Krydsord Svar: Fransk By

Har du nogensinde siddet med et halvt udfyldt kryds, hvor ledetråden blot lyder ”Fransk by”, og de tomme felter stirrer hånligt tilbage? Så er du ikke alene - heller ikke på en hjemmeside om russisk fodbold.

For hvad har Bordeaux, Lyon og Metz tilfælles med Spartak Moskva og Zenit Skt. Petersborg? Jo, alle byerne er både hjemsted for traditionsrige fodboldklubber og faste gæster i danske krydsord. Når vi på Russisk Fodbold analyserer europæiske modstandere, støder vi konstant på de franske bynavne - men de dukker lige så tit op i weekendens kryds i avisen eller i app’en på mobiltelefonen.

I denne guide knækker vi koden til ledetråden ”fransk by”. Vi zoomer ind på alt fra blitz-hurtige trebogstavssvar til de lange sammensatte navne, hvor bindestreger og accenter ryger sig en tur. Undervejs får du tips til at bruge fodboldkendskab, vinregioner og filmfestivaler som genveje til løsningen.

Klar til at lade bolden - og blyanten - rulle? Læs videre, og få det komplette overblik over de franske byer, der gang på gang redder din krydsordssejr i sidste minut!

Sådan knækker du ledetråden ‘fransk by’ – direkte, overført og tematiske vinkler

Når en krydsordsforfatter skriver “fransk by”, er den lige læsning som regel blot navnet på en by i Frankrig - men ledetråden kan være pakket ind i associationer, ordspil eller kulturelle henvisninger. Det ligner måske et neutralt geografisk spørgsmål, men kig altid efter ekstra lag: en poetisk tilnavn, et produkt byen er kendt for, eller et beslægtet tema i resten af opgaven.

Typisk filtrerer konstruktøren svaret gennem et tema, som kan lede dine tanker i en bestemt retning:

1. Vin: bobler (Reims), ædle druer (Bordeaux), sydlige roséer (Cassis).
2. Film: Cannes (palmer og røde løbere), Deauville (fransk Hollywood).
3. Lys/metaforer: “Lysets by” - Paris, “byen med det gyldne sten” - Dijon.
4. Historie & literatur: Jeanne d’Arc (Orléans), Dumas (Villers-Cotterêts).
5. Ordspil: “Bagerens franske by” kan skjule Brest (brød → “pain” → Bretagne) osv.

Kender du de tilbagevendende koder, kan du springe flere opslag over.

Hos Russisk Fodbold har vi ekstra glæde af spor, der drejer sig om bold: Ligue 1- eller Europa-byer popper op i danske kryds igen og igen. Hold øje med byer vi ser i gruppespil eller transferspalter:

• Lyon, Nice, Marseille - europæisk fast inventar.
• Metz, Reims, Caen - mindre klubber, men meget krydsvenlige pga. korte navne.
• Lille, Rennes, Nantes - kendte ungdomsakademier, gode vokal-konsonant-mix.

Genkender du klubben fra torsdagens Conference League-opgør, ligger svaret tit lige for.

I kryptiske krydsord er ledetråden delt i definition + ordspil. “Fransk by fik lys over halv bold (5)” kan fx give PARIS, hvor ordspillet (“lys over”) henviser til tilnavnet, mens “(5)” og krydsbogstaverne bekræfter. I standardkryds uden ordspil bruger du bogstaverne fra nabofelter: mangler du 3. bogstav i ? ? N E S, er NÎMES (uden accent: NIMES) pludselig oplagt.

Strategien er derfor: 1) notér antal ruder, 2) skim efter tema-tråde i hele krydset, 3) afprøv korte, vokalrige byer først, 4) lad krydsbogstaverne styre frasortering, og 5) husk at accenter, bindestreger og artikler ofte udelades. Med de briller på bliver “fransk by” en af de letteste nøgler at knække - også selv om spørgsmålet ser anonymt ud ved første blik.

