
Torpedo Moskva
Grundlagt: 1930
Liga: First League
Placering: #16
Hjemmebane
Futbol'noe pole 1 Akademiya Spartak im. F. Cherenkova
Malyj Olenij pereulok 23, Sokol'niki, Moskva
Kapacitet: 1012
Overflade:

Torpedo Moskva Kampe
Her kan du se kampprogrammet med alle Torpedo Moskva kampe i First League i 2025 sæsonen.
Du kan både se kommende Torpedo Moskva kampe, samt de Torpedo Moskva kampe der allerede er spillet.
Torpedo Moskva Kommende Kampe
Runde 11


Runde 12


Torpedo Moskva Færdigspillede Kampe
Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Torpedo Moskva Stillinger
Her kan du se Torpedo Moskvas aktuelle stillinger i First League for sæsonen 2025.
Torpedo Moskva ligger lige nu på 16.-pladsen med 6 point efter 10 kampe.
Torpedo Moskva har vundet 1 kampe, spillet 3 kampe uafgjort, og tabt 6 kampe. I stillingen har Torpedo Moskva en målforskel på -9 (scoret 6, indkasseret 15)
Du kan se tabellen med Torpedo Moskva stillinger herunder:
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
10 | 7 | 2 | 1 | 19 | 8 | 11 | 23 |
|
2 |
![]() |
10 | 7 | 2 | 1 | 16 | 9 | 7 | 23 |
|
3 |
![]() |
10 | 7 | 1 | 2 | 9 | 6 | 3 | 22 |
|
4 |
![]() |
10 | 6 | 2 | 2 | 18 | 5 | 13 | 20 |
|
5 |
![]() |
10 | 5 | 3 | 2 | 16 | 12 | 4 | 18 |
|
6 |
![]() |
10 | 5 | 3 | 2 | 14 | 10 | 4 | 18 |
|
7 |
![]() |
10 | 4 | 4 | 2 | 17 | 9 | 8 | 16 |
|
8 |
![]() |
10 | 3 | 4 | 3 | 15 | 12 | 3 | 13 |
|
9 |
![]() |
10 | 3 | 4 | 3 | 7 | 7 | 0 | 13 |
|
10 |
![]() |
10 | 3 | 2 | 5 | 10 | 16 | -6 | 11 |
|
11 |
![]() |
10 | 2 | 5 | 3 | 8 | 12 | -4 | 11 |
|
12 |
![]() |
10 | 2 | 4 | 4 | 9 | 12 | -3 | 10 |
|
13 |
![]() |
10 | 2 | 3 | 5 | 6 | 12 | -6 | 9 |
|
14 |
![]() |
10 | 2 | 3 | 5 | 13 | 15 | -2 | 9 |
|
15 |
![]() |
10 | 2 | 3 | 5 | 11 | 12 | -1 | 9 |
|
16 |
![]() |
10 | 1 | 3 | 6 | 6 | 15 | -9 | 6 |
|
17 |
![]() |
10 | 1 | 3 | 6 | 7 | 22 | -15 | 6 |
|
18 |
![]() |
10 | 0 | 5 | 5 | 4 | 11 | -7 | 5 |
|
Torpedo Moskva Spillere sæsonen 2025
Her er alle 31 spillere på Torpedo Moskvas hold i 2025, til både First League og andre turneringer som Torpedo Moskva er med i:

E. Baburin
Målmand
Trøje #12
R. Soldatenko
Målmand
Trøje #25
M. Volkov
Målmand
Trøje #74
A. Ivankov
Forsvarer
Trøje #3
S. Borodin
Forsvarer
Trøje #4
E. Burkhin
Forsvarer
Trøje #14
E. Danilkin
Forsvarer
Trøje #15
R. Baytukov
Forsvarer
Trøje #19
O. Kozhemyakin
Forsvarer
Trøje #22
D. Stepanov
Forsvarer
Trøje #55
V. Churilov
Forsvarer
Trøje #84
G. Shevchenko
Forsvarer
Trøje #99
Caio Maria
Midtbanespiller
Trøje #0
V. Moskvichev
Midtbanespiller
Trøje #5
A. Yushin
Midtbanespiller
Trøje #7
A. Galoyan
Midtbanespiller
Trøje #8
Y. Guzmán
Midtbanespiller
Trøje #10
Gulzhigit Alykulov
Midtbanespiller
Trøje #17
A. Lomakin
Midtbanespiller
Trøje #21
K. Danilin
Midtbanespiller
Trøje #23
A. Orekhov
Midtbanespiller
Trøje #27
A. Kostin
Midtbanespiller
Trøje #87
R. Chervyakov
Midtbanespiller
Trøje #89
B. Roganović
Midtbanespiller
Trøje #90
M. Ćurić
Midtbanespiller
Trøje #97
M. Camara
Angriber
Trøje #0
D. Bakić
Angriber
Trøje #9
Egor Sysoev
Angriber
Trøje #20
A. Chupaev
Angriber
Trøje #38
I. Manelov
Angriber
Trøje #69
V. Shitov
Angriber
Trøje #73Torpedo Moskva Historie og Info
