Fodboldklubben Zenit Skt. Petersborg er et af de mest markante navne i russisk (samt tidligere sovjetisk) fodbold. Klubben, der i dag optræder i den russiske Premier League, kan dokumentere en historik tilbage til maj 1925, hvor de første arbejdshold blev organiseret på det daværende Leningradskij Metallicitetskij Zavod. Siden har diskussioner om den egentlige fødselsdato givet stof til debat, men 1925 er den dato, klubben selv anfører som sin officielle begyndelse.
Her på Russisk Fodbold kan du læse meget mere om Zenit Skt. Petersborg. Vi bringer dig de seneste Zenit Skt. Petersborg kampe, vi viser dig alle de aktuelle Zenit Skt. Petersborg stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Zenit Skt. Petersborg og klubbens historie samt en oversigt over alle Zenit Skt. Petersborg spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Zenit Skt. Petersborg i sæsonen her på Russisk Fodbold.
Zenit Skt. Petersborg Stillinger
Se de aktuelle Zenit Skt. Petersborg stillinger herunder, for alle turneringer som Zenit Skt. Petersborg deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Zenit Skt. Petersborg Kampe
Her kan du se alle de kampe som Zenit Skt. Petersborg skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Zenit Skt. Petersborg.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Zenit Skt. Petersborg kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Zenit Skt. Petersborg Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Zenit Skt. Petersborg kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Zenit Skt. Petersborg Spillere
Her kan du se alle spillere på Zenit Skt. Petersborgs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Zenit Skt. Petersborg Historie og Info
Fodboldklubben Zenit Skt. Petersborg er et af de mest markante navne i russisk (samt tidligere sovjetisk) fodbold. Klubben, der i dag optræder i den russiske Premier League, kan dokumentere en historik tilbage til maj 1925, hvor de første arbejdshold blev organiseret på det daværende Leningradskij Metallicitetskij Zavod. Siden har diskussioner om den egentlige fødselsdato givet stof til debat, men 1925 er den dato, klubben selv anfører som sin officielle begyndelse.
Gennem næsten et århundrede har Zenit oplevet perioder med triumf og modgang, men især de seneste to årtier – ikke mindst siden Gazprom overtog flertallet af aktierne i 2005/06 – har været præget af markante sportslige og organisatoriske fremskridt. Klubben har vundet elleve nationale mesterskaber, seks nationale pokaler, ti superpokaler og har sat internationalt aftryk med sejren i UEFA Cup’en 2007/08 og efterfølgende i UEFA Super Cup’en 2008.
Med hjemmekampe på den moderne Gazprom Arena, et stort og loyalt publikum, klare visioner i talentarbejdet og en ledelse, der i dag frontes af generaldirektør Alexander Medvedev og cheftræner Sergej Semak, fremstår Zenit som et flagskib i russisk sport. Klubben har med sine karakteristiske blå farver, sin ikoniske pil på emblemet og en kultur, der trækker tråde til både sovjetisk arbejderkultur og moderne global fodboldbusiness, sikret sig en position som både sportslig storklub og kulturel institution i Skt. Petersborg.
Historisk overblik
Striden om grundlæggelsesåret
Klubbens egne arkiver og de mest autoritative russiske statistikhistorikere peger på 25. maj 1925 som startpunktet; her blev de første fodboldhold under metalfabrikken organiseret. Andre årstal – 1914, 1931, 1936, 1938 og 1939 – har dog alle været fremme, afhængigt af om man leder sporene tilbage til fabriksarbejderholdet «Murzinka», til den kortlivede «Bolsjevik» eller til sammenlægningen med sportsforeningen Zenit før sæsonen 1939/40. Efter flere kommissioner, senest i 2000, valgte klubben at fastholde 1925 som officiel stiftelsesdato.
1925-1935 – de første år
I 1920’erne foregik kampene hovedsageligt i interne fabriks- og fagforeningsligaer. Med overtagelsen af det relativt moderne stadion i KSI-parken i 1934 fik holdet bedre rammer, og i 1935 ansatte man den første cheftræner, Pavel Butusov. Året efter debuterede «Stalinets» – det navn holdet bar i perioden – i sovjetisk turnering.
