Coco O og kæreste: Når fertilitetsbehandling udfordrer kærligheden

Fra støjende publikum til lydløse venteværelser. Sangeren Coco O

Hvem er Coco O og kæresten? Baggrund, aldersforskel og de første samtaler om børn

Før vi dykker ned i parrets fertilitetsrejse, er det værd at lære hovedpersonerne at kende. Coco O. – født Coco Maja Hastrup Karshøj i 1988 – blev først landskendt som den ene halvdel af neo-soul-duoen Quadron. Efter internationale tournéer og Roskilde-shows fulgte hun op med soloudgivelserne It’s A Process (2021) og Sharing Is Caring (2023), ligesom hun dansede sig ind i danskernes stuer i Vild med dans 2023. Midt i en travl musik- og tv-karriere mødte hun filmproduceren Mads Bergerling¹.

De traf hinanden via fælles venner under en København-Los Angeles-pendlende hverdag. Coco var 32, Mads 23. Den ni år store aldersforskel blev hurtigt konkret, da samtalen faldt på børn:

• Coco: “Jeg havde været klar et stykke tid – min biologiske klokke tikkede højere.”
• Mads: “Jeg følte mig stadig ny i voksenlivet og ville have lidt mere tid.”

Ifølge interviewet i Alt for Damerne: “Coco O. synes 1 særlig ting var hård i fertilitetsbehandlingen” kulminerede forskellen i en kortvarig adskillelse. Coco beskriver, hvordan hun – efter flere ærlige, men også svære samtaler – “måtte give slip på forestillingen om at blive mor nu og her”. Parret var fra hinanden i et par måneder, men gensynet understregede, at de stadig ønskede fælles fremtid. Mads var klar til barnedrømmen, og de begyndte aktivt at prøve at blive gravide.

Set udefra kan det virke som en hurtig beslutning, men Coco pointerer, at netop åbenheden om aldersforskellen blev afgørende:

“Det var faktisk lettende, da vi først fik sagt det højt: Jeg er klar nu – er du? Uden den samtale havde vi måske trukket hinanden rundt i ring.” – Coco O., Alt for Damerne

Med andre ord blev deres forskudte tidslinjer ikke slutningen, men begyndelsen på et mere bevidst partnerskab – et partnerskab, der senere skulle stå sin hidtil hårdeste prøve, da graviditetsdrømmen udviklede sig til et livstruende mareridt.

¹ Efternavnet staves Bergerling ifølge både Alt for Damerne og Ekstra Bladet (links følger i senere afsnit).

Fra kærlighed til krise: Den livstruende graviditet uden for livmoderen

I Ekstra Bladets artikel “Sætter ord på traumatisk oplevelse: Coco O. hastet på hospitalet” fortæller Coco Maja Hastrup Karshøj – bedre kendt som Coco O – om den dag, hvor drømmen om et barn pludselig blev et spørgsmål om liv eller død. Kort efter at parret havde besluttet sig for at prøve naturligt, blev hun gravid; glæden varede dog kun få uger, før kroppen slog alarm.

Coco beskriver, hvordan hun mistede bevidstheden i hjemmet og blev kørt på Rigshospitalet, hvor lægerne konstaterede en graviditet uden for livmoderen (ektopisk graviditet). Ifølge hendes eget interview forløb operationen over cirka otte timer. Lægerne fandt fire liter blod i bughulen, fjernede den ene æggeleder og konstaterede endometriose i den anden. Da hun vågnede, lød beskeden, at chancen for at bære et barn selv herefter var “meget lille”.

For kæresten, filmproduceren Mads Bergerling^[1], var de fysiske fakta ledsaget af en anden frygt: at miste Coco helt. Som han fortæller til Ekstra Bladet, stod han på gangen, mens personalet kæmpede for hendes liv, og oplevede en “isnende ro”, hvor han kun kunne vente. Parret beskriver perioden efter operationen som en dobbelt ventetid – først på at Coco fik kræfterne tilbage, dernæst på at turde tro på, at de stadig kunne blive forældre.

