
Premier League
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 18/07-2025
- Sidste kamp: 17/05-2026
- Antal hold: 16
- Fører: Lokomotiv Moskva
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Premier League Stillinger
Her kan du se stillingerne for Premier League i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 3 | 0 | 0 | 8 | 3 | 5 | 9 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 2 | 5 | 7 |
|
3 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 5 | 2 | 3 | 6 |
|
4 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 5 | 1 | 4 | 4 |
|
5 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 1 | 3 | 4 |
|
6 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
7 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 3 | 1 | 4 |
|
8 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 1 | 1 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
10 |
![]() |
2 | 1 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 3 |
|
11 |
![]() |
2 | 0 | 2 | 0 | 1 | 1 | 0 | 2 |
|
12 |
![]() |
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
13 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 4 | -3 | 0 |
|
14 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 7 | -5 | 0 |
|
15 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 8 | -6 | 0 |
|
16 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 0 | 7 | -7 | 0 |
|
Premier League Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Premier League i år.
Kommende Premier League Kampe
Runde 3
















Runde 4
















Runde 5
















Runde 6
















Runde 7
















Runde 8
















Runde 9
















Runde 10
















Runde 11
















Runde 12
















Runde 13
















Runde 14
















Runde 15
















Runde 16
















Runde 17
















Runde 18
















Runde 19
















Runde 20
















Runde 21
















Runde 22
















Runde 23
















Runde 24
















Runde 25
















Runde 26
















Runde 27
















Runde 28
















Runde 29
















Runde 30
















Færdigspillede Premier League kampe
Runde 2
















Runde 1
















Premier League Historie
Den russiske Premier League udgør den øverste række i landets fodboldpyramide og fungerer som det nationale mesterskab i herrefodbold. Ligaen er organiseret på professionel basis, rummer 16 klubber og spiller en central rolle i russisk fodbold-kultur, økonomi og mediedækning. Siden etableringen i 2001/02-sæsonen – hvor den afløste den hidtidige ”Top- eller Højestedivision” – har turneringen gennemgået markante struktur- og navnændringer, men har fastholdt positionen som sportens flagskib i Rusland.
På trods af en forholdsvis ung historie i sin nuværende form hviler ligaen på et fodboldfundament, der blev lagt helt tilbage i slutningen af 1800-tallet med de første organiserede kampe i Sankt Petersborg. Gennem zar-tid, revolution, sovjetisk æra og postsovjetisk omstilling har russisk klubfodbold udviklet sig fra by-turneringer over det sovjetiske mesterskab til dagens Premier League, som kombinerer moderne kommercielle principper med stærke regionale og historiske rødder.
