
CSKA Moskva
Grundlagt: 1911
Liga: Premier League
Placering: #8
Hjemmebane
VEB Arena
3-ya Peschanaya ul., Moskva
Kapacitet: 30000
Overflade: Græs

CSKA Moskva Kampe
Her kan du se kampprogrammet for CSKA Moskva i år.
CSKA MoskvaKommende Kampe
Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


CSKA MoskvaFærdigspillede Kampe
Runde 2


Runde 1


CSKA Moskva Stillinger
Her kan du se CSKA Moskvas Premier League stilling. CSKA Moskva ligger lige nu på 8 plads i Premier League stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
3 | 3 | 0 | 0 | 8 | 3 | 5 | 9 |
|
2 |
![]() |
3 | 2 | 1 | 0 | 7 | 2 | 5 | 7 |
|
3 |
![]() |
3 | 2 | 0 | 1 | 5 | 2 | 3 | 6 |
|
4 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 5 | 1 | 4 | 4 |
|
5 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 1 | 3 | 4 |
|
6 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 2 | 2 | 4 |
|
7 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 4 | 3 | 1 | 4 |
|
8 |
![]() |
2 | 1 | 1 | 0 | 2 | 1 | 1 | 4 |
|
9 |
![]() |
3 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 0 | 4 |
|
10 |
![]() |
2 | 1 | 0 | 1 | 1 | 3 | -2 | 3 |
|
11 |
![]() |
2 | 0 | 2 | 0 | 1 | 1 | 0 | 2 |
|
12 |
![]() |
2 | 0 | 1 | 1 | 1 | 2 | -1 | 1 |
|
13 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 1 | 4 | -3 | 0 |
|
14 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 7 | -5 | 0 |
|
15 |
![]() |
3 | 0 | 0 | 3 | 2 | 8 | -6 | 0 |
|
16 |
![]() |
2 | 0 | 0 | 2 | 0 | 7 | -7 | 0 |
|
CSKA Moskva Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 28 spillere på CSKA Moskvas hold i 25/26, til både Premier League og andre turneringer som CSKA Moskva er med i:

I. Akinfeev
Goalkeeper
Trøje #35
V. Torop
Goalkeeper
Trøje #49
Egor Besaev
Goalkeeper
Trøje #85
Nikolay Barovskiy
Goalkeeper
Trøje #99
D. Krugovoy
Defender
Trøje #3
Willyan Rocha
Defender
Trøje #4
Khellven Khellven
Defender
Trøje #13
M. Gajić
Defender
Trøje #22
Dzhamalutdin Abdulkadyrov
Defender
Trøje #23
Moisés Moisés
Defender
Trøje #27
M. Ryadno
Defender
Trøje #68
I. Diveev
Defender
Trøje #78
M. Lukin
Defender
Trøje #90
M. Mukhin
Midfielder
Trøje #6
I. Oblyakov
Midfielder
Trøje #10
K. Glebov
Midfielder
Trøje #17
Rodrigo Villagra
Midfielder
Trøje #18
A. Fayzullaev
Midfielder
Trøje #21
M. Kislyak
Midfielder
Trøje #31
Matheus Nascimento
Midfielder
Trøje #47
A. Bandikyan
Midfielder
Trøje #52
A. Ponomarchuk
Midfielder
Trøje #87
A. Shumanskiy
Attacker
Trøje #8
Alerrandro Souza
Attacker
Trøje #9
T. Musaev
Attacker
Trøje #11
S. Koïta
Attacker
Trøje #20
V. Yakovlev
Attacker
Trøje #46
A. Serikov
Attacker
Trøje #88CSKA Moskva Historie og Info
CSKA Moskva er et af de mest markante fænomener i russisk og tidligere sovjetisk fodbold. Klubben har sine rødder helt tilbage til 1911, hvor den opstod som en lille fodboldsektion under Moskvas amatørskiforening, men udviklede sig siden til en institution med landsdækkende og – i nyere tid – international gennemslagskraft. Igennem mere end hundrede år har klubben under skiftende politiske systemer, økonomiske vilkår og sportslige trends formået både at forny sig og at fastholde en stærk identitet, der knytter sig til hæderkronede traditioner, disciplin og en ubøjelig vilje til succes.