1936-1941 – indtoget i de nationale rækker
Debuten kom i forårets Gruppe B-turnering 1936. I 1938 rykkede holdet op i landets bedste række, dengang Gruppe A. I vinteren 1939/40 blev sportsforeningen Zenit formelt arbejdsgiver, og navnet «Stalinets» blev erstattet af «Zenit». Resultaterne var beskedne, men i 1939 nåede klubben finalen i Sovjetunionens pokalturnering.
1941-1949 – krigstid og den første titel
Under belejringen af Leningrad fortsatte klubben – dels i evakuering, dels i de såkaldte “blokadematcher”. I 1944 kulminerede indsatsen med sejr i Sovjetunionens pokal: 2-1 over CSKA (dengang CDKA) i Moskva. Holdet blev fejret som helte i det krigshærgede Leningrad.
1950-1960 – skiftende trænere og tilskuermæssig vækst
Åbningen af det monumentale Kirov-stadion i 1950 gav plads til op mod 100 000 tilskuere. Sportligt vekslede klubben mellem midterplaceringer og enkeltstående bronzepotentiale. Blandt profilerne var målmand Leonid Ivanov og angriber Friedrich Marjutin.
1961-1977 – ustabilitet og ombygning
Eksperimenter med nye spilsystemer, hyppige trænerskift og periodiske nedture prægede sekstitallet. I 1967 sluttede holdet sidst, men blev bevaret i topdivisionen af politiske hensyn i 50-året for Oktoberrevolutionen. En gradvis modernisering førte til en overraskende femteplads i den korte efterårsturnering 1976.
1978-1987 – bronzen i 1980 og guldet i 1984
Med Yuri Morozov på trænerbænken kom et lokalt præg med talenterne fra akademiet Smena. Bronzen i 1980 blev den første medalje siden 1940’erne. Under Pavel Sadyrin kulminerede arbejdet, og i 1984 indløste Zenit sit første sovjetiske mesterskab nogensinde – en bedrift, der stadig står som et kulturelt referencepunkt i byen. Året efter fulgte sejr i den sovjetiske Supercup.
1988-1998 – fald, første division og genrejsning
Uroen i slut-80’erne førte til nedrykning i 1989. Tilskuerinteressen dalede, og i 1992 røg Zenit ud af den nydannede russiske Premier League. Med Vjatsjeslav Melnikov ved roret og omfattende ungdomssatsning vendte klubben dog tilbage i 1996. Højdepunkterne i den post-sovjetiske 90’er-epoke var pokaltriumfen 1999 og bronze i ligaen 2001.
1999 – første russiske pokal
Vejen til pokalsejren kulminerede i finalen 26. maj 1999 i Moskvas Luzjniki, hvor Zenit vendte 0-1 til 3-1 mod Dinamo Moskva – to mål af Aleksandr Pano v og et af Roman Maksimjuk.
2000-2002 – Morozovs retur og europæisk debut
Med nye talenter som Andrey Arsjavin, Aleksandr Kerzjakov og Vyacheslav Malafeev sikrede Zenit bronze i 2001 og nåede finalen i Pokalen 2002. Klubben testede europæiske vande via Intertoto-turneringen, hvor man i 2000 nåede finalen mod Celta Vigo.
2003-2006 – Gazprom ind og sølv under Pětřžela
Med den tjekkiske træner Vlastimil Pětřžela kom en offensiv spillestil og sølv i 2003. I 2005 købte Gazprom 51 % af aktierne – et strategisk skifte, der lagde grunden for fremtidens økonomiske styrke.
2006-2009 – Dík Advocaat og internationale triumfer
Under hollænderen Dick Advocaat blev klubben 2007 russisk mester og skrev europæisk historie i 2008. Først vandt Zenit UEFA Cup’en i Manchester (2-0 mod Rangers), derpå Super Cup’en mod Manchester United (2-1). På hjemmefronten fulgte russisk Supercup og topplaceringer.