Turneringen er i dag – af hensyn til titelsponsoratet – officielt registreret som ”Mir Russisk Premier-Liga”. Den nu gældende spillekalender (efteråret-foråret) med vinterpause, ned- og oprykningsmekanismer, økonomiske nøgleaftaler samt et tilhørende ungdomsmesterskab afspejler den omfattende professionalisering, som russisk fodbold har gennemgået siden årtusindskiftet. Nedenfor følger en udførlig gennemgang af ligaens historie, struktur, sportslige resultater, økonomi, stadioner, tilskuerinteresse og meget mere.
Historisk baggrund
Udviklingen af organiseret fodbold i Rusland tog sin spæde begyndelse i 1896, da ”Klubben af Sportsentusiaster” i Sankt Petersborg blev stiftet. Den første registrerede kamp fandt sted 24. oktober 1897 mellem værtsklubben og ”Vasilijø-klubbens” engelske spillere og sluttede 0-6. Allerede fra 1901 blev lokale mesterskaber en realitet, og i 1912 trådte det nydannede Russiske Fodboldforbund ind i FIFA, hvilket åbnede døren til international deltagelse.
Efter 1917-revolutionen organiserede de nye myndigheder nationale sovjetiske mesterskaber, som fra 1936 blev årlige. I disse år opstod ikoniske klubber som Spartak Moskva, Dynamo Moskva og CSKA Moskva, som også præger moderne russisk fodbold. Den sidste sovjetiske liga blev afviklet i 1991, hvorefter de tidligere sovjetrepublikker etablerede egne nationale turneringer.
I 1992 dannede Rusland en 20-mands ”Højeste Liga” bestående af seks sovjetiske tophold og 14 klubber fra lavere rækker. Antallet blev hurtigt reduceret, og siden 1994 har 16 hold været den foretrukne størrelse – kun afbrudt af eksperimentet med 18 hold i 1996-97.
Etableringen af Premier League
Frem til 2001 var ligaen administreret af den Professionelle Fodboldliga (PFL), men et ønske om større klubselvstyre ledte til oprettelsen af ”Russisk Fodbold Premier-Liga” (RFPL). Premier League fik sin debut i sæsonen 2002, hvor Lokomotiv Moskva – efter en såkaldt ”guld-kamp” mod CSKA – blev den første mester under det nye format.
Oprindeligt blev turneringen spillet forår-efterår for at undgå vinterkulden, men en kalenderharmonisering med UEFA’s øvrige ligaer betød, at man fra juli 2011 til maj 2012 gennemførte en transitionssæson, hvorefter modellen ”efterår-forår” med vinterpause blev permanent.
Rebranding 2018
Sæsonen 2018/19 markerede et visuelt nybrud. Med udløbet af sponsoraftalen med forsikringsgiganten Rosgosstrakh igangsatte ligaen et rebrand, som resulterede i navnet ”Russisk Premier-Liga” (RPL) og et nyt logo – en stiliseret bjørn i russiske flagfarver designet af en ekstern grafisk partner.
Turneringsformat og regler
Ligastrukturen er enkel: 16 klubber mødes hjemme og ude, i alt 30 kampe. En sejr giver tre point, uafgjort ét, og nederlag nul. Ved pointslighed skelnes efter:
- Indbyrdes kampe (point, sejre, målscore, scorede mål)
- Flest samlede sejre
- Bedste samlede målscore
- Flest scorede mål
Er der fuld lighed på alle parametre, spilles en omkamp. Nummer 15 og 16 rykker direkte ned i Første Liga, mens nummer 13 og 14 møder henholdsvis 4- og 3-pladsen fra Første Liga over to opgør. Ved lige resultat gælder udebanemål; derpå forlænget spilletid og eventuelt straffesparkskonkurrence.
Liga, pokal og europæiske pladser
Før suspensionen fra UEFA pr. 28. februar 2022 så fordelingen således ud:
- Mester: direkte til Champions League-gruppespil
- Sølv: Champions League, 3. kval.runde
- 3. & 4. plads: Conference League-kvalifikation
- Pokalmester: Europa League-plads (overgik til 3.-pladsen, hvis pokalvinder sluttede 1-2)
Da russiske klubber aktuelt er udelukket fra europæisk turneringsaktivitet, er disse pladser indefrosset på ubestemt tid.
Limet på udenlandske spillere