Med 13 nationale mesterskaber (7 i USSR-æraen og 6 i det russiske mesterskab), 14 nationale pokaler, 8 russiske Supercups og – som kronen på værket – triumfen i UEFA-Cupen 2004/05, er CSKA Moskva den mest vindende fodboldklub i det postsovjetiske Rusland og den første fra landet, der har kunnet løfte et europæisk trofæ. Særligt perioderne umiddelbart efter Anden Verdenskrig, i begyndelsen af 2000’erne og midten af 2010’erne står som guldaldre i klubbens historie.
CSKA er vokset ud af det militære sportssystem under Sovjetunionen; navnet står i dag for «Centralnij Sportivnij Klub Armii» – Centralklubben for Hærens Sport. Koblingen til hæren er i det moderne Rusland formelt afviklet, men dens præg lever videre i kultur, farver og ikke mindst i kaldenavnet ”Koni” – hestene – som spiller både på det historiske stadionområde og på den sejhed, som kendetegner klubbens selvforståelse.
Klubbens navne gennem tiden
Periode | Officielt klubnavn | Forkortelse |
---|---|---|
1911–1922 | Общество любителей лыжного спорта (Amatørernes Skisportsforening) | ОЛЛС / OLLS |
1923–1927 | Опытно-Показательная Площадка Всеобуча | ОППВ / OPPV |
1928–1950 | Центральный Дом Красной Армии | ЦДКА / CDKA |
1951–1956 | Центральный Дом Советской Армии | ЦДСА / CDSA |
1957–1959 | Центральный Спортивный Клуб Министерства Обороны | ЦСК МО / CSK-MO |
1960–1994 | Центральный Спортивный Клуб Армии | ЦСКА / CSKA |
1994– | Профессиональный Футбольный Клуб ЦСКА | ПФК ЦСКА / PFC CSKA |
Historisk kronologi
1911–1935 – Fra skisportsforening til byens førende “armehold”
Klubbens officielle fødselsdag regnes som august 1911, hvor OLLS’ fodboldsektion spillede sin første registrerede kamp og allerede året efter vandt indpas i Moskvas lokale turneringer. I 1917 blev OLLS mester i den såkaldte Musi-Cup og rykkede op i Moskvas øverste klasse. Den politiske omvæltning i 1920’erne medførte total omstrukturering af hele Sovjetunionens idræt, og OLLS blev i 1923 integreret i den militære organisation ОППВ. Her begyndte den bevidste kobling mellem fodbold og militær fysisk træning, som fremover blev klubbens særkende.
1936–1952 – “Komandá Lejtenantov” og den første store guldalder
Med indførelsen af en samlet sovjetisk ligastruktur i 1936 blev klubben – nu som CDKA – fast deltager i Klasse A. De første sæsoner bød på udsving, men takket være talentrekruttering via værnepligtssystemet – navnkundigt symboliseret ved angriberen Grigorij Fedotov – voksede en slagkraftig trup frem. Efter krigen slog klubben for alvor igennem: mesterskab i 1946, 1947 og 1948, sidstnævnte sæson med “The Double”. Samtidig opstod tilnavnet “Lieutenant-holdet”, da hele 16 spillere opnåede menige officerstitler under krigen. Perioden kulminerede med endnu en double i 1951, inden den politisk motiverede opløsning i 1952 som straf for den sovjetiske OL-fiasko mod Jugoslavien.
1953–1970 – Genopbygning, cuptriumfer og den sene sovjetiske titel
CDSA blev genskabt i 1954 og vandt hurtigt pokalen (1955), men havde i ligaen svært ved at leve op til fortidens dominans. Klubben gennemlevede trænerskift, eksperimenter med formationer og navneændringer, men oplevede også profiler som Vladimir Fedotov, Alberts Šesterņovs og Valerij Voronin. Resultatmæssigt var periodens højdepunkt mesterskabet i 1970 efter de berømte to “guldkampe” i Tashkent mod Dynamo Moskva. Triumfen brød en næsten 20-årig titelpause og sikrede CSKA adgang til Europas Mesterholdsturnering for første gang.
1971–1991 – Tyve år uden guld, men med ikoniske profiler og dramatik
1970’ernes og 80’ernes CSKA er synonymt med både økonomisk krise og sportslig ustabilitet. Nedrykninger i 1984 og 1987 satte klubpræget, men hver gang lykkedes det at vende hurtigt tilbage – kulminerende med et sensationelt “sovjetisk sidste guld” og pokaltitel i 1991. Bag succesen stod en ny generation anført af træner Pavel Sadyrin, målmand Dmitrij Charin og kreative kræfter som Igor Korneev. Samme år slog CSKA Galatasaray i Europas Mesterhold, eliminerede FC Barcelona i en legendarisk kamp på Camp Nou og deltog i Champions League-gruppespillet 1992/93 – et værdigt farvel til sovjetisk fodboldæra.