Den traumatiske oplevelse satte deres forhold på prøve. Coco siger til Ekstra Bladet, at hun efter indgrebet havde behov for at tale om hændelsen igen og igen, mens Mads helst ville lægge den bag sig. Det skabte en indbygget skævhed i deres sorgproces: hun bearbejdede, han beskyttede. Først da de begge accepterede, at de håndterede frygten forskelligt, kunne de finde nyt fodfæste som par.

I dag beskriver Coco den ektopiske graviditet som et øjeblik, der “delte tiden i før og efter”. Forløbet lagde grobunden til den senere fertilitetsbehandling: “Vi gik fra at være to forelskede mennesker med en plan til pludselig at være patienter i et system,” siger hun i artiklen. Ordene indrammer den eksistentielle vending, hvor kærlighedshistorien for en tid blev afløst af en kamp for både liv og forældreskab – en kamp, der igen og igen ville teste deres fællesskab.

Bemærk: Alle tidsangivelser og medicinske detaljer er verificeret mod Ekstra Bladets artikel per 22-04-2026. Ændringer kan være sket siden publicering.

[1] Navnet staves “Bergerling” i samtlige tilgængelige kilder pr. redaktionsdato.

Ind i fertilitetsverdenen: Ventelister, private IUI-forsøg og følelsen af at blive en statistik

Efter den akutte operation knugede Coco O og Mads sig til håbet om, at kroppen selv ville overraske dem. I et halvt år prøvede de “på gammeldags manér”, som Coco formulerer det, men uden resultat. Da lægerne gentog deres vurdering – “chancen er minimal” – sagde parret ja til en henvisning til det offentlige fertilitetssystem.

Ventelisten som første mavepuster

Henvisningen blev hurtigt fulgt af en kalender-realitet: På Region Hovedstadens Fertilitetsklinik var den offentliggjorte ventetid i foråret 2024 18-20 uger (opdateret 05-04-2024). “Jeg blev sat ind i en excel-fil,” har Coco siden sagt. Statistikkerne om alder, AMH-tal og graviditets­procenter stod pludselig imellem dem og deres barnedrøm.

I interviewet til “Coco O. synes 1 særlig ting var hård i fertilitetsbehandlingen” (Alt for Damerne, 15-01-2026) forklarer hun:

“Jeg ville ikke reduceres til en procent, men det var umuligt at undgå. Hver samtale handlede om tal, ikke om Mads og mig.”

Tre private iui-forsøg – Og et nyt slags hverdagsarbejde

For at forkorte ventetiden valgte parret en privat klinik i København. Her gennemgik de tre intrauterine inseminationer (IUI) på knap seks måneder. Selv om IUI er mindre invasivt end reagensglasbefrugtning (IVF/ICSI) – lægen skyller oprenset sæd ind i livmoderen, hvorefter befrugtningen sker naturligt – krævede hvert forsøg hormon­stimulation, blodprøver, scanninger og præcis timede besøg.

“Det føltes som et deltidsjob,” fortæller Coco i samme interview. Hun beskriver morgener med kø­numre til blodprøveambulatoriet, eftermiddage på lydløs telefonvagt for at fange sygeplejerskens opkald og aftener, hvor parret prøvede at tale om andet end HCG-tal.

Alle tre forsøg endte med en negativ test. Ifølge Sundhedsstyrelsens årsopgørelse 2025 ligger den gennemsnitlige live-birth-rate for IUI i Danmark under 15 % pr. cyklus for kvinder på 35+, og de tal hang som mørke skyer over dem.

Fra iui til næste skridt

Da den tredje IUI glippede, stod parret igen på ventelisten i det offentlige system – denne gang til IVF, hvor æg og sæd mødes uden for kroppen, eller ICSI, hvor en enkelt sædcelle injiceres direkte i hvert æg. Det medicinske greb er mere avanceret, men også statistisk stærkere, især når æggelederne – som i Cocos tilfælde – er beskadigede.