Fransk by – 3-4 bogstaver (hurtige løsninger)

Når krydsordet kun giver dig tre eller fire ruder, er chancen for at ledetråden “fransk by” handler om et af de ultrakorte navne næsten overvældende. Disse navne dukker op igen og igen, fordi de sparer plads i gitteret, er lette at bøje grafisk uden accenter og - i kryds­ord­mager­nes øjne - stadig er umiskendeligt franske. Hold derfor især øje med vokalkombinationer som AU, IX eller slut-ON, og husk at krydsbogstaver ofte vil afklare, om du skal skrive PAU eller AIX, LYON eller NICE.

Her er en komprimeret huskeliste over de mest benyttede korte løsninger. Byerne kan optræde både i deres konkrete betydning (geografi) og som del af ordspil - f.eks. kan PAU hentyde til “pause”, mens LYON kan gemme sig i “million”. Tjek altid om krydset har et tema (vin, mode, fodbold), der skubber dig i retning af den ene eller anden kandidat.

1. 3 bogstaver: PAU, AIX, DAX, EZE
2. 4 bogstaver: LYON, NICE, METZ, CAEN, AGEN, ALBI, SENS, SETE, UZES, DOLE, ORLY

Bemærk at accenter (Èze → EZE, Sète → SETE) og apostroffer forsvinder, og at nogle navne - især fodboldbyerne LYON, NICE, METZ og CAEN - er ekstra genkendelige for os, der følger russiske holds europæiske eventyr. Brug derfor kombinationen af tematiske hints, krydsbogstaver og denne kortliste, så har du ofte svaret klar, allerede før blyanten rammer ruden.

Fransk by – 5 bogstaver (krydsordsklassikere)

Fem bogstaver er noget nær standard­længden, når danske krydsord stikker en fransk by ind som fyld i diagrammet. De faste gengangere tæller alt fra hovedstaden PARIS til vin- og senneps­byer som REIMS og DIJON. Kender du dem på rygraden, sparer du mange søgninger - og får hurtigere styr på de krydsende ord.

1. PARIS
2. LILLE
3. REIMS
4. DIJON
5. ROUEN
6. NANCY
7. NIMES (Nîmes)
8. VICHY
9. BREST
10. TOURS
11. RODEZ
12. BLOIS
13. ARRAS
14. TULLE
15. EVIAN

Ledetråden er ofte direkte (“Fransk by”), men kan også være overført: “Sennep” → DIJON, “Champagnehovedstad” → REIMS, “Mode­metropol” eller “Lysets by” → PARIS, “Fransk exil­regering 1940-44” → VICHY. Krydsforfatteren bruger dermed byens ry, produkter eller historiske rolle som diskret omvej til de samme fem bogstaver.

I ord­mønsteret dominerer slutninger som -ON (DIJON, ROUEN), -ES (NIMES, BLOIS) og -IS (PARIS). Vokalkombinationer med OU og EI ses også hyppigt. Har du fx *I*O*, trækker det straks mod DIJON, mens *R*I* med champagne-tema peger på REIMS. Accenter falder væk, så Nîmes står som NIMES, og U-lyden i TULLE udtales ‘tyl’, men staves stadig med dobbelt-L.

For os med fodboldbriller er flere af byerne ligeledes genkendelige fra Ligue 1 og Europa: PARIS (PSG), LILLE (LOSC), REIMS og BREST. Ser du en krydsledetråd som “Mbappés hjemby” eller “Girouds føde­by”, kan historien om spillerens rødder afsløre svaret. At koble boldviden med sprogmønstre gør det lettere at sætte de fem rigtige bogstaver ind - uanset om resten af krydset handler om matadorer, vine eller russiske klubnavne.

Fransk by – 6 bogstaver (mellemlængde)

Når løsningen i krydsordet skal være på seks bogstaver, og ledetråden blot lyder “fransk by”, er det et af de mest befolkede felt-længder i ordbanken. Seks bogstaver er lige langt nok til at skille navnene fra de helt korte 3-4 bogstavs-svar, men stadig så hyppigt, at redaktøren kan gemme et ordspil eller en tematisk henvisning uden at gøre ruden urimelig svær.