Fodboldklubben Torpedo Moskva indtager en helt særlig plads i både russisk og international fodboldhistorie. Klubben blev grundlagt i 1924 som en del af det kraftfulde sovjetiske fabriks- og arbejderidræt, har vundet tre nationale mesterskaber i Sovjetunionen, et i den moderne russiske pokalturnering og har præget flere epoker med spektakulære spillere som Eduard Streltsov, Valerij Voronin og Viktor Shustikov. Samtidig er Torpedo et af de mest karakteristiske industrielle fodboldhold, tæt forbundet med bilmærket ZIL og med en arbejdskultur, der har sat sig dybe spor i klubbens identitet.
I sovjettiden konkurrerede de sort-hvide side om side med Moskvas andre storklubber, og triumferne i 1960, 1965 og efterårsturneringen 1976 er stadig hjørnesten i klubbens selvforståelse. I de samme perioder løftede Torpedo hele syv nationale pokaler, mens de på den internationale scene nåede tre europæiske kvartfinaler. Efter Sovjetunionens opløsning oplevede klubben skiftende ejerskab, økonomiske problemer og dramatiske nedrykninger, men også glimt af genrejsning – bl.a. bronzemedaljer i 2000 og et imponerende comeback til Premier League i 2022.
Nutidens Torpedo befinder sig igen i Første Liga efter en bølge af sportslig fremgang, efterfulgt af et dramatisk matchfixing-opgør i sommeren 2025, der førte til udelukkelse fra den kommende Premier League-sæson. Klubbens hjemmebane – det traditionsrige Eduard Streltsov-stadion – er midt i en omfattende modernisering, og fanmiljøet “Zapad-5” holder fortsat fanen højt. Dermed fortsætter en bemærkelsesværdig fortælling, hvor storhedstider, arbejdskultur, ikoniske spillere og turbulente årtier væves sammen til en af russisk fodbolds mest fascinerende historier.
Identitet og nøglefakta
Felt | Oplysning |
---|---|
Officielt navn | Футбольный клуб «Торпедо» Москва / Football Club Torpedo Moscow |
Stiftet | 17. august 1924 (organisatorisk ophav RDPK) |
Klubfarver | Sort & hvid (sekundært grøn) |
Hjemmebane | Eduard Streltsov-stadion (under renovering 2021-25); midlertidigt Luzjniki |
Mesterskaber (Sovjet) | 3 – 1960, 1965, 1976 (efterår) |
Pokaltitler (Sovjet/Rusland) | 7 – sidste i 1993 |
Seneste liganiveau | Første Liga (2025/26-sæsonen) |
Klubbens navne gennem tiden
Periode | Navn | Baggrund |
---|---|---|
1924–1930 | РДПК | “Rabotsjij Dvorets Proletarskaja Kuznitsa” – internt arbejderidræt |
1930–1932 | АМО | Avtomobilnoe Moskovskoe Obsjtsjestvo (bilfabrik) |
1933–1936 | ЗиС | Zavod Imeni Stalina |
1936–1996 | Торпедо | Navnet fastslås ved indtræden i landsdækkende liga |
1996–1998 | Торпедо-Лужники | Overdragelse til SC Luzjniki |
1998– | Торпедо | Genoptager traditionsnavnet |
Historisk udvikling
Grundlæggelsen og indtræden i Moskvaligaen (1924-1935)
Klubben udsprang af arbejderklubben RDPK i det sydlige Moskva, hvor en lille bane ved dagens metrostation Avtozavodskaja blev omdrejningspunkt for områdets idræt. I 1930 besluttede de sovjetiske fagforeninger at organisere sport efter produktionsprincip, og store dele af RDPK-truppen flyttede til AMO-bilfabrikken. November 1930 regnes som den formelle fødselsmåned for det senere Torpedo.