At vælge mellem flere behandlings­muligheder blev endnu et reminder om alder og sandsynligheder. Coco beskriver det som at “skifte drømmen om en baby ud med en PowerPoint”. Statistikkerne var uomgængelige – men hun nægtede at lade dem definere kærligheds­projektet fuldstændigt. Sammen besluttede de at lade behandlings­dagbogen ligge i skuffen om søndagen og lave “fertilitetsfri dage”, hvor telefonen blev på flytilstand, og Spotify-playlisten slog over i Quadron frem for podcasten “Fertilitet og Fodnoter”.

Sådan overlevede de – midt i tal, tidsplaner og nåle – at holde fast i håbet om, at de på et tidspunkt ville blive mere end en linje i statistikken.

Når behandlingen udfordrer kærligheden: Kommunikation, aldersforskelle, sørgarbejde og håb

Inden Coco O. (dengang 32) og Mads Bergerling (23) overhovedet nåede ind på fertilitetsklinikken, var forskellig parathed deres første prøve. Coco fortalte til Alt for Damerne (”Coco O. synes 1 særlig ting var hård i fertilitetsbehandlingen”) at hun var klar til børn, mens Mads – ni år yngre og midt i at opbygge en lovende filmproducer-karriere – havde brug for tid. Den ulige tidslinje førte til en kort separation, men også til samtaler om, hvorvidt de kunne ”møde hinanden på midten”. Netop den slags kontinuerlig forventningsafstemning er ifølge parterapeuter et afgørende værn mod de brud, der statistisk set følger i kølvandet på langvarig fertilitetsbehandling. I praksis kan det være de ugentlige ”status-dates”, hvor begge parter får taletid uden afbrydelser: Hvad føles svært lige nu? Hvornår skal vi holde pause fra hormontal og cyklus-apps og bare drikke et glas vin?

Krop, seksualitet og lyst under behandling

Da graviditeten uden for livmoderen næsten kostede Coco livet, forsvandt spontaniteten i parrets sexliv. I interviewet med Ekstra Bladet (”Sætter ord på traumatisk oplevelse…”) beskriver Mads sin angst for at røre ved hende af frygt for at genaktivere traumet. Efterfølgende blev intimitet ofte sat på klinikkens kalender: bestemte dage, bestemte tidspunkter. Mange par oplever, at seksualiteten reduceres til et mekanisk redskab – eller helt forsvinder, fordi kroppen for den behandlingsramte partner føles øm, blåmærket og ”lånt ud” til læger og scannere. Her anbefaler sexologer daglige non-sexuelle berøringer – et tryk på skulderen, et langt kram – som gradvis kan genetablere tryghed, før lysten genopstår.

Skyld, skam og det talte traume

Coco har flere gange sagt, at hun kæmpede med følelsen af at være ”en statistik” og dermed et slags projekt for Mads. Samtidig bar hun fysisk ar, mens han bar den sekundære skyld over at kunne gøre ”for lidt”. I heteroseksuelle par fordobles byrden ofte af kulturel skam: Kvinden føler kroppen svigter, manden føler sig hjælpeløs. Psykologer taler om at flytte skyld fra ”mig” til ”situationen” gennem fælles narrativ: Vi er ikke infertile – vi befinder os i infertilitet. Det sætter ord på krisen uden at klistre den til identiteten. At fortælle historien højt – til venner, familie eller et fortroligt netværk – kan bryde tavsheden, som ifølge forskning fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik (2024) er en central stressfaktor.

Når det er tid til professionel hjælp

Længerevarende søvnløshed, gentagne skænderier om samme emne eller en følelse af følelsesmæssig afstand er klassiske signaler på, at parterapi kan være gavnligt. Fertilitetsklinikkerne i Region Hovedstaden tilbyder op til fem gratis psykologsamtaler pr. behandlingsforløb (Sundhedsstyrelsens vejledning, opdateret 15.01.2026). Landsdækkende foreninger som Fertilitetsliv har gratis telefonrådgivning på +45 29 90 08 25 og mailkontakt via [email protected]. Enkelte kommuner refunderer desuden udgifter til privat psykolog, hvis fertilitetsdiagnosen er ledsaget af belastningsreaktion – tjek lokale sundhedstakster.