Her er de mest brugte seksbogstavs-kandidater sorteret i tre hurtige grupper, så man kan scanne listen, når de første krydsbogstaver tikker ind:

• Kyst & ferie: Cannes, Dieppe, Calais, Grasse, Menton, Orange, Toulon
• Vin & gastronomi: Cahors, Tarbes, Saumur, Nantes, Troyes, Angers
• Fodbold & historie: Rennes, Vannes, Colmar, Nevers, Millau

Bemærk hvordan accenter forsvinder i den danske krydsordslogik: Cannes beholder e’et selv uden accent, mens et bynavn som Grasse aldrig får accent i forvejen. Sammensatte navne mister både mellemrum og stort bogstav - derfor skrives LEMANS for Le Mans, og skulle La Roche dukke op i en seksfelters vinkel, bliver det til LAROCHE.

Overførte vinkler kan være lige så nyttige som de direkte. “Filmfestivalbyen” peger på Cannes; “motorsportens hjem” leder til LEMANS; “alkalisk vand” er et skjult nik til Vichy (godt nok fem bogstaver, men ofte snydes ind i ruden med et ekstra S eller Y). Og for os hos Russisk Fodbold er det naturligvis værd at huske, at europæiske modstandere som Rennes og Toulon jævnligt figurerer i sportsrelaterede kryds.

Det sidste tip: registrér endelserne. -ES (Cannes, Rennes), -RS (Angers, Cahors) og -ON (Toulon, Saumur) går ofte igen, hvilket gør det let at teste forskellige vokaler i midten, når kun et par krydsbogstaver mangler. Et hurtigt blik på mønstret kan derfor spare dig for både opslag og hovedbrud.

Fransk by – 7-8 bogstaver (lidt længere bynavne)

Når ruden tæller 7-8 bogstaver, går krydsordsmagerne typisk efter byer, der både er umiskendeligt franske og nemme at stave uden mellemrum og accenter. Det gælder f.eks. Orleans (officielt Orléans) - kendt som Jeanne d’Arcs by - og Valence, som ofte dukker op, fordi den praktisk talt allerede ligger alfabetisk sorteret. Husk, at accenter sjældent medtages i danske kryds, så både Grenoble og Epernay passer perfekt ind i en 8-felters række, selv om de egentlig staves Grenoble og Épernay.

Hyppige 7-8 bogstavers svar:

• Orleans
• Valence
• Bayonne
• Lourdes
• Roubaix
• Lorient
• Epernay
• Beziers
• Grenoble
• Bordeaux
• Toulouse
• Poitiers
• Mulhouse
• Soissons
• Clermont
• Chartres

Ledetråden kan dog pege lige så meget på byens ry som på dens bogstaver: “pilgrimsby” sender dig mod Lourdes, “armagnac-nabo” til Bayonne, mens “vinhovedstad” for de vinøse krydsordsløsere næsten altid er Bordeaux. I sportsrelaterede temaer - dem vi elsker her på Russisk Fodbold - vil “Les Violets” antyde Toulouse, og “cykelstart 2023” kunne være Clermont. Krydsbogstaver dér, hvor byerne deler endelser som ‑eaux, ‑onne eller ‑ence, hjælper dig med at skelne, når både vin, Tour de France og Ligue 1 klubber kæmper om samme rækker.

Fransk by – 9+ bogstaver (storbyer og sammensatte navne)

Når krydsordet spørger efter en “fransk by” på ni bogstaver eller mere, er der næsten altid tale om de store byer, du også hører om i europæisk fodbold, Tour de France-etaper eller historiske TV-dokumentarer. Fordelen for løsere er, at så lange navne indeholder mange unikke bogstaver - et enkelt krydsbogstav som Q eller X kan derfor hurtigt lede dig på sporet af Dunkerque eller Strasbourg. Tjek altid definitionen: “havneby ved Den Engelske Kanal” peger på Dunkerque, mens “europæisk menneskerettigheds-by” uden blusel giver Strasbourg (sæde for Europarådet).