Allerede i 1931 debuterede AMO i den øverste Moskvaliga, og i 1936 – under navnet ZIS – var holdet blandt grundlæggerne af den landsdækkende sovjetiske B-liga. Samme år dukkede navnet “Torpedo” op, inspireret af datidens betegnelser for hurtige sportsbiler og støttet af fabrikkens produktion af cykler og køretøjer.
Gennembrud og krigsår (1936-1945)
I 1938 rykkede Torpedo op i A-ligaen, hvor holdet sluttede som nummer ni efter én enkelt gennemført runde blandt 26 klubber. Flere spillere – bl.a. Viktor Maslov og Ivan Kotsjetkov – blev udtaget til den daværende liste over 55 bedste i landet.
Anden Verdenskrig afbrød sæsonen 1941; spillerne deltog i evakuering af ZIS-fabrikken, og enkelte som Kotsjetkov drog til fronten. I hovedstaden genoptoges dog regionale turneringer allerede i 1942, og Torpedo vandt Moskvas mesterskab i 1944.
Efterkrigstid og første pokaler (1946-1959)
Under træner Viktor Maslov etablerede klubben sig som en fast topkandidat. Den første store titel kom i 1949 med sejren i Sovjetunionens pokalturnering. Pokalen blev gentaget i 1952, og nye stjerner voksede frem – ikke mindst den unge angriber Valerij Ivanov og det tidlige talent Eduard Streltsov, som begge debuterede på landsholdet i 1955.
Guldalder og international debut (1960-1966)
Sæsonen 1960 endte med en historisk “double”: Torpedo vandt både mesterskabet og pokalen, anført af Streltsov (indtil hans arrestation i 1958), Ivanov, Voronin og en nyskabende 3-3-4-formation. To år senere blev holdet vicemester, og 1965 bragte et nyt mesterskab med Streltsov tilbage på banen efter benådning. Samtidig blev Torpedo det første sovjetiske hold, der deltog i Europa-Cuppen for mestre og mødte Inter Milano foran 105.000 tilskuere i Moskva (0-0).
Konsolidering og tredje titel (1967-1979)
Efter afskeden med profiler som Ivanov og Voronin gled Torpedo ned i midterfeltet – indtil efterårsturneringen 1976, hvor et defensivt solidt mandskab under Valerij Ivanov og assistent Viktor Shustikov sikrede klubbens tredje mesterskab. Finalesejren i pokalen 1972 og pokaltriumfen 1986 satte yderligere punktum for en æra, hvor Torpedo opfostrede profiler som målmand Viktor Bannikov og backen Vladimir Buturlakin.
Fra sovjetisk til russisk fodbold (1980-2000)
I 1980’erne nåede Torpedo seks pokalfinaler og vandt den sidste sovjetiske pokal i 1986. Klubben imponerede internationalt med kvartfinalepladser i Cup Winners’ Cup 1986/87 og UEFA Cuppen 1990/91 – sidstnævnte tabt på straffespark til Brøndby. Efter overgangsåret 1992 tog Torpedo den første russiske pokal i 1993.
Ejerskabet blev imidlertid fragmenteret: ZIL solgte aktier til SC Luzjniki i 1996, og navnet blev midlertidigt ændret til Torpedo-Luzjniki. Sporting set præsterede holdet flotte top-4-placeringer 1999-2002 med bronze i 2000, men de økonomiske fundamenter var svækkede.
Nedrykninger, amatørliga og ny begyndelse (2001-2017)
Sæsonen 2006 markerede det første nedrykningschok i Torpedos historie. Yderligere økonomisk pres førte i 2009 til tvungen deltagelse i amatørfodbold, hvor holdet dog omgående vandt sin zone og generobrede professionel status. Skiftende trænere – bl.a. Sergej Pavlov, Igor Tjugajnov og Boris Ignatjev – styrede klubben tilbage til Første Division og senere en kort Premier League-sæson 2014/15, der endte med nedrykning.
