Fodboldklubben Spartak Moskva er i mere end ét århundrede vokset fra en lokal gymnastikforenings fodboldhold til det mest vindende og folkeligt forankrede fodboldbrand i Rusland. Klubben, som i Sovjet­tiden fik tilnavnet “narodnaja komanda” – folkets hold – står med 22 nationale mesterskaber, 14 pokaltitler og en lang række internationale meritter, som ingen anden russisk klub kan matche. Den røde rombe med det diagonale hvide bånd er blevet et kulturikon, ikke blot i hovedstaden men i hele den postsovjetiske fodboldverden.

Her på Russisk Fodbold kan du læse meget mere om Spartak Moskva. Vi bringer dig de seneste Spartak Moskva kampe, vi viser dig alle de aktuelle Spartak Moskva stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Spartak Moskva og klubbens historie samt en oversigt over alle Spartak Moskva spillere på holdet.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Spartak Moskva i sæsonen her på Russisk Fodbold.

Spartak Moskva Stillinger

Se de aktuelle Spartak Moskva stillinger herunder, for alle turneringer som Spartak Moskva deltager i:

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Spartak Moskva Kampe

Her kan du se alle de kampe som Spartak Moskva skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Spartak Moskva.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Spartak Moskva kampe og se alle resultaterne mens de sker.

Kommende Spartak Moskva Kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Spartak Moskva kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Spartak Moskva Spillere

Her kan du se alle spillere på Spartak Moskvas hold:

Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Spartak Moskva Historie og Info

Fodboldklubben Spartak Moskva er i mere end ét århundrede vokset fra en lokal gymnastikforenings fodboldhold til det mest vindende og folkeligt forankrede fodboldbrand i Rusland. Klubben, som i Sovjet­tiden fik tilnavnet “narodnaja komanda” – folkets hold – står med 22 nationale mesterskaber, 14 pokaltitler og en lang række internationale meritter, som ingen anden russisk klub kan matche. Den røde rombe med det diagonale hvide bånd er blevet et kulturikon, ikke blot i hovedstaden men i hele den postsovjetiske fodboldverden.

Spartak udsprang af det russiske gymnastikselskab “Sokol”, blev senere kendt som “Krasnaja Presnja” og fik efter skiftende fagforenings­tilknytninger sit permanente navn i november 1934. Fra 1936 deltog klubben i Sovjetunionens nyoprettede top­liga og indledte et trofæjagtende eventyr, der kulminerede med dobbelt­triumfer i både 1938 og 1939. Igennem skiftende politiske systemer, økonomiske modeller og sportslige modenheder har Spartak formået at bevare sin status som det mest populære hold i landet.

I moderne tid har klubben oplevet storslåede perioder – særligt “Roman­tsev-æraen” i 1990’erne med syv ligatitler på otte sæsoner – men også turbulente år med ejer- og trænerskift. Med overtagelsen af Otkritie Arena i 2014 fik Spartak endelig sit eget hjem, og med Lukoil som hovedaktionær (fra 2022) er fundamentet for fremtidens generations­skifte skabt. Nedenfor følger en tematisk gennemgang af alle væsentlige aspekter af Spartak Moskva – fra historie, identitet og struktur til rekorder, fankultur og økonomi.

Historisk udvikling

Fra RGO “Sokol” til “Spartak” (1883-1935)

  • 1883: Det Russiske Gymnastiske Selskab (RGO “Sokol”) etableres 16. maj. Fodbold indføres i 1897.
  • 1920-1923: Holdet spiller som MKS (Moskovskij Klub Sporta) for at undgå opløsning efter revolutionen.
  • 1923-1925: Navnet “Krasnaja Presnja” slår rod; klubben vinder Moskvas forårsturnering i 1923.
  • 1926-1934: Sponsoreres af fødevare­fagforeningen under navnene “Pish­eviki” og “Promkooperatsija”.
  • 14. november 1934: navnet “Spartak” fastlægges, inspireret af gladiatoren Spartacus; rombe-logoet designes af Nikolaj Starostin.

Etablering i Sovjet-ligaen (1936-1941)

I 1936 lancerede Sovjetunionen to korte mesterskaber (forår og efterår). Spartak blev 3’er i foråret og vandt efterårsturneringen. Klubben gentog triumfen i 1938 og 1939, hvor det også lykkedes at tage pokalen – de første to af i alt seks historiske “doubler”. Rivaliseringen med Dynamo Moskva voksede i intensitet, ikke mindst efter Dynamo-sponsor Lavrentij Berija fik brødrene Starostin fængslet i 1942.

Krigs- og efterkrigsår (1942-1949)

Under Anden Verdenskrig blev turneringen afbrudt; flere spillere drog i krig, og Spartak koncentrerede sig om regionale mesterskaber i Moskva. Efter genoptagelsen i 1945 svingede resultaterne, men klubben sikrede pokaltitler i 1946 og 1947 og bronze i ligaen 1948-49, hvor unge stjerner som Nikita Simonjan brød igennem.