2009 – Davydov som redningsmand
Efter et skuffende forår afløste A natolij Davydov Dick Advocaat i august 2009. Holdet vendte krisen, besejrede CSKA 2-0 og sikrede bronze i den tætte slutfase.
2009-2014 – Luciano Spallettis dobbeltmesterskaber
Italienske Luciano Spalletti overtog i december 2009, vandt pokalen 2010 og sikrede mesterskaberne 2010 og 2011/12. I Europa nåede klubben for første gang Champions-League-ottendedelsfinale (2011/12). I 2014 blev Spalletti afskediget trods andenplads i ligaen.
2014-2016 – André Villas-Boas
Den portugisiske træner bragte straks stabilitet: guld i 2014/15 og sejre i Supercup og gruppespil i Champions League. I 2016 afsluttede han kontrakten med pokalsejr, men kun tredjeplads i ligaen.
2016-2018 – Mircea Lucescu og Roberto Mancini
Den erfarne rumæner Mircea Lucescu vandt Supercup 2016, men sluttede kun som bronzevinder i ligaen; i Europa røg holdet ud til Anderlecht i 1/16-finalen. Mancini-sæsonen 2017/18 bød på voldsom argentinsk satsning, gruppesejr i Europa League, men kun femteplads i ligaen, hvorefter italieneren rejste videre til det italienske landshold.
2018-2025 – Sergej Semaks dominans
Med Sergej Semak ved roret (ansat maj 2018) har Zenit generobret hegemoniet: mesterskaber i 2018/19, 2019/20, 2020/21, 2021/22, 2022/23 og 2023/24 – sidstnævnte efter dramatisk sidste spillerunde. Klubben hentede desuden pokaltitlerne 2020 og 2024, hvilket gav “doubler” i 2020 og 2024. I 2025 blev klubben 100 år – markeret med sølvmedaljer i ligaen, men sejr i Supercupen.
Identitet, farver og symboler
Klubfarver og spillertøj
- Hjemmedragt: forskellige nuancer af blå – fra lyseblå (“Zenit-blå”) til en mørkere kongeblå.
- Udebanedragt: traditionelt hvid eller lyse variationer.
- Reserve: skiftende design; ofte mørk marine eller kraftig kontrastfarve.
Emblemets udvikling
| Periode | Design | Nøgletræk |
|---|---|---|
| 1925-1936 | Tre-farvet fane “Stalinets” | Vertikale striber, fabriksidentitet |
| 1940’erne-1977 | Første “Zenit-pil” | Bølgeformet pil, ofte i elektrisk blå |
| 1978-1989 | Pil + ordmærke | Ordet “Зенит” integreret i pilen |
| 1989-1991 | Pil i cirkel | Tilføjet skib (Admiralitetsbarken) og fodbold |
| 1998-2010 | Moderniseret cirkel | Enkeltblå tone, bynavn og “FK” i ring |
| 2013-2015 | Minimalistisk pil | Kun ordmærke, årstallet 1925 føjet til merchandiseversioner |
| 2015-2022 | Pil + første stjerne | En stjerne for fem mesterskaber |
| 2023- | Pil + to stjerner | To stjerner symboliserer ti mesterskaber |
Tilnavne
Tre kaldenavne dominerer:
- Mешки (“poserne”) – knytter sig til de plastikposer trykt med «Zenit – mester 1984».
- Бомжи (“bomserne”) – opstod ifølge flere forklaringer i 1980’erne som en spøgefuld hentydning til fans på togture uden billetter eller til klubbens daværende omskiftelige liga-status.
- Løverne – hentydning til de mange løvestatuer i Skt. Petersborg; fra 1996 en uofficiel maskot.
Gimnen “Byen ved den frie Neva”
Fanskabsgangen synger før hvert opgør en omskrevet version af V. Sologub/Solovjovs “Aftensang”. Teksten, skabt i 1980, begyndes med linjen “Gorod nad vol’noj Nevoj…”. I 2010 erhvervede klubben fulde rettigheder til at bruge kompositionen.