Avdeev-æraen, ny hjemmebane og Premier League-comeback (2017-2023)
I 2017 overtog erhvervsmanden Roman Avdeev klubben og det historiske stadion. Med Ingrad som hovedsponsor sikrede Torpedo oprykning fra tredjebedste række i 2019 og siden en imponerende FNL-titel i 2021/22. Efter 16 års fravær var klubben tilbage i Premier League, men nedrykningen i 2023 fulgte kort efter.
Matchfixing-sag og aktuel status (2024-2025)
En stærk sæson i 2024/25 udmøntede sig i 2. plads i Første Liga og planlagt comeback til Premier League. Den 19. juni 2025 blev medejer Leonid Sobolev og direktør Valerij Skorodumov dog anholdt for forsøg på at bestikke dommer Maksim Perezva. Efter en høring 10. juli ekskluderede det russiske fodboldforbund Torpedo fra den kommende Premier League-sæson, idømte klubben en bøde på 5 mio. rubler og placerede holdet i Første Liga.
Meritter og resultater
Nationale turneringer
- Sovjetisk mester: 1960, 1965, 1976 (efterår)
- Sølv: 1957, 1961, 1964
- Bronze: 1945, 1953, 1968, 1977, 1988, 1991, 2000
- Sovjetisk/Russisk pokalvinder: 1949, 1952, 1960, 1968, 1972, 1986, 1993
- Pokalfinalist: 9 gange (senest 1991)
- FNL-mester (2. niveau): 2021/22
- PFL-mester (3. niveau, zone “Center”): 2010, 2018/19
Europæiske højdepunkter
- CAF Cup Winners’ Cup – kvartfinale: 1967/68, 1986/87
- UEFA Cup – kvartfinale: 1990/91 (ud på straffe mod Brøndby)
- Intertoto Cup – semifinale: 1997
Stadion og infrastruktur
Eduard Streltsov-stadion
Oprindelig opført 1959 som træningsbane tilknyttet ZIL, indviet til kampbrug 15. april 1977 (Torpedo – Tjernomorets). I 1997 opkaldt efter klublegenden Eduard Streltsov. Efter perioder som hjemmebane for FC Moskva og udlejninger til Ramenskoje (2013-15) vendte Torpedo tilbage 27. oktober 2017.
I slutningen af 2021 begyndte en gennemgribende ombygning, der skal bringe arenaen op på UEFA-kategori IV med ca. 15.000 overdækkede siddepladser, nye træningsbaner, museum, fanshop og akademifaciliteter. Arkitekterne Michel Rémon og Alexis Peyer står bag designet.
Luzjniki og øvrige hjemmebaner
I perioderne 1998-2008 og 2014/15 benyttede klubben den olympiske Luzjniki-arena. Under rekonstruktioner og licensproblemer spillede Torpedo desuden kampe på Saturn-stadion i Ramenskoje samt på Spartaks akademistadion.
Symboler: farver, logoer og trøjer
Farvehistorik
Sort og hvid har domineret siden 1930’erne, men grøn indgår regelmæssigt i udebanesæt. Klubbens allerførste dragter rummede endda orange-sorte nuancer, mens 1940’erne bragte blå trøjer via idrætsforbundet Trud.
Emblem-udvikling
- 1936 – grønt “Т” foran rød racerbil og gul tandhjulstjerne
- 1950’erne – “Trud”-tandhjul
- 1970’erne – stiliseret sort “H” (“lastochka”)
- 1986 – sort skjold med fodbold og tekst “Торпедо”
- 1996 – cirkulært logo “Торпедо-Лужники”
- 1999 – nutidigt design med bold og omsluttende ring “ФК Торпедо Москва”
Trøje- og udstyrsleverandører
År | Leverandør |
---|---|
ca. 1974-1990 | Adidas |
1991-1996 | Umbro |
1997-1998 | Reebok |
1999-2003 | Diadora |
2004 | Le Coq Sportif |
2005-2008 | Umbro |
2009-2010 | Adidas |
2011-2012 | Umbro |
2013-2016 | Legea |
2018- | Joma |
Organisation og ejerskab
Relationen til bilfabrikken ZIL har formet klubben siden begyndelsen, men uenigheder førte i 1996 til handel med SC Luzjniki. I 2017 købte forretningsmanden Roman Avdeev klubben via holdingselskabet Rossium/MKB Kapital, som også ejer stadiongrunden. De seneste års matchfixing-sag har dog kastet nyt lys på ledelsesstrukturer og interne kontrolmekanismer.