Gulderne i 1950’erne

1950’erne indledtes med yderligere pokalguld (1950) og sluttede historisk stærkt: ligatitler 1952, 1953, 1956 og 1958 samt OL-guld til en Spartak-domineret sovjetisk trup i Melbourne 1956.

Op- og nedture 1960-1977

1962-mesterskabet blev kulminationen på Nikita Simonjans trænerperiode, men 1970’erne bragte ustabilitet, og i efterårsturneringen 1976 rykkede Spartak sensationelt ned. Oprykningen kom omgående året efter under Konstantin Beskov, der omorganiserede hele truppen.

Genfødsel og 1980’ernes storhed

Med Beskov på trænerbænken og profiler som Rinat Dasajev, Fjodor Tjerenkov og Georgij Jartsev vandt Spartak det sovjetiske mesterskab i 1979 og 1987 samt sølv fem gange i perioden. Klubben nåede UEFA-kvartfinaler og slog bl.a. Arsenal (1982) og Real Madrid (1981). Den tragiske “Luzjniki-katastrofe” 1982 med 66 omkomne ved Sparta­k-Harlem står som mørkt kapitel.

Sidste sovjetsæsoner og Romantsev-dynastiet (1989-2001)

1989 og 1991 blev sidste sovjetiske guldår. I den nye russiske liga dominerede Spartak suverænt: 10 mesterskaber på 12 sæsoner (1992-2001) under Oleg Romantsev, som også fungerede som præsident 1993-2002. Holdet nåede semifinalen i Champions League 1990/91 og vandt alle seks gruppekampe i CL 1995 – en europæisk rekord.

Uro, ejerskifter og trofætørke (2002-2016)

Andrej Tjer­vitjenko overtog aktie­majoriteten 2002-04, hvorefter Léonid Fedun (Lukoil-næstformand) købte klubben. Korte træner­perioder, massiv spillerudskiftning og svingende resultater prægede årene 2003-2016, dog med tre sølv­rækker (2005-07) og pokaltriumf 2003.

Carre­ras mester­skab og nutidige omvæltninger (2016-i dag)

  • 2016/17: Massimo Carrera fører Spartak til første russiske mesterskab i 16 år samt Supercup-sejr 2017.
  • 2021/22: Paolo Vanoli henter pokalguldet efter finalesejr over Dynamo.
  • 2022: Lukoil opkøber 100 % af aktierne; Guillermo Abascal indleder ny sportslig genopbygning.
  • 2024: Serberen Dejan Stanković ansættes som cheftræner med kontrakt til 2027.

Identitet og symboler

Klublogoets evolution

År Beskrivelse
1935 Rød rombe med hvid kant og diagonal hvid stribe (designet af N. Starostin).
1949 Den diagonale stribe vendes til nuværende retning.
1998 Fodbold påsat i midten og moderniseret “S”.
2002 Guldstjerne tilføjes for fem russiske titler.
2013 Fire stjerner efter anerkendelse af sovjettitler.
2022 Nu gældende version med lukket boldkontur og retro-rombe anvendt til 100-årslogo.

Klubfarver og spilledragt

  • Traditionel hjemmefarve: rød trøje med hvid vandret/diagonal bryststribe, hvide shorts, røde strømper.
  • Reservefarver historisk: lyseblå (1926, 1930’erne), blå, grøn, sort og skiftevis hvid.
  • Nuværende teknisk leverandør: Nike (siden 1990’erne).

Tilnavne

  • «Krasno-belye» – de rød-hvide.
  • «Myaso» – “Kødet”; stammer fra 1920’ernes tilknytning til fødevarefagforbundet.
  • «Narodnaja komanda» – folkets hold.

Hymne

Siden 2010 har officielle kampdage været indledt af klubbens hymne “Спартак, Спартак Москва…”, komponeret af Viktor Drobysj og sunget bl.a. af Valerij Kipelov.

Organisation og ejerskab

Ejere og præsidenter

Periode Hovedaktionær / præsident
1989-1993 Jurij Sjl­japin
1993-2002 Oleg Romantsev
2002-2004 Andrej Tjer­vitjenko
2004-2022 Léonid Fedun
2022-  OAO Lukoil v/ Alexander Matytsyn (bestyrelsesformand)

Ledelsesstruktur (2025)

  • Bestyrelsesformand: Alexander Matytsyn
  • Generaldirektør: Oleg Maly­shev
  • Sportsdirektør: Francis Cagigao
  • Cheftræner: Dejan Stanković
  • Teknisk koordinator: Artjom Reb­rov

Stadion og faciliteter

Otkritie Bank Arena

Kapacitet ≈ 42 000 tilskuere
Indviet 5. september 2014
Første officielle kamp 14. september 2014 (3-1 vs. Torpedo)
Navnerettigheder Otkritie (2013-)

Træningsanlæg

  • Tara­sovka: historisk base siden 1930’erne; moderniseret 2011.
  • Tushino-base: seks baner, åbnet 2017; A-truppen rykkede hertil 2019.