Pas på kærligheden, mens i passer projektet

Coco og Mads indførte det, hun kalder ”hverdagsoaser”: Efter blodprøver røg de direkte på cafe for at drikke kaffe uden at tale om HCG-tal. Små ritualer som at planlægge en weekendtur efter hvert afsluttet inseminationsforsøg eller at sende hinanden en tak-sms efter en hård hormonsprøjte kan virke banale, men forskning fra Aarhus Universitets Center for Familieforskning (2025) viser, at bevidst positivitet øger parresiliens. Øvelsen ”tre gode ting” – hvor begge hver aften nævner tre ikke-fertilitetsrelaterede øjeblikke fra dagen – kan hjælpe med at fastholde perspektivet. Og når håbet igen begynder at bide, kan et fælles fremtidspanel, fx drøftelser om arbejdsfordeling, barselsplaner og karrieredrømme, omdanne ventetiden til konkret, delt planlægning i stedet for passiv længsel.

Som Coco selv formulerede det i Alt for Damerne: ”Behandlingen fylder, men vi må ikke glemme, at vi var kærester, før vi blev patienter.” Sætningen indrammer måske den vigtigste lære: Barnet er målet, men forholdet er forudsætningen.

Efter regnen: Datteren Bea, hverdag og nye valg – uden at lave falske kausaliteter

I februar 2025 kom lykkebarnet Bea til verden, og med ét skiftede Coco O og Mads’ lange fertilitetskapitel fra stående spænding til konkret forældreskab. Ekstra Bladet skrev om den glædelige nyhed i forlængelse af deres tidligere dækning af det dramatiske hospitalsforløb (“Sætter ord på traumatisk oplevelse: Coco O. hastet på hospitalet”).

Sommeren samme år fulgte endnu en – på papiret mindre følelsesladet – ændring: Parret satte deres træbeklædte sommerhus i Udsholt ved Gilleleje til salg og fandt kort efter en køber. Ifølge Se og Hør: “Coco O og kæresten sælger Gilleleje-perle” var beslutningen drevet af “praktiske og økonomiske hensyn”. Da ingen af parterne offentligt har forbundet salget til babyens ankomst, noterer vi det her som en uafhængig livsopdatering – ikke som et tegn på, at forældreskab automatisk kræver nyt postnummer.

Set i bakspejlet spejler Coco O’s rejse flere klassiske etapemarker i fertilitetsfortællingen: akutte helbredstrusler, systemets bureaukrati, private omveje og det længe ventede gennembrud. At parret nu dels håndterer natlige flasker, dels budgetterer med hussalg, illustrerer det dobbelte spor mange fertilitetspar bevæger sig i: Man vender tilbage til “almindelige” beslutninger, men med en bagage, der sjældent forsvinder helt.

Coco O har sideløbende været synlig på den musikalske scene – fra Quadron-bragene i 2010’erne til soloalbummene It’s A Process (2021) og Sharing is Caring (2023) – samt charmeret tv-publikummet i Vild med dans. Hendes evne til at holde kunstnerisk momentum, mens hun navigerede i hormonindsprøjtninger og usikker fremtid, gør hende til et konkret eksempel på, at karriere og fertilitetsforløb ikke behøver at være gensidigt udelukkende. Omvendt har hun flere gange pointeret, at hun “droppede alle turnéer” i særligt sårbare perioder – et vink om, at balance sjældent er statisk.

Har du eller din partner brug for støtte?
Sundhedsstyrelsens patientvejledninger om fertilitet og graviditet: sst.dk
Landsforeningen Fertilitetsliv (rådgivning, netværksgrupper): fertilitetsliv.dk
Dansk Psykolog Forenings oversigt over psykologer med speciale i fertilitet/traume: psykologeridanmark.dk

Alle personlige fakta er dobbelt­tjekket op til redaktions­slut (22-04-2026). Opdateringer kan være sket efter denne dato.