Akademi, reserve- og farmhold
Ungdomsarbejdet
Siden 1957 har Torpedos fodboldskole været blandt landets mest produktive. Akademiet har udviklet profiler som tvillingerne Aleksej og Vasilij Berezutski, Sergej Ignasjevitj, Dmitrij Kharin og naturligvis klubbens helt store ikon, Eduard Streltsov.
Reservehold
- 1939-41: Torpedo II i KFK-turneringer
- 1967-69: Torpedo-klubnaja i klass “B”
- 1992-2000: Torpedo-d/Torpedo-2 i 2. og 3. liga
- 2022: Genetablering af Torpedo-2 til FNL-2
Amatør- og LFK-hold
Flere hobby- og regionalhold bærer Torpedo-navnet, herunder LFK Torpedo-2 og akademiteamet i Naro-Fominsk. Disse deltager i Moskvas tredje og fjerde divisionsrækker samt i regionale pokalturneringer.
Tilskuere og fan-kultur
“Zapad-5”
Den mest indflydelsesrige fangruppe er “Zapad-5”, opkaldt efter den vestlige tribune. Gruppens traditioner knytter sig til arbejderklassens værdier og et venskab med Spartak-fans – et usædvanligt forhold i den ellers intense Moskva-rivalisering.
Venskaber og rivaler
- Venskabelige relationer: Spartak Moskva, Torpedo Vladimir, Torpedo Minsk, Torpedo Zjodino, Torpedo Miass.
- Rivaler: Lokomotiv, CSKA, Dinamo og (uden for Moskva) Zenit Skt. Petersborg.
Kontroverser
Medier har flere gange rapporteret om højreradikale symboler i Torpedos fanmiljø, hvilket kulminerede i 2018, da et spillerkøb af den congolesiske angriber Erving Botaka blev annulleret på grund af fanprotester. Klubledelsen afviste den officielle årsag, men hændelsen skabte betydelig debat.
Statistik og rekorder
Største sejre
Kategori | Resultat | År |
---|---|---|
SSSR Liga | 7-1 vs. Dynamo Kiev | 1963 |
Russisk Liga | 5-0 vs. CSKA | 1997 |
PFL/FNL-2 | 9-0 vs. Zenit Penza | 2017 |
UEFA | 5-0 vs. Cork City | 1989/90 |
Største nederlag
- 0-8 mod Lokomotiv Moskva (1994, Premier League)
- 1-8 mod Zenit Skt. Petersborg (2014, Premier League)
- 0-7 mod Dinamo Moskva (1947, sovjetisk liga)
Flest kampe
Viktor Shustikov nåede rekordhøje 427 ligakampe for Torpedo, en sovjetisk rekord indtil Oleg Blokhin passerede ham i 1990’erne. Klubben har hædret familien Shustikov ved at pensionere trøje nr. 6.
Bemærkelsesværdige spillere og trænere
- Eduard Streltsov – angriber, to gange sovjetisk mester, stadionet bærer hans navn.
- Valerij Voronin – midtbanedirigent, kåret til Sovjets bedste spiller 1964.
- Valentin Ivanov – VM-topscorer 1962, senere cheftræner og guldvinder 1976.
- Viktor Maslov – legendarisk træner og taktisk pioner (3-3-4-opstillingen).
- Viktor Bannikov – målmand, landsholdsprofil i 1970’erne.
Seneste sæsoner og fremtidsudsigter
Efter mesterskabet i Første Liga 2022 og den efterfølgende nedrykning har Torpedo igen kæmpet sig til sportslig oprykning, men disciplinærsagen i 2025 har skabt usikkerhed om klubbens langsigtede placering. Rekonstruktionen af Eduard Streltsov-stadion forventes færdig i 2025, hvilket kan give økonomisk løft via moderne faciliteter. Samtidig er det afgørende, at den nye ledelse konsoliderer organisationen og genetablerer tillid til klubben på og uden for banen.
Selv efter turbulente år fremstår Torpedo Moskva fortsat som et ikon i russisk fodbold med en stolt arbejdertradition, levende fanmiljø og historiske meritter, der stadig inspirerer nye generationer af spillere og tilhængere. Uanset om kampprogrammet siger Luzjniki eller det nyrenoverede Streltsov, vil de sort-hvide farver forblive et symbol på vedholdenhed og passion i Moskvas fodboldkultur.