Stadioner
| År | Navn | Kapacitet (maks.) | Bemærkninger |
|---|---|---|---|
| 1934-1938 | KSI-stadion | ≈ 5 000 | Nedlagt pga. fabriksudvidelse |
| 1938-1950 | Stadion im. Lenina (Petrovskij) | 25 000 | Første topkamp 30. maj 1938 |
| 1944-1950 | Stadion «Dynamo» | 15-25 000 | Brugt under genopbygningen |
| 1950-1992 | Kirov-stadion | 100 000 (senere 62 000) | Historisk rekord: 110 000 tilskuere 1959 |
| 1994-2017 | Petrovskij-stadion | 21 570 | Hjemmebane i post-sovjetisk æra |
| 2017- | Gazprom Arena | 67 800 | Åbnet 22. apr 2017 mod Ural, 2-0 |
Organisation og ejerskab
Ejerskabens udvikling
- 1940-1990: LOMO/GOМЗ (statslig optisk fabrik).
- 1990-1993: Kommunalt by-ejet selskab.
- 1993-2002: AОЗТ “FK Zenit”; byggeselskabet “XX Trest” (80 %) og Skt. Petersborgs rådhus (20 %).
- 2002-2005: Bankirskij Dom “Sankt-Peterburg” overtager majoriteten.
- Siden 2005/06: Gazprom køber 51 % for 36 mio. USD; senere 100 % kontrol.
Nuværende ledelse
| Funktion | Navn |
|---|---|
| Bestyrelsesformand | Elena Iljukhina |
| Generaldirektør / præsident | Alexander Medvedev |
| Sportslig udvikling | Andrej Arsjavin (vice-GD) |
| Cheftræner | Sergej Semak |
Meritter og titler
Nationale trofæer
| Kategori | Antal | År |
|---|---|---|
| Mesterskab (USSR/Rusland) | 11 | 1984; 2007; 2010; 2011/12; 2014/15; 2018/19; 2019/20; 2020/21; 2021/22; 2022/23; 2023/24 |
| Sølv | 4 | 2003; 2012/13; 2013/14; 2024/25 |
| Bronze | 5 | 1980; 2001; 2009; 2015/16; 2016/17 |
| Kup (USSR/Rusland) | 6 | 1944; 1998/99; 2009/10; 2015/16; 2019/20; 2023/24 |
| Supercup | 10 | 1985; 2008; 2011; 2015; 2016; 2020; 2021; 2022; 2023; 2024 |
Europæiske trofæer
- UEFA Cup: Vinder 2007/08
- UEFA Super Cup: Vinder 2008
Dobbelter
Zenit har præsteret tre officielle “doubler” – ligatitlen kombineret med pokaltriumf – i 2010, 2020 og 2024.
Rekorder og statistik
Største sejre/nederlag
| Kategori | Kamp | År |
|---|---|---|
| Største ligasejr (Rusland) | Zenit 8-0 Orenburg | 2022 |
| Største europæiske sejr (kval.) | Zenit 8-0 Encamp | 2002 |
| Største europæiske gruppesejr | Zenit 5-0 AZ | 2016 |
| Største nederlag liga (Rusland) | Dynamo 7-1 Zenit | 2003 |
| Største europæiske nederlag | Brugge 5-0 Zenit | 1987 |
Serier
- Længste sejrsrække i ligaen: 9 kampe (2010 og 2014)
- Lengste ubesejrede stribe: 26 kampe (2009-2010)
Personlige rekorder
- Flest kampe: Anatolij Davydov – 456 officielle.
- Flest mål: Aleksandr Kerzjakov – 162 mål.
- Rekord for mål i én sæson: Vladimir Kulik – 40 (1993).
- Flest trofæer med klubben: Mikhail Kerzjakov – 17.