1992–2000 – Tilpasning til den nye russiske virkelighed
I det nystiftede russiske mesterskab var CSKA fra begyndelsen fast i top-6, men først i 1998 lykkedes det at erobre sølv og året efter bronze. Klubben nåede to tabte pokalfinaler (1993, 1994) og markerede sig europæisk med sensationel knockout af FC Barcelona i Champions League-kvalifikationen 1992. Økonomisk var perioden konfliktfyldt: ejerstrukturer blev omlagt, og i 1998 overtog forretningsmanden Sjachrudi Dadachanov præsidentposten. På banen voksede navne som Sergej Semak, Dmitrij Chokhlov og Vladislav Radimov frem, mens unge Igor Akinfeev debuterede i 2002.
2001–2008 – Gazzaevs æra, europæisk pokal og russisk storhedstid
Med Evgenij Giner som ny præsident (2001) og Valerij Gazzaev tilbage som cheftræner (2002) indledtes en guldalder. Allerede i 2003 kom klubbens første russiske mesterskab, og i 2005 blev CSKA historisk som første russiske vinder af et europæisk trofæ: UEFA-Cupen, efter en finale i Lissabon mod Sporting CP (3-1). Samme sæson blev der også sikret både liga og pokal i Rusland – den perfekte “triple”. Tiden bragte profiler som Vágner Love, Daniel Carvalho, Dudu, Sergej Ignasjevitj og tvillingebrødrene Aleksej og Vasilij Berezutski. I 2006 gentog klubben nationalt double, og yderligere guld kom i 2013, 2014 og 2016.
2009–2018 – Fra stabilitet over finanskrise til strukturelle forandringer
Efter Gazzaev fulgte en periode med hyppige trænerskift (Zico, Juande Ramos) før Leonid Slutski fra 2009 til 2016 atter skabte kontinuitet. Under Slutski nåede CSKA Champions League-kvartfinale (2010) og hentede tre russiske mesterskaber. Samtidig var klubben blandt grundlæggerne af den europæiske kluborganisation ECA (2008). I 2016 flyttede førsteholdet ind på nybyggede VEB Arena. 2019 bragte en betydelig ejerskabsændring, da statslige VEB.RF konverterede klubgælden og overtog over 75 % af aktierne.
2018– – Generationsskifte, ny ledelse og løbende sportslig genopbygning
Eks-profilerne Aleksej og Vasilij Berezutski samt Sergej Ignasjevitj lagde støvlerne, og nøglespillere som Aleksandr Golovin blev solgt til udlandet. I stedet investerede CSKA i yngre kræfter (Nikola Vlašić, Arnór Sigurdsson, Ilzat Akhmetov). Viktor Goncharenko styrede holdet til sølv i 2018 og til kvartfinalen i Europa League 2021, inden trænerposten gik videre til Ivica Olić, Aleksej Berezutski og fra 2022 Vladimir Fedotov. Under Fedotov har klubben genvundet pokalen (2023) og spillet sig tilbage i top-3.
Trofæer og æresbevisninger
- 13 nationale mesterskaber: 7 USSR (1946, 1947, 1948, 1950, 1951, 1970, 1991) + 6 russiske (2003, 2005, 2006, 2012/13, 2013/14, 2015/16).
- 14 nationale pokaler: 5 sovjetiske (1945, 1948, 1951, 1955, 1990/91) + 9 russiske (2001/02, 2004/05, 2005/06, 2007/08, 2008/09, 2010/11, 2012/13, 2022/23, 2024/25).
- 8 russiske Supercups: 2004, 2006, 2007, 2009, 2013, 2014, 2018, 2025.
- 1 europæisk titel: UEFA-Cupen 2004/05.
Internationale meritter
CSKA blev i 2005 første russiske klub til at løfte et europæisk trofæ. Forløbet i foråret 2005 omfattede sejre over Benfica, Partizan, Auxerre og Parma, kulminerende i finalen mod Sporting CP, hvor Alexej Berezutski, Jurij Žirkov og Vágner Love vendte et 0-1-underlag til sejr 3-1 på modstanderens hjemmebane. Siden er klubben nået til kvartfinale i Champions League (2010) og til kvartfinaler i Europa League (2018, 2024). CSKA har ligeledes slået europæiske giganter som FC Barcelona (1992), Real Madrid (2018 – både hjemme og ude) og Manchester City (2014).