Meritter og rekorder

Samlet titeloversigt

Kategori Antal Rekordstatus
Sovjetiske mesterskaber 12 #2 i USSR (efter Dynamo Kyiv)
Russiske mesterskaber 10 Delt rekord med Zenit
Sovjetiske pokaler 10 Rekord
Russiske pokaler 4
Russisk Supercup 1 2017
CIS Cup 6 Rekord

Europæiske højdepunkter

  • Champions League / CEC: semifinalist 1990/91
  • Kup Winners Cup: semifinalist 1992/93
  • UEFA Cup: semifinalist 1997/98
  • Perfekt gruppespil: 6-0-0 i CL 1995

Kendte klubrekorder

  • Flest ligakampe: Fjodor Tjerenkov (≈ 494 officielle).
  • Tidens topscorer: Nikita Simonjan – 34 mål i ligaen 1950.
  • Største ligasejr: 8-1 mod Lokomotiv (1979).
  • Største nederlag: 0-7 mod Liverpool (2017).

Spillere og trænere

Nuværende førsteholdstrup

(forkortet udgave pr. juli 2025)

# Spiller Pos. Nationalitet
1 Alexander Selikhov Mål RUS
10 Quincy Promes Ang. NED
91 Manfred Ugalde Ang. CRC

Legender (udvalg)

  • Nikolaj Starostin – grundlægger, leder og spiller (1930’erne).
  • Igor Netto – kaptajn for OL-guldholdet 1956 og EM-vinder 1960.
  • Nikita Simonjan – tre-dobbel topscorer, senere cheftræner.
  • Rinat Dasajev – verdens bedste målmand if. IFFHS 1988.
  • Fjodor Tjerenkov – klubrekord i kampe, to gange Årets spiller i USSR.
  • Egor Titov – to gange Årets spiller i Rusland.
  • Andrej Tikhonov – symbol på 1990’ernes dominans.

Cheftrænere (udvalg)

Konstantin Beskov 1977-1988: genopbygger og mestertræner.
Oleg Romantsev 1989-2003: 9 russiske mesterskaber.
Massimo Carrera 2016-2018: mesterskab 2017.
Paolo Vanoli 2021-2022: pokalvinder 2022.
Dejan Stanković 2024-

Fankultur og rivaliseringer

Publikumstal i nyere tid

Sæson Snit hjemme Kapacitetsudnyttelse
2014/15 ~27 000 ≈ 64 %
2017/18 ~33 000 ≈ 78 %
2023/24 ~30 000 ≈ 71 %

Fanorganisation

  • “FRA­TRIJA” samler organiseret tribune­sang siden 2005; nummer 72 er pensioneret til ære for fanbevægelsens startår 1972.
  • Venskaber: Crvena Zvezda (Beograd) og Olympiakos (Piræus) – “ortodokse brødre”.
  • Rivaler: CSKA (hovedrival), Dynamo Moskva (ældste derby), Zenit (moskva-petersborg-klassiker), Lokomotiv (sport­lig rivalitet).

Økonomi, sponsorater og branding

Titelsponsor

Siden 1. marts 2000 har olie­koncernen Lukoil været hoved- og trøje­sponsor. I 2022 overtog selskabet hele ejerskabet af klubben og stadionet.

Finansielle nøgletal (2022)

  • Omsætning: ikke offentliggjort.
  • Årets resultat: − 2,351 mia. RUB (størst i RPL).
  • Indtægtskilder: billet- og sæsonkortsalg, VIP-lounge, merchandise, sponsorsalgsrettigheder.

Statistik og individuelle hædersbevisninger

Årets spiller (USSR & Rusland)

  • USSR: Evgenij Lovtjev (1972), Rinat Dasajev (1982), Fjodor Tjerenkov (1983, 1989).
  • Rusland (ugemagasinet “Futbol”): bl.a. Viktor Onopko (1992-93), Egor Titov (1998, 2000), Quincy Promes (2017).

Topscorertitler

Fra Georgij Glazkov (1936) til Manfred Ugalde (2024/25) er Spartak-spillere blevet ligaens topscorer 17 gange.

Hall of Fame oversigt

Kategori Flest Tidspunkt
Ligakampe F. Tjerenkov 1977-1993
Ligamål N. Simonjan 1949-1959
Sæsonmål N. Simonjan (34) 1950
Sammentalt “clean sheets” R. Dasajev 1977-1988

Perspektiver og aktuelle udfordringer

Med nyt ejerskab, moderniserede faciliteter og en strategisk satsning på yngre, russiske spillere søger Spartak at genetablere sig som fast deltager i europæisk gruppespil trods politisk isolering af russisk fodbold. Klubben balancerer mellem krav om sportslig succes, finansiel bæredygtighed og bevarelse af sin folkelige arv. Efter udbygningen af ungdoms­akademiet – opkaldt efter Fjodor Tjerenkov – forventes en ny generation at spille nøgleroller på seniorholdet.

Således fortsætter historien om Spartak Moskva som en fortælling om sportsligt format, politiske brydninger og kærlighed fra millioner af fans, der ubønhørligt råber: “Kto my? – Myaso!”

Indhold