Debatten om ”legionærer” går tilbage til 1912, hvor man allerede ville begrænse antallet af engelske spillere. Under Sovjetunionen var udenlandske spillere reelt fraværende, men efter 1992 steg antallet markant. Flere justeringer har fulgt:
- 2005: Maksimalt fem udlændinge på banen samtidigt (5+6-reglen).
- 2006: Lempet til syv udlændinge (7+4).
- 2009: Sænket til seks (6+5), men siden 2012 igen 7+4.
- 2015-20: Maksimalt seks udlændinge på banen.
- Siden 2020/21: 25-mands trup, hvoraf højst otte registrerede udlændinge. Spillere fra EAEU-medlemsstater og det Russisk-Hviderussiske Unionstat tæller ikke som udlændinge.
Klubber og geografi
Siden 1992 har 50 forskellige klubber fra 33 russiske føderale subjekter optrådt på højeste niveau. Hovedstaden dominerer historisk med syv klubber, mens regioner som Krasnodar-kraj har leveret fem. Andre bidragydere spænder fra Primorskij kraj i øst til Kaliningrad oblast i vest.
Deltagere 2025/26
Klub | Hjemsted | Bemærkning |
---|---|---|
CSKA Moskva | Moskva | a |
Spartak Moskva | Moskva | a |
Lokomotiv Moskva | Moskva | a |
Dynamo Moskva | Moskva | |
Zenit Sankt Petersborg | Sankt Petersborg | |
Krasnodar | Krasnodar | |
Rubin Kazan | Kazan | |
Rostov | Rostov-na-Donu | |
Sochi | Sochi | |
Ural | Jekaterinburg | |
Orenburg | Orenburg | |
Fakel Voronezj | Voronezj | |
Akhmat Groznyj | Groznyj | |
Baltika Kaliningrad | Kaliningrad | |
Torpedo Moskva | Moskva | |
Alania Vladikavkaz | Vladikavkaz |
a = Har aldrig forladt den øverste række siden 1992.
Mestre og medaljer
Mesterskabsliste 1992-2025
Sæson | Mester |
---|---|
1992 | Spartak Moskva |
1993 | Spartak Moskva |
1994 | Spartak Moskva |
1995 | Spartak-Alania Vladikavkaz |
1996 | Spartak Moskva |
1997 | Spartak Moskva |
1998 | Spartak Moskva |
1999 | Spartak Moskva |
2000 | Spartak Moskva |
2001 | Spartak Moskva |
2002 | Lokomotiv Moskva |
2003 | CSKA Moskva |
2004 | Lokomotiv Moskva |
2005 | CSKA Moskva |
2006 | CSKA Moskva |
2007 | Zenit Sankt Petersborg |
2008 | Rubin Kazan |
2009 | Rubin Kazan |
2010 | Zenit Sankt Petersborg |
2011/12 | Zenit Sankt Petersborg |
2012/13 | CSKA Moskva |
2013/14 | CSKA Moskva |
2014/15 | Zenit Sankt Petersborg |
2015/16 | CSKA Moskva |
2016/17 | Spartak Moskva |
2017/18 | Lokomotiv Moskva |
2018/19 | Zenit Sankt Petersborg |
2019/20 | Zenit Sankt Petersborg |
2020/21 | Zenit Sankt Petersborg |
2021/22 | Zenit Sankt Petersborg |
2022/23 | Zenit Sankt Petersborg |
2023/24 | Zenit Sankt Petersborg |
2024/25 | Krasnodar |
Samlede titler
- Spartak Moskva – 10
- Zenit Sankt Petersborg – 10
- CSKA Moskva – 6
- Lokomotiv Moskva – 3
- Rubin Kazan – 2
- Krasnodar – 1
- Spartak-Alania Vladikavkaz – 1
Individuelle rekorder
Flest kampe
Pr. 4. maj 2025 topper CSKA-legenden Igor Akinfejev listen med flest optrædener siden 2002-formatet blev introduceret.
Flest mål
Zenits målfarlige angriber Artyom Dzyuba fører topscorerliga-tabellen med det højeste antal mål registreret pr. 2. maj 2025.
Ungdoms- og reserve-liga
Alle Premier League-klubber er forpligtet til at drifte et U21-/reservehold i ”Ungdomsprimærmesterskabet”. Ligaen følger seniorsæsonen, ofte med kampe dagen før førsteholdenes opgør. Holdene degraderes eller rykkes ikke på baggrund af egne resultater, men følger moderklubbens opstigning eller nedrykning.
Visse klubber råder desuden over et tredje, seniororienteret farmhold – eksempelvis Krasnodar-2 i Første Liga – for at sikre spilletid til talenter i et konkurrencedygtigt seniormiljø.
Økonomi og finansielle rammer