Klubbens farver, emblem og maskot
Oprindeligt optrådte OLLS i mørkeblå trøjer og hvide shorts. I 1939 slog de nu klassiske farver igennem: rød trøje og blå shorts – et visuelt bindeled til hærens røde stjerne og til de blå feltuniformelementer. I 2008 introducerede klubben maskotten “Konj” – en animeret rød-blå hingst – som i dag pryder merchandise og ledsager holdet ved hjemmekampe. Trøjesponsorer har gennem årene inkluderet Reebok, Adidas, Umbro og senest Joma, mens Aëroflot, Rossijskije Seti og ICS-Holding har figureret som hovedsponsorer.
Stadioner
Peskjanoj & LFK-æraen
Fra 1930’erne til begyndelsen af 2000’erne skiftede CSKA mellem flere moskovitiske anlæg: Lev Jashins hjemmebane Dynamo, Luzjniki, Lokomotiv-banen i Cherkizovo og ikke mindst eget anlæg på Peskjanoj (opkaldt efter klublegenden Grigorij Fedotov).
VEB Arena
Efter årtiers planer og et byggelån på omkring 280 mio. USD blev det nye stadion indviet 10. september 2016 med 3-0 over Terek Groznyj. Kapaciteten er ca. 30 000 tilskuere, og komplekset rummer klubmuseum, akademi og forretningscenter med et 38 etager højt tårn formet som et hjørneflag. VEB.RF overtog senere hovedparten af aktierne i stadionprojektet som led i konverteringen af klubbens gæld.
Organisation, ejerskab og økonomi
Ejerstruktur
Efter Sovjetunionens opløsning blev CSKA gradvist privatiseret. I 2012 afhændede Forsvarsministeriet de sidste 24,94 % til holdingselskabet Bluecastle, og i december 2019 overtog statslige VEB.RF 75 % af aktierne som led i omstruktureringen af stadionlånet. Den daglige ledelse ligger fortsat hos president Evgenij Giner, mens bl.a. Maksim Oresjkin (VEB.RF) er bestyrelsesformand.
Budgetudvikling
Sæson | Budget (USD mio.) | Resultat |
---|---|---|
2007 | 51,4 | Overskud 82,5 mio. RUB |
2009 | ca. 50 | Underskud dækket af aktionærer |
2011 | 75,7 | Overskud 1,96 mio. USD |
2018 | ca. 65 | – |
Sponsorer
- 2004–2006: Sibneft (54 mio. USD over 3 år)
- 2006–2008: VTB
- 2009–2012: Aëroflot
- 2010–2011: Bashneft
- 2013–2023: Rossijskije Seti (4,2 mia. RUB)
- Fra 2020: ICS-Holding (2-årig aftale, 1 mia. RUB)
Spillere og rekorder
Trupnumre og kaptajner
- Nummer 12 er reserveret til fansene som “12. mand”.
- Nummer 16 er permanent pensioneret til minde om målmand Sergej Perkhun (død 2001).
- Langvarige anførere inkluderer Alberts Šesterņovs, Sergej Semak, Igor Akinfeev og Mario Fernandes.
Legendeliste (100+ kampe)
Spiller | Perioder | Kampe* | Mål* |
---|---|---|---|
Igor Akinfeev | 2003– | 700+ | 0 |
Vasilij Berezutski | 2002–2018 | 600+ | 11 |
Aleksej Berezutski | 2001–2018 | 500+ | 8 |
Sergej Ignasjevitj | 2004–2018 | 480+ | 34 |
Vágner Love | 2004–2011, 2013 | 244 | 117 |
Grigorij Fedotov | 1938–1949 | – | 124 |
Seydou Doumbia | 2010–2015, 2015–2016 (arr.) | 150 | 95 |
*Opgjort på tværs af officielle turneringer. Tallene bygger på de i kilderne nævnte totals; komplette opdaterede registre føres af klubarkivet.
Rekorder
- Flest officielle kampe: Igor Akinfeev (700+)
- Flest mål i alle turneringer: Vágner Love (117)
- Flest clean sheets: Igor Akinfeev – passerede Lev Jasjin med 204 “nul-kampe”.
- Største ligasejr: 10-2 mod Šinnik Jaroslavl (1964).
- Længste sejrsrække i russisk liga: 13 kampe (2014/15).
