tribune i RŽD Arena og organiserer tifoer og koreografier. Gruppens relationer til ledelsen har varieret kraftigt, især under Oľga Smorodskaja og under afskeden med Sjomín 2020.
Rivaler
- Ældste rivaler: Torpedo Moskva og senere Saturn Ramenskoje.
- Moderne hovedmodstandere: Spartak og Zenit, præget af både tribune-konflikter og titelkamp.
- Sportslig konkurrence: CSKA – bl.a. guldduellerne 2002 og 2004.
Store udebaneture
- Ca. 3 500 fans i Jaroslavl til den afgørende kamp mod Šinnik (2004).
- Ca. 3 500 til samme antal tilhængere i Krasnodar i sidste runde 2018.
- Op mod 2 000 fans til Kiev (CL 2003/04) og Turin (CL 2019/20).
- Rekord: ~7 000 til pokalfinalen mod Ural i Sochi 2017.
Afsluttende bemærkninger
Lokomotiv Moskva er et unikt case-studie i russisk fodboldhistorie: født ud af jernbanearbejdernes fællesskab, opflammet af perioder med administrativ uro, men altid i stand til at vende tilbage til toppen gennem stærke generationer og ikoner som Bubukin, Maslačenko og Sjomín. Med RŽD Arena som moderne fundament, en voksende talentafdeling og målet om igen at udfordre de største nationale og europæiske scener, står klubben nu – mere end et århundrede efter de første spark på Razguljaj – fortsat som en stolt repræsentant for den russiske jernbanesports tradition.