Indtægtsstrømmen i russisk fodbold adskiller sig fra de største europæiske ligaer. Ved seneste fulde opgørelse dækkede TV-rettigheder blot 3-4 % af klubbudgetterne. Til sammenligning tegner sponsor- og kommercielle aftaler sig for omkring 44 %. Statsejede virksomheder som Gazprom (Zenit), VTB (Dynamo) og RZD (Lokomotiv) samt regionale myndigheder finansierer en stor del af klubberne, mens private investorer kontrollerer Spartak, Krasnodar og Sochi.
Sæsonen 2023/24 gav ligaen en nettofortjeneste på 47,1 mio. rubler – en stigning på 16,3 mio. i forhold til året før. Omsætningen nåede 714 mio. rubler, hvoraf 656 mio. stammede fra reklame. TV-aftalen med Matč-TV udløser ca. 1,98 mia. rubler årligt; heraf går 500 mio. til selve produktionen.
Titelsponsorater
Periode | Sponsor | Officielt liganavn |
---|---|---|
1995-1997 | Stimorol | Stimorol Mesterskabet i Rusland |
1997-2000 | Pepsi | Pepsi Mesterskabet i Rusland |
2006-2010 | Rosgosstrakh | Rosgosstrakh Premier League |
2011-2015 | Sogaz | Sogaz Premier League |
2015-2018 | Rosgosstrakh | Rosgosstrakh Premier League |
2020-2022 | Tinkoff | Tinkoff Russisk Premier League |
2022- | Mir | Mir Russisk Premier League |
Mediedækning
Regelmæssig TV-transmission startede i 1995 på RTR med et ugentligt live-opgør. Gennem årene har yderligere kanaler som ORT, NTV, REN-TV, Sport-kanalerne under VGTRK og ”Match!”-subholdingen overtaget rettighederne. Siden 2006 har alle kampe været tilgængelige via betalingskanalen ”Match Premier” (tidligere ”Naš Futbol”), mens enkelte opgør udvælges til gratis visning på Matč-TV.
Internationalt sender ligaen globalt via YouTube-kanaler med betalingsabonnement: ét niveau med to engelsksprogede kampe pr. runde (USD 2,99) og ét med adgang til alle otte kampe (USD 4,99). Derudover kædes Super Cup-opgøret ofte gratis sammen med dette feed.
Stadioninfrastruktur
VM 2018 fungerede som katalysator for en omfangsrig stadionmodernisering. 11 arenaer blev opført eller kraftigt renoveret og lever op til FIFA-krav om overdækkede tribuner, VIP-faciliteter og naturligt græs. Blandt højdepunkterne er:
- Gazprom Arena – Sankt Petersborg, med udtrækkeligt græstæppe.
- Luzjniki – Moskva, nationalstadion og VM-finalearena.
- Ak Bars Arena – Kazan, integrerede medieskærme.
- Solidarnost Samara Arena – karakteristisk kuppel på 300 m i diameter.
- Volgograd Arena – landets største kabelophængte tagkonstruktion.
Tilskuerinteresse
Det hidtil bedste tilskuersnit blev målt i 2018/19-sæsonen med 16 817 pr. kamp. De seneste fem år har tallet ligget over 12 000, senest 12 155 i 2024/25, hvilket markerer en positiv udvikling på trods af sportslige og geopolitiske udfordringer.
Perspektiver og udfordringer
Fremtiden for Premier League afhænger af flere faktorer: genoptagelse af europæisk deltagelse, fastholdelse af sponsorindtægter, videreudvikling af talentudviklingssystemet og fortsat modernisering af klubdrift. Ligaens beslutningstagere balancerer mellem behovet for international konkurrence og en indenrigsøkonomi, der i høj grad er afhængig af statslige eller semi-statslige bidrag.
Tilskuerloyalitet, massiv stadioninfrastruktur og store tv-markeder giver et solidt fundament. Omvendt gør det nuværende internationale opholdstegn det vanskeligt at måle sig sportsligt og økonomisk med de største europæiske ligaer. Uanset udfordringer står Premier League i Rusland i dag som kulminationen på mere end hundrede års fodboldhistorie – og som samlingspunkt for millioner af russiske fans hver weekend.
Se også
- Kampen om Ruslandsmesterskabet (Russisk Cup)
- Første Liga (nestøverste niveau)
- Ungdomsfodboldligaen
- Sovjetisk Topliga
- Russiske fodboldrekorder