Er ledetråden helt neutral, er disse “rene” navne dine første gæt - både i krydsord og når vi i fodboldredaktionen leder efter næste europæiske modstander til Zenit eller Spartak:

• Marseille - OM fra Ligue 1, havn og bouillabaisse.
• Montpellier - universitetsby, tidligere Ligue 1-mester.
• Perpignan - rugby-bastion tæt på Spanien.
• Carcassonne - middelalderfæstning, vin-terroir i Aude.
• Grenoble, Bordeaux, Toulouse - hvis ruden tillader endnu flere bogstaver.

De sammensatte navne er lidt trickier, fordi danske krydsord ofte skærer alle bindestreger, mellemrum og accenter væk. Har du mange ruter, men ingen bindestreg, så tænk “komprimeret”:

• SAINTETIENNE eller STETIENNE - grønne ASSE fra Ligue 2.
• CLERMONTFERRAND - Michelin-byen (og klubben Clermont Foot).
• BOULOGNESURMER - fiskeri og oldschool Ligue 2-hold.
• SAINTNAZAIRE - skibsværfter ved Loire-mundingen.

Hold også øje med ordspil: “Frankrigs største havn” kan skjule Marseille, mens “lilla rugby-by” Netflix-vittigt kan dække Toulouse. Viser konteksten vin, drage straks mod Bordeaux, “katedral-lys” henleder tanken på Chartres, og antydes “les Verts” i en sportssektion, så er det selvfølgelig Saint-Étienne - uanset hvordan redaktøren har maset det ned i rudemønstret.

Stavning, accenter og forkortelser i danske krydsord

Danske krydsord arbejder som hovedregel med en «maskinskrivnings-udgave» af franske stednavne - altså bogstaver fra A til Z uden dikkedarer. Det gør det lettere at passe byerne ind i gitteret og åbner rum for ordspil: Lille kan både være en fransk by og tillægsordet “lille”, mens Nantes kan optræde i maritime temaer (navigationsby) eller som lydlig tvetydighed til “nant” (en ældre betegnelse for dal/ravine). Derfor er det første trin altid at «afrime» bynavnet til en accent- og tegnfri form.

Accenter forsvinder: Alle accenttegn smides væk, og specialbogstaver konverteres:

• Nîmes → NIMES
• Béziers → BEZIERS
• Sète → SETE
• Évry → EVRY

Reglen gælder også i sammenspil med overførte ledetråde: et hint som “surdejs-bold fra fransk by (5)” peger på NIMES (lydlige associationer til “knibes”/“hæves”) - stadig uden accent.

Mellemrum og bindestreger sluges: Kompakte felter kræver kompakte navne.

• Le Havre → LEHAVRE (7 eller 8 ruder afhængigt af artiklen)
• Aix-en-Provence → AIXENPROVENCE
• Clermont-Ferrand → CLERMONTFERRAND
• Boulogne-sur-Mer → BOULOGNESURMER

Nogle bladredaktører markerer bindestregs­positionen med x eller q som hjælpeskud, men i de fleste danske kryds bliver stregerne blot fjernet.

Helgen-forkortelser: Saint og Sainte barberes til ST eller STE. Krydsord med pladsmangel vælger ofte kortformen, mens større gittere indimellem beholder hele ordet.

• Saint-Malo → STMALO (6)
• Sainte-Maxime → STEMAXIME (8) eller SAINTEMAXIME (11)
• Saint-Étienne → STETIENNE

Fodboldvinklen hjælper: ser du “Les Verts-hjemby” i et skandinavisk kryds, tæller du ruderne og tester STETIENNE før du prøver fuld længde.

Artikler kan medtages eller udelades: “Le”, “La” og “Les” er franske bestemte kendeord, og kryds­mageren bestemmer, om de tæller med. Tjek rudenes antal og konteksten: en kulturel reference til “Le Mans” (bilrace) er ofte LEMANS, mens geografispørgsmål med fem ruder kan nøjes med MANS. Brug krydsbogstaverne til at afgøre varianten - og husk, at den overførte betydning af ledetråden (fx “bil-løb”) kan være en velkommen genvej til stavemåden.