Holdstrukturen
Førsteholdet
Truppen for sæsonen 2025/26 består af senior- og ungdomsspillere registreret i RPL. Trøjenummer 12 er permanent reserveret til supporterne.
Zenit-2 og ungdom
Reserveholdet Zenit-2 konkurrerer i 2. division, mens Zenit-m deltager i den nationale Ungdomsliga. Ungdomsholdet vandt guld i 2009 og sølv i 2023-24-25.
Trænerstaben
| Funktion | Navn |
|---|---|
| Cheftræner | Sergej Semak |
| Assistenter | Igor Simutenkov, Anatolij Timosjtjuk, William de Oliveira, Aleksandr Anjukov |
| Målvogtertræner | Jurij Zjevnov |
| Fysisk stab | Ivan Carminati m.fl. |
Træningsbase og akademi
Udelnyj-basen
Zenits træningsanlæg ligger i Udelnyj-parken. Efter store renoveringer i 2002 råder klubben over to hybride baner med varme, et genopretningscenter og beboelsesbygning til førstehold og akademi.
Akademiet
Det tidligere Smena-center blev i 2009 omdannet til Zenit Akademija med separate afdelinger 7-12 år og 13-21 år. Flere årgange har produceret landsholdsprofiler som Arsjavin, Kerzjakov og Dzjub a.
Økonomi og partnerskaber
Budgettet blev i 2007 anslået til over 70 mio. USD; i 2017 cirkulerede tal omkring 180 mio. USD. Indtægtskilder omfatter hovedsponsoren Gazprom plus partnere som MegaFon, Sogaz, SIBUR, Rossiya Airlines og Nissan.
Fans, kultur og rivaliseringer
Venskaber og fjendskaber
Positive relationer findes med andre “Zenit”-navne (Penza, Izjevsk, Chelyabinsk) samt Ural. Klassiske rivaler er Moskva-klubberne Spartak, CSKA og i mindre grad Dynamo og Lokomotiv. Opgørene mod Spartak bærer betegnelsen «Sovjets Derby» i dele af russisk presse.
Medie- og populærkultur
Radiokanalen Radio Zenit sender siden 2007. Fra 1999 til 2014 udkom specialmagasinet “Nash Zenit”. Musikalsk er klubben hyldet af kunstnere som Alexander Rozembaum, gruppen «Sekret» og i 2023 af punkgruppen «Korol & Sjut» med sangen “My verim v Zenit”.
Kendte tilhængere
Den mest berømte blandt de ældste fans var Regina Donde (1909-2012), som fulgte holdet til hun var 103 år. Også komponisten Dmitrij Sjostakovitj og skuespilleren Kirill Lavrov var erklærede Zenit-sympatisører.
Præsidenter og cheftrænere (udvalg)
Præsidenter
- Vladislav Gusjev (1990-92)
- Vitali Mutko (1995-2003)
- Serg ej Fursenko (2006-08; 2017-19)
- Alexander Medvedev (2019- )
Cheftrænere
- Pavel Butusov (1935)
- Konstantin Lemesjov (1941-1950)
- Pavel Sadyrin (1983-1987; 1995-96)
- Dick Advocaat (2006-2009)
- Luciano Spalletti (2009-2014)
- Sergej Semak (2018- )
Perspektiver
Efter ti russiske mesterskaber – seks på stribe fra 2018/19 til 2023/24 – og et voksende internationalt følgerskab (over 10 mio. sociale medie-abonnenter i 2023) arbejder Zenit videre med målet om at fastholde sin position som den dominerende kraft i russisk klubfodbold og genfinde europæisk gennemslagskraft, når politiske og sportslige rammevilkår atter åbner for deltagelse på højeste niveau.
Klubben står samtidig foran strategiske opgaver: videreudvikling af akademiet, styrkelse af egenindtægter uden for Gazprom-sfæren og en fortsat balance mellem lokale talenter og velvalgte internationale profiler. Med en fodboldkultur dybt forankret i Skt. Petersborgs identitet synes Zenit rustet til at fortsætte sin unikke rejse i russisk og europæisk fodboldhistorie.