Trænere gennem tiderne (udvalg)
Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
---|---|---|
1936–1944 | Grigorij Pinatjov † | Første ligachef |
1944–1952 | Boris Arkadjev | 3 mesterskaber, 2 pokaler |
1970 | Valentin Nikolaev | Sovjetmester |
2002–2003, 2004–2008 | Valerij Gazzaev | UEFA-Cup, 3 mesterskaber |
2009–2016 | Leonid Slutski | 3 mesterskaber, CL-kvartfinale |
2016–2020 | Viktor Goncharenko | Sølv 2017, Pokal 2023 (som sportschef) |
2022– | Vladimir Fedotov | Pokal 2023, liga-sølv 2023 |
Ungdoms- og kvindefodbold
Mladjosjnaja komanda (U-21)
CSKA’s U-21-hold har vundet det russiske ungdomsmesterskab fire gange siden 2019 og har fostret profiler som Alan Dzagojev, Aleksandr Golovin og Fyodor Chalov. Holdet deltager jævnligt i UEFA Youth League, hvor bedste resultat er en kvartfinale mod Benfica i 2016/17.
Kvindeholdet
Det kvindelige CSKA-hold blev reetableret i 2016 og integreret i klubben i 2017. Med pokaltriumf samme år og to russiske mesterskaber (2019, 2020) markerede de sig straks som en af landets stærkeste kvindeklubber og fik debut i UEFA Women’s Champions League.
Fans, kultur og rivaliseringer
Støttebase
Analyseinstituttet Sport+Markt estimerede i 2009, at CSKA havde omkring 11 mio. tilhængere – den 12. største fangruppe i Europa og næststørst i Rusland efter Spartak. Klubben har siden 1980’erne haft en officiel fan-organisation, Klub Ljubitelej Sporta (KLS), der koordinerer tifoer, rejser og sociale projekter.
Performerence og tifokultur
CSKA-fans er kendt for omfattende bannere, pyro-shows og højlydte choruser, som kulminerede i 2000’ernes landsdækkende tv-kampe. Nummer 12 er formelt reserveret til supporterne, og maskotten “Konj” ledsager holdet på VEB Arena, hvor publikumskapaciteten sjældent står ubrugt.
Rivaler og venskaber
- Primærrival: Spartak Moskva – “det store moskovitiske derby”.
- Andre historiske rivaler: Dynamo Moskva, Zenit Skt. Petersborg og Lokomotiv Moskva.
- Venner: Dynamo Moskva-fans, Partizan Beograd, PAOK Saloniki, Widzew Łódź.
Fanrelaterede hændelser
Ignorerer man løbende bøder for pyro, var én af de mest omtalte episoder masseslagsmålet og de 1 436 ødelagte sæder ved derbyet i april 2001 mod Spartak. I november 2021 blev over 50 fans arresteret efter store pyro-aktioner og pitch-invasion mod Zenit.
Statistik
EUFA-koefficient (pr. september 2023)
CSKA ligger i top-50 i Europa, trods fraværet af europæiske kampe siden 2022-sanktionerne.
Indbyrdes balance mod europæiske giganter (sejre udeladt)
Modstander | V | U | T | Seneste sejr |
---|---|---|---|---|
Real Madrid | 2 | 0 | 2 | Dec 2018 (3-0 i Madrid) |
FC Barcelona | 1 | 1 | 2 | Nov 1992 (3-2 på Camp Nou) |
Manchester City | 1 | 1 | 2 | Nov 2014 (2-1 i Manchester) |
Fremtidsperspektiv
CSKA står med et af Europas yngste elite-mandskaber, nyt stadion, stærk akademikultur og en ejerskabskonstruktion, der kombinerer statslig finansiel sikkerhed med forretningsmanden Evgenij Giners sportslige know-how. Trods geopolitiske udfordringer og midlertidig udelukkelse fra UEFA-turneringer har klubben fastholdt nationale ambitioner og investeret i talentudvikling. Når russisk fodbold igen åbner døren til internationale turneringer, synes CSKA velplaceret til at genoptage sin rolle som landets mest succesrige europæiske repræsentant.
På og uden for banen forbliver ”Koni” et symbol på kampvilje, disciplin og evnen til at rejse sig – kvaliteter, der har kendetegnet klubben siden de første skridt på en grusbane i 1911. Det er kvaliteter, som rækker videre end fodbold og fortsat gør CSKA Moskva til en institution i russisk idrætshistorie.